Siden 2007 har Danmarks Statistik i slutningen af november publiceret en rapport om indvandrere i Danmark, i år ”Indvandrere i Danmark 2019”. Her gennemgås en række af de vigtigste tal for indvandringen, og ud af den tørre statistik får vi også et blik ind i fremtiden. Det er ikke muntert.
Først til antallet og andelen af befolkningen i Danmark. Det går kun én vej, og det er opad. Mellem den 1. januar 2018 og 1. januar 2019 steg antallet af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund med mere end 13.000. I alt er der ca. 506.000, og hertil skal lægges omtrent 26.000 af tredje generation, i alt 532.000. Det er ca. ni pct. af befolkningen.
Læser man afsnittet om fødsler, vil man forstå, at udviklingen hen imod flere og flere ikkevestlige ikke kan standses med den nuværende politik. Den samlede gruppe af ikkevestlige er nemlig væsentligt yngre end danskerne i snit. De får deres børn noget tidligere end danskerne (kortere mellem hver generation), og deres fertilitet, skønt der sker et klart fald fra indvandrere til efterkommere, er højere end danskernes.
Konsekvensen er, at 9 pct. af befolkningen står for 16 pct. af fødslerne. Demografi er i sandhed skæbne. Grellest ser det ud i Ishøj Kommune, hvor 33 pct. af befolkningen er ikkevestlige, men står for svimlende 55 pct. af fødslerne. Om ikke så mange år vil danskere i Ishøj således komme i mindretal.
Hvad uddannelser angår, er der umiddelbart klare forbedringer blandt de kvindelige efterkommere. Som 30-årige har 74 pct. taget en kompetencegivende uddannelse, mens det kun gælder for 52 pct. af efterkommermændene. De tilsvarende tal for 30-årige danske kvinder og mænd er 82 og 73 pct.
Inden man imponeres for meget over efterkommerkvinderne, skal man se på deres arbejdsmarkedsdeltagelse, og den er ikke imponerende. Danmarks Statistik har sammenlignet danskere og efterkommere i alderen 20-40 år, fordi efterkommergruppen er så ung. Sætter man pr. definition danskernes beskæftigelse til 100, er det kun kvindelige efterkommere efter vietnamesere, der i lige så høj grad som danske kvinder er i beskæftigelse. I samtlige ni andre grupper ligger de mellem 71 og 95. Hos mændene er alle ti grupper under danske mænd, mellem 74 og 90.
Hvad kan så være den primære årsag til denne forskel? I hovedsagen langt lavere karakterer i snit i grundskolen og i gymnasiet. Det skal nævnes, at det er undertegnede, der ved en særkørsel fra Danmarks Statistik har fundet karaktererne for gymnasiet. Sådanne tal findes desværre ikke for erhvervsskolerne og de videregående uddannelser.
De i snit meget lavere karakterer, især i matematik i grundskolen, typisk omkring 1,5 karakter (en meget stor forskel) gør, at de ikkevestlige langt oftere færdiggør deres uddannelser på et lavere niveau. Ingen anden variabel end karakterer er lige så god til at forudsige fremtidig beskæftigelse og indtægt. Det viser bl.a. en undersøgelse fra det danske EVA, der evaluerer f.eks. den slags.
De betydeligt lavere karakterer gælder i øvrigt for indvandrere, for efterkommere og for efterkommeres børn, altså tredje generation, som er en lille smule bedre end efterkommerne, men langt efter danskerne. Intet tyder derfor på, at denne afstand nogensinde vil forsvinde.
Kriminalitetsbilledet er hårrejsende som altid. Overkriminaliteten er helt vild i nogen grupper. Når tallet sættes til 100 for hele befolkningen, er der grupper, der ligger mellem 200 og tæt ved 400. Det falder, men er stadig skyhøjt, når der korrigeres for alder, men man kan unægtelig indvende, at ofrene ikke har megen glæde af det. Tænketanken Unitos har i øvrigt studeret netop det med kriminalitet langt grundigere, end jeg har, og man kan finde en mængde forfærdende tal inde på deres hjemmeside.
For at opsummere: Som gruppe får de ikkevestlige langt lavere karakterer, de uddanner sig i mindre og ringere grad og arbejder derfor mindre. Til gengæld er gruppen i snit langt mere kriminel end danskerne. Og deres antal og andel vokser hele tiden.
Danmark bliver frem over et fattigere og farligere land at bo i, med mindre den førte politik omlægges fundamentalt.
