Mette F. er over det hele i øjeblikket – det er på tide, at Ellemann og de andre blå begynder at vise tænder

Da den røde aftale om finansloven var i hus, lød kritikken fra Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen: ””Dansk økonomi står nu stærkere end nogensinde, og i den situation vælger man altså at bruge rub og stub.”

 

Ellemann føjede til, at ”man ligefrem begynder at hive ekstra skatter ind for at finansiere et øget forbrug i den situation”.

 

Venstre-lederen har ret. Som så ofte lover en rød regering flere penge til højre og venstre. Som så ofte før, vil man finansiere det med højere skatter og afgifter.

 

Da de røde partiers finanslovsaftale var på plads, forsøgte finansminister Nicolai Wammen at skjule skatte- og afgiftsstigningerne. Han delte simpelt hen ikke de relevante papirer ud.

 

Kendsgerningen er, at den røde finanslovsaftale lægger op til at bruge mange penge. Så mange penge, at man må ty til de højeste skatte- og afgiftsstigninger siden 2012 for at holde sammen på den offentlige økonomi.

 

I gode tider stemmer man rødt

Men selv om Jakob Ellemanns kritik er rigtig, så gør den nok ikke det store indtryk på vælgerne her og nu.

 

Man kan godt glemme forestillingen om, at almindelige lønmodtagere især stemmer på de røde, når det er dårlige tider. Det forholder sig snarere modsat. Det er i gode tider, at de bevæger sig mod S og rød blok.

 

Holdningen er: De røde er bedst, når der skal bruges penge – de blå er bedst, når der skal styr på pengene.

 

Så de blå partier må i første omgang ligge i vandskorpen og vente på chancen for at slå til. Chancen vil komme.

 

Økonomien

For det første er der økonomien.

 

Selv om S-regeringen har mange penge til rådighed og er parat til at bruge flittigt løs, så rækker det langt fra til at indfri alle de dyre løfter, som man gav danskerne i valgkampen.

 

Allerede nu er man nødt til at ’glemme’ nogle af disse løfter. Hvad blev der for eksempel af Arnes tidlige pension?

 

Regeringen er allerede begyndt at mærke presset omkring minimumsnormeringerne på daginstitutionerne. En beskeden halv milliard kr. falder til næste år, og så vil man bruge helt frem til 2025 for at nå op på 1,6 mia. kr.

 

Det kan få mange vælgere til at tænke, at de røde har lovet mere, end de kan holde.

 

Samtidig er der usikkerhed omkring den internationale økonomi. Det kan også bremse væksten i dansk økonomi og gøre det sværere for S-regeringen at indfri løfterne.

 

Klimaet

I klimapolitikken har rød blok hidtil stået klart stærkest hos vælgerne. Det hænger nok sammen med, at klimakampen foreløbig mest har formet sig som en vækkelsesbevægelse.

 

Meget har været en kappestrid om, hvem der allermest vil det gode. Fra Greta Thunberg og hendes store følgerskare blandt danske skoleelever, over de venstreorienterede journalister til toppolitikerne, som har leveret flot klingende målsætninger.

 

Men det kan man selvfølgelig ikke nøjes med i længden, og det giver muligheder for de blå partier.

 

De kan presse regeringen rød blok til at blive meget mere konkrete med hensyn, hvordan man agter at nå de smukt klingende mål om 70 procent CO2-reduktion m.m. Økonomisk og teknologisk.

 

De blå partier skal hele tiden afkræve de p.t. røde magthavere konkrete svar på klimaproblemerne frem for skåltaler.

 

Og de blå skal sejle op mod en klimakamp, der lægger økonomisk vækst for had. Hovedopgaven er at udvikle ren og risikofri teknologi, der kan skabe økonomiske og sociale fremskridt, samtidig med at der sættes markant ind over for klimaeffekten.

 

Klimakampen skal ikke være en asketisk og sekterisk vækkelsesbevægelse. Den skal bæres af en ny oplysningstid.

 

Udlændingepolitikken

Sidst, men ikke mindst, skal de blå ’krokodiller’ holde blikket fæstnet på udlændingepolitikken.

 

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil Danmark i stigende grad blive et ikke-vestligt, især muslimsk land. Dansk kultur og danske grundværdier, som vi kender dem, vil blive presset baglæns.

 

Intet tyder på, at de røde har viljen til at gøre noget ved dette.

 

Rød blok har hævet de sociale ydelser til indvandrerfamilier med børn.

 

Finanslovsaftalen lægger op til at gøre det lettere for flygtninge at blive i Danmark. Man gør det lettere for udlændinge at få dagpenge. Man vil ikke styrke grænsekontrollen. Hvorfor kører der ikke en massiv blå offensiv mod dette?

 

Samtidig viser virkeligheden, at integration mest er noget, der står i Morten Østergaards poesibog. Den absolutte hovedtendens er voksende opsplitning i parallelsamfund.

 

De vil ikke være danske, og de bliver ikke danske

En aktuel PISA-rapport viser en enorm forskel på, hvor godt danske elever og indvandrerelever scorer i læsning. De danske elever ligger 65 points over indvandrereleverne, en meget stor forskel. Også andengenerationsindvandrere halter langt efter de danske elever.

 

Ifølge rapporten skyldes den store forskel langt fra kun sociale og økonomiske forhold. En stor andel af indvandrerne fortsætter med at leve i deres egen verden. De vil ikke være danske, og de bliver ikke danske.

 

Hvorfor har de blå partier ikke allerede bombarderet regeringen og rød blok med spørgsmål om, hvilke konsekvenser man vil drage af denne alarmerende undersøgelse?

 

Rød blok har klart overtaget i dansk politik i øjeblikket. Det er på tide, at de blå viser tænder.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…