For et år siden lancerede den radikale leder Morten Østergaard en stor plan på partiets landsmøde. Planens titel var FREMAD – og det var ikke nogen tilfældighed.
Denne titel afspejlede Østergaards store beundring for den franske præsident, Emmannuel Macron.
Macrons politiske bevægelse hedder La République En Marche. ”En Marche” kan blandt andet oversættes til ”fremad”. Og det blev så titlen på den radikale plan.
Østergaard var lidt uheldig med lanceringen. For netop som han signalerede, at Macron var hans store politiske forbillede, tog den franske præsident et ordentligt dyk i popularitet blandt de franske vælgere.
Det fik dog ikke den radikale leders beundring for Macron til at smuldre. Han så og ser Macron som en åndsbeslægtet med Det radikale Venstre. Det gælder ikke mindst i udlændingepolitikken, hvor Macron har tegnet en særdeles politisk korrekt linje.
Men ak, nu får Morten Østergaard nye problemer med sit idol. Netop i udlændingepolitikken.
Migranter strømmer til Frankrig
Mange lande i Europa, herunder Danmark, har gennemført en stribe stramninger i deres udlændingepolitik. Men Macrons Frankrig har ladet stå til.
Det har man fremstillet som udtryk for en særlig ”humanisme”, på samme måde som De Radikale ynder at fremstille sig selv som særligt humanistiske.
Nu begynder denne ”humanisme” imidlertid at gøre alvorligt ondt på Frankrig og på præsident Macron.
Mens antallet af asylansøgere på det seneste er faldet i store dele af Europa, herunder Danmark, er det steget kraftigt i Frankrig. Mange vælger nu Frankrig som asylland, fordi det er lettere at komme ind her. Sidste år steg antallet af asylansøgere i Frankrig med hele 21,8 procent!
Det er vel at mærke den legale indvandring. Hertil kommer den illegale, som har voldsomt omfang.
I mange europæiske lande er det vanskeligt for afghanere at få asyl. Men i Frankrig bliver 80 procent af de afghanske ansøgere tilkendt asyl. Selv albanere, der andre steder ret konsekvent bliver afvist, kan blive anerkendt i Frankrig.
Også fra afrikanske lande som for eksempel Elfenbenskysten strømmer folk til Frankrig, selv om de reelt ikke er flygtninge.
Føler sig ikke hjemme i eget land
Det er jo manna for en mand som Morten Østergaard. Han ville gerne kunne gøre det samme.
Men ak, nu brister Østergaards drømme. Emmanuel Macron skærper nemlig kraftigt sin tone i udlændingepolitikken.
Præsidenten erklærer, at hvis Frankrig ikke nu tager fat på problemerne, ”vil man miste kontrollen”.
Hidtil har han vendt det døve øre til de advarsler, der kom fra visse politikere. Den tidligere indenrigsminister Gérard Collomb gik i vrede og frustration over, at Macron ikke gjorde noget ved de åbenlyse problemer med dramatisk voksende parallelsamfund og kultursammenstød.
Kort før Macron blev valgt til præsident, erklærede han: ”I modsætning til, hvad mange siger, oplever vi ikke nogen migrationsbølge. Dette tema bør ikke gøre den franske befolkning urolig.
Men franskmændene ser anderledes på det.
I en nylig meningsmåling siger to tredjedele af franskmændene (64 procent), at ”man ikke længere føler sig hjemme i sit eget land, som man gjorde tidligere”. (Ipsos/Sopra Steria)
Macron: ”Vi er for slappe”
Nu skærper Macron selv sin politiske kurs ganske kraftigt. Forleden anslog han de nye toner i en tale til parlamentsmedlemmerne fra hans parti.
Her advarede han specielt om, at partiet risikerede at miste grebet om arbejderne. Som han sagde:
De bedrestillede borgere har ikke de store problemer med indvandringen, for de møder ikke indvandrerne. Men de dårligere stillede har problemerne med indvandringen helt inde på livet.
Det er er jo en ganske præcis karakteristik af den velstillede, selvgode radikale vælgerskare i Danmark.
Og så bankede Macron sømmet helt ind med bemærkningen:
”Mens vi foregiver at være humanister, er sandheden, at vi indimellem er for slappe.” Fik du den, Morten Østergaard?
Frygter de kommende valg
Nu skal man ikke tro, at Macron har fået en politisk vækkelse, der pludselig får ham til at se indvandringens problemer i sandhedens klare lys.
Først og fremmest er præsidenten præget af nervøsitet for sin politiske fremtid. Der skal snart være kommunalvalg i Frankrig, og Macron har også blikket rettet mod præsidentvalget i 2022.
Han fik sig en alvorlig forskrækkelse ved valget til Europa-Parlamentet. Her blev hans parti slået af Marine Le Pens Rassemblement National.
Le Pen står stærkt blandt arbejderne, hvoraf mange er kritiske over for den ukontrollerede indvandring. Det er utvivlsomt derfor, at Macron nu taler meget om at lytte til arbejderne.
Præsidenten er selvfølgelig også mærket af de problemer, han har haft med De Gule Veste.
Vil Østergaard beskylde Macron for ”symbolpolitik?
Så nu ruster præsident Macron og hans politikere sig til at profilere sig på en strammere linje i udlændingepolitikken ved de kommende valg.
De er i fuld gang med at skærpe retorikken. Hvor meget det bliver til i praksis, er straks en helt anden sag.
Men én ting er sikker: Macrons skærpede kurs er et hårdt slag for den radikale leder Morten Østergaard. Skal han nu også til at beskylde den franske præsident for ”symbolpolitik”?
http://premium.lefigaro.fr/politique/immigration-emmanuel-macron-change-de-registre-20190917