Misforståede hensyn er hovedårsagen til den fejlslagne integration

Arkiv (Foto: steen Raaschou)

Af Svend Nielsen

 

Hvad i alverden er der dog gået galt de sidste 30-40 år, siden integrationen af ikke-vestlige indvandrere totalt har fejlet, og er blevet både et politisk og et samfundsproblem af dimensioner? Hvorfor vil muslimerne ikke integrere sig, og tage uddannelse, job og karriere til sig, som andre folkeslag fra f.eks. asien og den vestlige verden i øvrigt. Man skulle tro, at vores frie og liberale livsførelse, ville være en gave til alle muslimer, der kommer fra et konservativt, fundamentalistisk regime, med meget begrænsede muligheder, ikke mindst for kvinderne, men det fungerer overhovedet ikke – hvorfor? Hvad er gået galt?

 

Det kommer siger den politiske venstrefløj, støttet af de Radikale, vi skal bare give dem tid og økonomisk støtte, så sker det stille og roligt! Altså mere af det samme, som påviseligt ikke virker, synes mantraet at være. Enhver kritik af muslimernes manglende integritet og engagement i kurser og uddannelser, bliver samtidig karakteriseret som racistisk, hvilket fastlåser diskussionerne, og forhindrer en dybere forståelse af årsagerne.

 

Det vil aldrig lykkedes! Det er kun et spørgsmål om yderligere 30-40 år, så er vi fremmede i vores eget land. Det går fint økonomisk, så længe vi etniske danskere er erhvervsaktive, og betaler skat til at finansiere omkostningerne, det samme kan siges om lovgivningen. Den dag flertallet tipper over til muslimsk indflydelse på lovgivningen, og indførelse af sharia, kan vi blot se på Mellemøsten, hvordan det vil gå fremtidens Danmark. Jeg tænker Sverige kommer til den erkendelse først, men da vil det også være for sent for Danmark.

 

Årsagerne er, at vi møder vores medmennesker med vores kristne tro og næstekærlighed, men glemmer at muslimerne ser os som vantro, (fjender) og tager afstand fra alt vedrørende vores religion og kultur, og endvidere ikke tolerer andre livsformer end deres egen, som defineret i Koranen. Det er virkelig et skisma og når to så uforenelige modsætninger mødes, vil den stærke på et tidspunkt tage magten, og sætte sig igennem og her er vores frie vestlige og tolerante samfundsmodel, med alle dens fordele, naiv og svag.

 

Steffen Wernberg-Moller skriver blandt andet i ”Den Korte Avis” at muslimerne tænker udelukkende udad, og årsagen findes udenfor i Allahs vilje, og hvis der i forbindelse med problemer er tale om skyld, så ligger det udenfor og alle andre steder end hos vedkommende selv. Dette ser vi udtrykt i den tiltagene offerkultur – vi er forfulgte af samfundet, af danskerne!

 

Så både i system og tankegang er vi som folk så langt fra hinanden, som det overhovedet er muligt at komme. Det forklarer, hvorfor det er så svært at “flytte noget” i integrationsindsatsen, for muslimer kan generelt ikke flyttes.

 

De tænker anderledes, ja faktisk modsat, og de er rundet af et helt andet system. Dertil er det strengt forbudt, og det samme som frafald, at integrere sig i de vestlige samfunds frihedsværdier.

 

Der er i den muslimske selvforståelse en offerkultur, at det altid er andres skyld, hvilket igen virker forstærkende på kravene og systemets tilpasning.

 

Dette udgangspunkt er hovedårsagen til den totalt fejlslagne integration. Vi har fuldstændig overset religions – og kulturforskellene og har glemt at stille krav fra dag 1. Det gælder alt lige fra ligestilling, tørklæder, burka, halal, svinekød, adskillelse af drenge og piger til svømning osv. med begrundelsen at dette er vores land – Take it or Leave it.

 

Nu er muslimerne her og en stor del også danske statsborgere, så nu handler det om ”Damage Control”, for at udviklingen ikke skal gå helt ud af kontrol. Vi bliver nødt til stoppe for tilgangen af nye asylansøgere, familiesammenføringer og gøre op med offerkulturen, og stille krav samt tage nødvendige konsekvenser i anvendelse.

 

Det kræver et nationalt kompromis, hvor alle folketingets partier ser bort fra partipolitiske hensyn, og sætter sig ind problemets omfang og årsager. Desværre har det lange udsigter, og jeg vil blot afslutningsvis give et par eksempler.

 

Det handler nemlig om krav og konsekvenser. Enhver underviser, leder, mentor, fodboldtræner osv. ved, at skal man rådgive og vejlede andre mennesker til en ændret adfærd, skal man tage udgangspunkt i modtagerens forudsætninger og forventninger, og ikke hvad man selv ville have gjort i en lignende situation. Da man trak indvandrerne i offentlig ydelse, når de ikke mødte op til danskundervisning, ændrede mødefrekvensen sig positivt med det samme!

 

Den lave integrationsydelse har ifølge Integrationsministeriet, i perioden 2016-19 fået 43 % af målgruppen, over i beskæftigelse og lønnet praktik. Konsekvenser virker, men man ryster opgivende på hovedet, når man hører Sofie Carsten Nielsen (R), på den ene side anerkende resultatet, men vil lave det om igen, hvis de Radikale kommer i regering, fordi det er synd for børnene – ja, men det er altså stadig forældrenes ansvar! Muslimerne griber straks udsagnet og ser sig selv som ofre igen.

 

Udsagnet fra de Radikale viser med al tydelighed, at man ikke har forstået de grundlæggende kulturforskelle og forudsætningerne for muslimernes tankegang og adfærd. De faktuelle resultater ignorerer man, fordi de ikke passer ind i deres humanistiske opfattelse. Jeg frygter desværre også, at den holdning er udbredt i sagsbehandlingen ude i kommunerne m.v.

 

Når man hører Fmd. for Socialrådgiverne, Mads Bidstrup, argumentere for øget tolkebistand, efter man har haft mulighederne for at lære dansk i 3 år, og udvise stor forståelse for immigranternes situation, får man uvægerligt den opfattelse, at socialrådgiverne opfatter sig som ”forsvarsadvokater” for immigranterne, og ikke som objektive og konsekvente sagsbehandlere. Hvis det også er den generelle holdning blandt socialrådgiverne, vil jeg påstå at der finder tendentiøs eller uprofessionel sagsbehandling sted.

 

Det må være både pinligt, og afstedkomme manglende selvrespekt hos sagsbehandlerne på området, at høre immigranter der har været her i både 3 og 5 år, ikke kan føre en almindelig samtale på dansk, og angiver at de af samme årsag ikke kan få arbejde. Muslimerne trækker omgående offerkortet – det er samfundets skyld! Nej det er jeres eget ansvar, som immigranter og forældre, men hvem fortæller dem det og præsenterer dem for konsekvenserne – socialrådgiverne? – de Radikale eller Venstrefløjen?

 

Konsekvenser virker og er en nødvendig del af adfærdsændringen, også fordi vores fællesskabskultur bygger på hjælp til selvhjælp, og slutmålet må være at man skal klare sig selv, men hvordan skal det kunne lade sig gøre, hvis man pleaser immigranterne uden at opstille krav og konsekvenser. Og med muslimernes offerkultur in mente, vil det er efter min mening, blot forstærke de misforståede hensyn, fordi ingen sætter hælene i, og fortæller muslimerne hvad vi kræver. Det hjælper ingen at være eftergivende, men får hidtil usete konsekvenser for det danske samfund fremover!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…