Slog løs på 24-årig kvindelig bilist – talte med arabisk accent: “Er I ikke klar over, hvem jeg er?”

Overfaldet af vred bilist

En 24-årig kvinde kørte tirsdag eftermiddag ved 17-tiden bil med sin veninde på Skanderborgvej i retning mod Viby Torv.

 

Kvinden har forklaret til politiet, at de undervejs flere gange blev chikaneret af en anden bil, der kørte ind foran dem, så den 24-årige kvinde var nødt til at lave flere hårde opbremsninger.

 

Da de holdt i krydset ved Viby Ringvej/Vestergårdsvej holdt den anden bil igen foran dem, og den 24-årige kvinde tog sin mobiltelefon frem for at tage et billede af den.

 

Pludselig steg den kvindelige fører af bilen foran ud og gik hen til den 24-åriges bil, åbnede fordøren og begyndte at sparke kvinden på benene og slog hende i ansigtet med en knytnæve og kradsede hende i hovedet.

 

Derefter blokerede hun døren med benet, så den 24-årige kvinde ikke kunne lukke den og hun begyndte at slå på sideruden med en metalgenstand.

 

Hun råbte ”Er I ikke klar over, hvem jeg er”, hvorefter hun gik tilbage til sin bil og kørte fra stedet.

 

Den 24-årige kvinde har oplyst til politiet, at hun aldrig har set kvinden før. Hun beskriver hende som:

  • 20-25 år
  • 165-170 cm
  • Mulat af udseende
  • Blond, farvet hår med mørke hårrødder
  • Talte med arabisk accent
  • Var iført en sort jakke med brun pelskrave og muligvis ”bamsesko”

 

Østjyllands Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have overværet episoden ved Vestergårdsvej/Viby Ringvej. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…