Milde gaver regner ned over de tilvandrede

Foto: Privat

I TV2-nyhederne kl. 12 den 15.11. blev integrationsminister Mattias Tesfaye interviewet i anledning af, at 71 syriske migranter siden 1. maj i år var rejst hjem, og at de hver havde fået 140.000 kr. (oprundet) i repatrieringsydelse.  

 

Journalisten spurgte, om ikke det var mange penge. Jo, det var det da, medgav Tesfaye, men når de var her på offentlig forsørgelse, så kostede de hver 160.000 kr. årligt. Og det kan jo blive rigtigt mange penge gennem et helt liv.

 

Så jo, det er nok en god forretning. Ikke kun økonomisk. Det har især betydning for bevarelsen af det Danmark, vi kendte, at så få som muligt med en inkompatibel kultur slår sig ned her i landet. Med få undtagelser har det over årene vist sig, at det stort set er umuligt at få folk fra muslimske lande til at blive en del af Danmark.

 

Men var det nu kun 139.274 kr.?

Hvad Tesfaye ikke fortalte journalisten, som formentligt ikke vidste det og derfor heller ikke kunne spørge, var de yderligere udbetalte beløb. 

 

Dansk Flygtningehjælps oversigt over de aktuelle satser er nok lidt mere overskuelig end selve Repatrieringsloven.

 

Hver voksen får 139.274 kr. (i 2019-kroner) i repatrieringsydelse, der udbetales ved udrejse med 55.709 kr. og 83.565 kr., når fortrydelsesperioden er udløbet.

Hvert barn får 42.476 kr., der udbetales ved udrejse med 16.990 kr. og 25.486 kr. når fortrydelsesfristen er udløbet.

 

Udgifter på højst 30.600 kr. pr. person til transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt bohave på 30.600 kr. pr. person.


Indkøb af erhvervsudstyr op til 16.124 kr. pr. voksen samt op til 20.824 kr. til transport.

 

Hvis der ikke er et fungerende offentligt sundhedsvæsen i hjemlandet betales udgifter til sygeforsikring til personer, der er fyldt 18 år, på op til 7.803 kr. pr. år i op til 4 år, altså 31.212 kr. Alternativt udbetaling af op til 7.803 kr. pr. år i op til 4 år til dækning af behandlingsudgifter.

 

Udgifter til nødvendig medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug.

 

Udgifter til medbragte personlige medicinske hjælpemidler op til 6.805 kr. og til nødvendige vaccinationer i Danmark.

 

Udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 5 år, på 520 kr. om måneden pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16 år.

 

Støtte til anskaffelse af rejsedokumenter (nationalitetspas) på højst 10.200 kr. pr. person.

 

Som det fremgår, er vi langt, langt over de 139.274 kr. pr. voksen. 

 

Men vi er slet ikke færdige endnu med den milde gaveregn. Der er nemlig også mulighed for sletning af offentlig gæld. I § 18.2. i Vejledning om repatrieringsloven fremgår det, at offentlig gæld kan modregnes i repatrieringsydelsen. Der tales dog imod dette, da der da kan være tale om, at repatrieringen så slet ikke bliver til noget.

 

For en person, der har fået flygtningestatus og aldrig har arbejdet, er der næppe ret meget offentlig gæld, men for ”andre udlændinge”, der for at blive omfattet af repatrieringsloven skal have været i Danmark i minimum 5 år, kan der være tale om både gæld til Skattevæsenet, institutionsplads, børnebidrag m.v.

 

Perioden, hvor en familie, der har fået flygtningestatus, kan fortryde repatrieringen og vende tilbage til Danmark inden for 12 måneder. Først efter udløbet af fortrydelsesperioden udbetales de indestående beløb.

 

Andre udlændinge

Hvor personer, der har fået flygtningestatus, skal have været i landet i mindst et år, før de kan søge om repatriering, defineres ”Andre udlændinge” som ”udlændinge, der har haft opholdstilladelse her i landet i mindst 5 år….”

 

Hvis de her nævnte gerne vil hjem, får de samme beløb som ovenfor nævnt. 

 

Der er blandt disse også personer med dobbelt statsborgerskab.

 

De skal ved udrejse betinget opgive deres danske statsborgerskab, og vil først få det udestående beløb udbetalt, når de ubetinget (og inden for 12 måneder, der dog kan forlænges yderligere 12 måneder) har opgivet det danske statsborgerskab – også for deres børn.

 

Tilbagebetaling, hvis de vender tilbage

Det kan sikkert afholde nogen fra at fortryde og vende tilbage til Danmark, når de ved, at repatrieringsbeløbet skal tilbagebetales (§ 9 i Repatrieringsloven).

 

For nogle år siden var der en del røre på grund af, at udlændinge, der var udrejst, med lommerne fulde af skatteydernes penge, dukkede op igen. Repatrieringsbeløbet var brugt i hjemlandet, og nu stod de uden en krone på lommen. Da vi jo ikke kunne lade dem sulte og bo på gaden (det er kun i vores egne hjemløses lod), måtte de på offentlig ydelse igen.  

 

Kommunerne handlede helt vilkårligt. Nogle opgav at få pengene betalt tilbage, andre krævede dem ind.

 

Det blev derfor præciseret i loven, at tilbagebetalingskravet er absolut. 

 

Absolut og absolut! Man kan jo ikke plukke hårene af en skaldet. Så når ikke en krone er kommet i kassen efter 4 års forsøg og mange rykkere, ja, så opgiver man  den håbløse jagt på pengene.   

 

Der er en del andre godter i godteposen, såfremt man er fyldt 55 år, eller er fyldt 50 år og har et dårligt helbred (se ovennævnte links). 

 

Fortrydelsesretten

Hvorfor i alverden skal de repatrierede have en fortrydelsesret? De har mulighed for at rekognoscere på offentlig ydelse i nogle måneder, inden de bestemmer sig endeligt for repatriering. Det må vel være nok.

 

Repatrieringen koster i år 110 millioner kroner, siger Tesfaye. Altså for 71 repatrierede. Med 20.000 syrere i landet mangler vi stadig at repatriere 19.929. Derudover alle de andre, der har fået flygtningstatus samt de indvandrere, der går under betegnelsen ”andre udlændinge”.

 

På den ene side er hver eneste million vel givet godt ud, bare det betyder færre no-go zoner, færre parallelsamfund, færre indhyllede kvinder, færre voldtægter, vold, røverier og andre personfarlige angreb samt færre skønne lejligheder i parallelsamfundene, der skal rives ned. 

 

På den anden side står X-antal her igen inden for 12 måneder uden mulighed for at forsørge sig selv. Og så er vi lige vidt.

 

Det er om at spænde livremmen ind og glemme alt om fx nedslidte skoler, de enorme sparekrav på hospitalerne – og Mette Frederiksens Arne.  

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…