Klima: Midt i en istid

Foto: Ellen Aarlit Gade

Det følgende er måske nok tørt stof, men i en tid hvor klimaet dyrkes næsten religiøst, er der vist behov for en beroligende stemme (kunne den blot berolige Danmarks statsminister, der ifølge Jyllandsposten (28/3) udtaler at ”Den globale opvarmning er vores største problem … Det handler om menneskehedens overlevelse … Tiden er ved at rinde ud.”)

 

I de 500 millioner år der er gået, siden jorden fik et egentligt dyreliv (hvirveldyr), har kloden oplevet 3 istider, og vi er for tiden midt i den tredje. Istider er ikke jordens normaltilstand, de udgør tilsammen højst en fjerdedel af den tid hvor der har været dyreliv. Det almindelige er at kloden er isfri. Den globale temperatur har varieret ganske meget, det har været 10-12 grader varmere end idag, og 6-8 grader koldere, men i gennemsnit har det været 5-6 grader varmere end nu.

 

For 50 millioner år siden var den globale temperatur omkring 12 grader højere end idag, og dyrelivet trivedes fint, især pattedyrerne, der havde fået plads efter at dinosaurerne (de ikke-flyvende) var uddøde 16 millioner år forinden. Så blev det koldere og for 34 millioner år siden frøs Sydpolen over med is. Den smeltede igen da det blev varmere, men for 12 millioner år siden frøs den over permanent. Så var det Nordpolen der, for 8 millionere år siden, begyndte at fryse over, lejlighedsvis, og i de sidste 2.588.000 år (kvartærtiden) har både Sydpolen og Nordpolen været konstant isdækkede. Det samlede temperaturfald var på omkring 20 grader, og ingen ved hvorfor det skete.

 

I langt størstedelen af kvartærtiden har isen være videre udbredt end idag, til tider har den strakt sig et godt stykke ned i Tyskland, mens der har været kortvarige perioder (mellemistider) hvor isen har trukket sig tilbage, ligesom den har gjort nu for tiden. I starten af kvartærtiden kom mellemistiderne med omkring 40.000 års mellemrum, men i den sidste million år har der været 80.000-100.000 år imellem. Den sidste nedisning (Weichsel-istiden) begyndte for 115.000 år siden og sluttede for 11.700 år siden, og fra 29.000-11.700 år siden var størstedelen af Danmark isdækket, med en kilometertyk gletsjer i den østlige del af landet. Den  sidste dødis smeltede i Danmark for omkring 11.000 år siden, og i Kongemosetid (8.000 år siden) levede der sumpskildpadder i Danmark, så det må have været nogle grader varmere end idag.

 

Det er muligt at vi nu er på vej ud af den kvartære istid, og menneskelig aktivitet skubber da i den retning, med mellem en halv og en hel grad, men hvorfor skulle det være en trussel mod ’menneskehedens overlevelse’, hvis jorden vender tilbage til den normale, isfri tilstand? Atmosfærens stigende indhold af kultveilte (CO2) er et ubetinget gode for plantelivet, kloden bliver grønnere (en halv million kvadratkilometer om året), ørkener skrumper ind, og afgrøder vokser. Naturligvis skal vi vænne os til en højere vandstand. Fortsætter havets nuværende stigningstakt, vil det om 200 år stå 60 cm højere end idag. Men 200 år er lang tid. Næsten alt hvad vi ser omkring os er skabt inden for de sidste 200 år. For 200 år siden havde vi enevælde, København havde ingen kloakker, der var ingen jernbaner, ingen elforsyning og slet ingen biler, flyvemaskiner, fjernsyn, internet eller Facebook. Så mon ikke vi kan klare fremtidens vandstandsproblemer? Også hvis stigningen skulle blive væsentlig større.

 

Og er det ikke mindst lige så sandsynligt, at isen kommer igen? Det har den gjort 50 gange tidligere, så mon ikke det sker en gang til? Det ville være et seriøst problem, men ikke engang det ville være en trussel mod ’menneskehedens overlevelse’

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…