Muhammed Kürükkart hader rødt lys. Han har ikke tålmodighed til at vente på, at det skifter til grønt.
“Jeg kører nok over for rødt lys et par gange om dagen”. Det sagde han til TV2 Lorry torsdag aften.
“Jeg hader rødt lys. Jeg synes, at rødt lys det er spild af tid, der skulle være lidt flere rundkørsler i stedet for”, sagde han.
Muhammed er en af de bilister TV-holdet stopper for at spørge om holdningen til at køre over for rødt lys.
Og det viser sig så, at Muhammed er en af dem, der ofte kører over for rødt lys.
Han sidder i en bil, der kører ind over en tankstation.
Faktisk skulle han slet ikke have været på tankstationen, for der var benzin nok på bilen. Men da han så, at der var rødt lys i krydset lige ved tanken, hvor han skulle til højre, så tænkte han, at det ville være hurtigere at skyde en genvej end at vente på det røde lys, skriver TV2 Lorry.
Han ved godt, at det kan være farligt, fordi han kan komme til at ramme fodgængere, som kan blive slået ihjel.
Men det tænker han ikke rigtig over.
“Nej ikke rigtig, eller nu gør jeg jo selvfølgelig. Jeg kører stadig over for rødt lys, men det er ikke lige så slemt, som da jeg var 18 år, siger Muhammed Kürükkart til Lorry. Det er torsdag aften.
Dagen efter er Muhammed igen i Lorry. Nu siger han, at han fortryder sine udtalelser:
“Det virkede på mig, som om jeg opfordrer andre til at køre over for rødt, og det er jeg ked af. Folk skal ikke begynde at køre sådan, som jeg sagde, siger Muhammed Kürükkart til TV fredag.
Flere trafikulykker på grund af rødt lys
I 2018 var der et rekordhøjt antal ulykker med rødt lys i politikredsene i København og Vestegnen og i Nordsjælland. 395 ialt, skriver TV-Lorry.
Det fremgår ikke, hvor mange af lovovertræderne, der har indvandrerbaggrund.
Men erfaringerne fra Aarhus kan tyde på at der er en overrepræsentation.
Den Korte Avis har flere gange advaret om, at det kan være et stort problem.
Velkendt problem i indvandrertætte områder
Allerede i januar 2014 skrev vi, at grov vold i trafikken kan være et særligt integrationsproblem.
Året efter skrev vi i Den Korte Avis om den kritik, der var blevet rejst af Østjyllands Politi, fordi de tilsyneladende ikke stillede fotovogne op i det indvandrertætte område omkring Gellerup i Aarhus – på trods af at vejene længe havde været plaget af hensynsløs og farlig kørsel.
Politiet begyndte så for alvor i efteråret 2015 at lave fartkontrol i området. Og det afslørede store problemer med alt for høj fart og anden form for groft uforsvarlig kørsel.
Men beboerne i Gellerup-området fortsatte med at overtræde alle færdselsregler. Det afslørede en politikontrol fra foråret 2016. Der var tilmed en stor stigning i forhold til fædselskontroller nogle få måneder før.
Det fortsatte i 2017 med tre bilister, der kørte over 200 km/t og anden form for amokkørsel.
I 2018 fortsatte det. Der blev igen kørt alt for stærkt og foretaget ulovlige overhalinger i området – tilmed lige for næsen af politiet.
Og sådan fortsatte det i 2018. En fartkontrol i august afslørede, at der blev kørt over for rødt og venstre om et helleanlæg.
“Man kører fortsat efter egne regler i indvandrertætte Aarhus Vest”, skrev Den Korte Avis.
Sådan er det fortsat i år. I januar 2019. Og igen senere i 2019.
Igen blev der kørt over for rødt. Det blev kørt alt, alt for stærkt og kørt uden kørekort. Der blev overhalet vildt, talt i mobil og kørt uden sele på voksne og børn. Desuden blev der talt groft til politiet.
Det bliver kaldt “alternativ færdselskultur”
Bydelsportalen GellerupNu skriver om stort og småt i Gellerup. De har også omtalt en af de første trafikkontroller i området.
Denne artiklen havde overskriften ”Alt for alternativ færdselskultur”. (Den Korte Avis)
Dødsensfarlig hasarderet kørsel blev altså omtalt som alternativ kørsel, formodentlig fordi bydelsportalens journalister ikke vil støde bydelens beboere ved at kalde en spade for en spade, skrev Den Korte Avis dengang.
GellerupNu burde jo have lavet en overskrift, som i utvetydige vendinger gjorde sagens alvor klart. For eksempel: ”Vanvidsbilister gør Gellerup usikker”.
Eller man kunne have nævnt, at problemet er inden i en periode, hvor det går den gale vej.
Men nej, sådan er det ikke, når det handler om et af Danmarks største parallelsamfund, hvor det nærmest er forbudt at omtale dagligdagens problemer på en nøgtern og saglig måde. I stedet finder man på kunstige ord som ”alternativ kørsel”.
De aktuelle tal fra Københavns området er også rekordhøje, og de ligger 20 procent højere end gennemsnittet af de fem forrige år, skriver Lorry.
I ulykkerne kom 107 personer til skade. 57 af dem alvorligt, mens fire personer endte med at miste livet.
Vi ved ikke, hvem gerningsmændene er.
Det ved vi heller ikke i Aarhus. Men resultatet af politikontroller gennem flere år tyder på at der i høj grad er en “alternativ færdselskultur” i Aarhus Vest omkring Gellerup.
Måske myndighederne skulle se nærmere på, hvad der er for en ‘kultur’, hvis problemet skal tackles effektivt?