Morten Østergaard fordummer debatten om islamisk terror og slører, hvor alvorlig truslen er

Foto: radikale.dk

Onsdag eftermiddag meddelte politiet, at man havde iværksat ”en omfattende og koordineret politiaktion”. Baggrunden var ”mistanken om forberedelse af terrorangreb med militant islamistisk motiv”.

 

Det var en klar udpegning af den trussel, som politiet og PET reagerede på.

 

Dermed var de politisk korrekte medier nødt til at rette ind. De foretrækker ellers bare at tale om ”terror” i vag almindelighed. Men her måtte de alle – DR, TV2, Politiken osv. – forbinde den akutte terrortrussel med islamisme, eftersom politiet gjorde det.

 

Østergaards fordummelse

Det Radikale Venstre og dets leder, Morten Østergaard, overgav sig dog ikke uden kamp.

 

På TV2 News holdt Østergaard en flammende enetale ind i den mikrofon, som en journalist holdt for ham.

 

Østergaards tale drejede sig om et af De Radikales yndlingstemaer: Der er ingen grund til specielt at pege på, at en terrorhandling er islamisk.

 

Morten Østergaard belærte os alle om, at man selvfølgelig skulle straffes, hvis man begik en forbrydelse. Men ingen skulle straffes på grund af deres baggrund.

 

Det må vel forstås sådan, at man bare bør tale om ”terrorister” og ”gerningsmænd” uden at nævne, at de pågældende har islamisk baggrund.

 

Men det er en fordummelse af debatten.

 

Fundamentalisme og islamisme

Den helt overvejende del af de terrorhandlinger, som gennem de senere år har ramt Europa, har haft islamisk baggrund. En betydelig del er direkte begået i islams navn.

 

Jævnligt bliver der råbt ”Allahu Akbar!” (”Allah er størst!”). Jævnligt bliver terroren ledsaget af opslag på de sociale medier om at bekæmpe de vantro. Jævnligt bryster man sig af tilslutning til Islamisk Stat og dens myrderier.

 

Selvfølgelig skal man omtale den slags. Befolkningen har krav på at få at vide, hvem der angriber os og med hvilket motiv.

 

Tankegangen bag de fleste terrorhandlinger i Europa er præget af islamisme og fundamentalisme.

 

Den islamiske fundamentalisme indebærer, at man tager Koranen og islams andre hellige skrifter helt bogstaveligt. Allahs bud står ikke til diskussion. Et stort antal muslimer i det moderne Europa har denne holdning.

 

Islamismen indebærer, at man omsætter den bogstavtro fundamentalisme til radikal politisk handling. Man vil bruge de midler, der skal til, for at indrette samfundet efter islams forskrifter.

 

Engang blev vi forsikret om, at dette skam kun gjaldt i den islamiske verden og ikke i Europa. Men i takt med indvandringen til Europa gør man i stigende grad krav på, at de islamiske principper også skal gælde her.

 

I den mest rabiate udgave ser man terror som et middel til at sikre islams magt og udbredelse i Europa. Det brede flertal af muslimer går ikke den vej, men der er dog bekymrende eksempler på støtte til terror.

 

Kampen mod “de vantro”

Morten Østergaard er stærkt forarget, når terror forbindes med islam – som for eksempel i den aktuelle terrorsag i Danmark.

 

Han mener vist nok, at man bør diskutere terroren helt uafhængigt af islam. Som han udtrykker det: ”Ingen skal dømmes ud fra deres baggrund.”

 

Det er jo helt rigtigt. Men det er absolut ikke det, sagen drejer sig om.

 

Ingen vil retsforfølge eventuelle involverede i de aktuelle terrorplaner, fordi de er muslimer. De skal retsforfølges og straffes for deres gerninger, hvis der er basis for det.

 

Men det er helt afgørende at forstå motiverne bag truslen om terror mod vores land. Og til det hører i høj grad at forstå, hvordan disse motiver hænger sammen med islam.

 

Gang på gang bliver det klart, at terroren er begrundet i en islamisk kamp mod ”de vantro”, en kamp for Allah.

 

Det helt enestående ved De Radikale er …

Denne idé er ikke bare noget, der er udtænkt ved et skrivebord.  Den er forankret i en bredere historisk og kulturel sammenhæng.

 

Store dele af den muslimske verden er i langt højere grad præget af en voldskultur end tilfældet er med Danmark og Europa. Samtidig er islamistiske holdninger blevet kraftigt styrket fra slutningen af forrige århundrede.

 

Det har betydet øget kvindeundertrykkelse, øget foragt for demokratiet, øget fjendtlighed over for den personlige frihed – især for kvinder.

 

Det var forudsigeligt, at en stor indvandring fra Mellemøsten og andre muslimske egne, ville give denne kultur en voksende rolle i Danmark. I takt med dette er også terrortruslen vokset.

 

Men denne indlysende sammenhæng er tilsyneladende aldrig gået op for De Radikale.

 

Det helt enestående ved De Radikale er, at de parrer en dyb uvidenhed og naivitet med en ulidelig hang til at være bedrevidende.

 

Ikke regeringsegnede

Den radikale uvidenhed giver sig blandt andet udslag i Morten Østergaards mærkelige formuleringer om, at ingen bør dømmes på deres (islamiske) baggrund. De skal dømmes på deres gerninger.

 

Nej, muslimer skal ikke dømmes for deres baggrund. Men man skal være meget bevidst om, hvilken trussel dyrkelsen af bogstavtro islam indebærer. Og man skal drage konsekvensen af dette – i form af en meget stram udlændingepolitik og en meget aktiv og kontant indsats mod terror.

 

For De Radikale er der tilsyneladende slet ingen sammenhæng mellem islam, mellemøstlig voldskultur og terrortrussel. De lever i deres helt egen verden. Derfor er de ikke regeringsegnede.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…