Mere end to anmeldte voldtægter om dagen – udlændinge udgør over halvdelen af de dømte gerningsmænd

Collage

Indvandringen har sat sine spor.

 

Danske kvinder voldtages nu i et omfang, der er så stort, at små fem hundrede kvinder eller helt præcist 493 alene i årets første seks måneder har anmeldt, at de har været udsat for voldtægt.

 

Det svarer til mere end to anmeldte voldtægter om dagen.

 

I øjeblikket efterlyser Nordsjællands Politi således en overvægtig mørklødet udenlandsk mand med en bred eller flad næse.

 

Den 1. september om morgenen ved fem-tiden voldtog han en 21-årig kvinde, og nu søger Nordsjællands Politi vidner og andre, der kan bidrage med oplysninger, der kan føre til anholdelse af den ikke-vestlige voldtægtsmistænkte.

 

Voldtægten skete ved Lyngby Omfartsvej under Lyngby Hovedgade.

 

Kørte ind til siden og voldtog hende

Kvinden blev samlet op i indre by i København af en ”pirattaxachauffør”, der kørte kvinden mod Lyngby. På Lyngby Omfartsvej under Lyngby Hovedgade, kørte taxachaufføren ind til siden, hvorefter kvinden blev udsat for voldtægt.

 

Chaufføren kørte herefter kvinden til krydset Grønnevej/Virumvej i Virum, hvor hun klokken 07.09 blev sat af, hvorefter chaufføren fortsatte ad Virumvej i retning mod København.

 

Politiet efterlyser en SUV Skoda Yeti
Chaufføren beskrives som en 32-40-årig mand. Han er mørklødet, udenlandsk af udseende og overvægtig. Han har et kort, mørkt hår, en bred eller flad næse og  talte dansk og engelsk.

 

Han kørte i en hvid/lys SUV, muligvis en Skoda Yeti model 2010-2014.

 

Således vil Nordsjællands Politi vil gerne høre fra vidner, der har set en bil af den slags om natten søndag den 1. september i København og Nordsjælland.

 

Desuden efterlyser politiet vidner, der måtte have set bilen holde på Lyngby Omfartsvej under Lyngby Hovedgade.

 

Ligeledes vil politiet gerne i kontakt med folk, som eventuelt så kvinden blive sat af i krydset Grønnevej/Virumvej.

 

Nordsjællands Politi vil også gerne høre fra vidner, der har kendskab til en bil, som den beskrevne, der benyttes som ”pirattaxa”, herunder også borgere, der har kørt i bilen eller lignende biler.

 

Vidner og andre med oplysninger om sagen opfordres til at kontakte Nordsjællands Politi på telefon 114.

 

Udlændinge udgør over halvdelen af de voldtægtsdømte

Sidste år blev i alt 64 mænd idømt en ubetinget fængselsstraf for voldtægt, og blandt dem var de 33 udlændinge.

 

Blandt dem i øvrigt ikke færre end otte asylansøgere.

 

Denne statistik oplyser ikke noget om etnicitet, men udelukkende om statsborgerskab.

 

Blandt de 31 danske statsborgere, der sidste år blev dømt, kan der således udmærkede befinde sig ikke-vestlige indvandrere og udlændinge, som har fået dansk statsborgerskab.

 

Somalierne ligger i toppen blandt voldtægtsdømte

I ti-års perioden 2008 – 2017 er i alt 211 ikke-vestlige indvandrere og efterkommer blevet idømt fængselsstraffe for voldtægt.

 

Blandt dem tegner en gruppe fra fire lande sig for næsten halvdelen af de voldtægtsdømte med tilsammen i alt 95 domme for voldtægt.

 

De fordeler sig med 26 somaliske voldtægtsdømte mænd og ligeledes 26 irakiske mænd med voldtægtsdomme.

 

Libanesiske mænd blev i perioden kendt skyldige i 22 voldtægter og tyrkiske mænd i 21.

 

Men det er kun toppen af isbjerget.

 

Kun i omkring halvdelen af de anmeldte voldtægter sidste år, blev der rejst sigtelser, der som nævnt blot resulterede i 64 domsfældelser til ubetinget fængselsstraf.

 

Indvandringens største ofre er danske kvinder.

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

https://www.statistikbanken.dk/10061 (Tabelkode: STRAF42)

 

https://www.statistikbanken.dk/10338 (Tabelkode: STRAFNA4)

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…