Mens Journalistisk Venstreparti søger at drukne alt i klima, står vi over for nye faretruende problemer med migrantstrømmen

Skærmprint / MailOnline

I første halvår af 2019 søgte over 300.000 migranter asyl i EU. Det er en stigning på 10 procent i forhold til den samme periode sidste år.

 

I medierne har der ellers været tendenser til at fremstille situationen, som om migrantproblemerne er ved at være under kontrol.

 

Men det er altså ikke tilfældet. Og hvad værre er: De største EU-lande har netop truffet en beslutning, der vil få disse problemer til at vokse faretruende.

 

Det er tåbeligt og uansvarligt. Men det har kun fået ringe omtale i danske medier.

 

Klima over det hele

Journalistisk Venstreparti gør alt for at undgå, at udlændingepolitikken igen kommer højt på dagsordenen.

 

Klima over det hele, er blevet den journalistisk-politiske parole. Væk med udlændingepolitikken. Klimaet betragtes nemlig som et tema, hvor de røde partier står stærkt i befolkningen, mens udlændingepolitikken betragtes som et stærkt tema for de blå.

 

Men danskerne har brug for at blive oplyst om begge de enorme udfordringer, vi står overfor. Migrantstrømmen med den dramatiske ændring i befolkningens sammensætning og klimaudviklingen.

 

Migranter vælter igen ind i Grækenland. Også i den vestlige og den centrale del af Middelhavet øges strømmen.

 

En stor del af denne strøm går fortsat videre til de rige lande i det nordlige Europa – først og fremmest til Tyskland, der med sin kombination af mange penge og slap udlændingepolitik er en magnet.

 

Møde i EU

Nu har den tyske indenrigsminister Horst Seehofer ovenikøbet udformet en aftale, hvor Tyskland og Frankrig forpligter sig til at tage imod hver en fjerdedel af de migranter, som såkaldte NGO-skibe samler op på Middelhavet og forsøger at aflevere i specielt italienske havne.

 

Tirsdag debatterede man i EU et initiativ fra Tyskland og Frankrig. Dette initiativ skal sikre, at Italien åbner sine havne for skibene med migranter mod, at andre EU-lande forpligter sig til at fordele en del af migranterne.

 

Hjemme i Tyskland havde Seehofer givet det indtryk, at en række andre EU-lande var villige til at påtage sig en del af denne byrde. Men på tirsdagens møde blandt EU-ministrene var der ingen, der meldte sig.

 

Øget tilstrømning til Danmark

Den danske integrationsminister, Mattias Tesfaye, har sagt, at Danmark ikke agter at deltage i dette initiativ.

 

Alligevel kan den tysk-franske plan medføre øget tilstrømning til Danmark.

 

Alt tyder nemlig på, at planen vil øge den samlede tilstrømning til EU. Og en pæn del af denne strøm må formodes at søge nordpå.

 

Når de store EU-lande sender det signal til blandt andet afrikanske lande, at migranter kan få lov til at gå i land i blandt andet Italien for så at blive sendt videre til ’slaraffenlandet’ Tyskland, vil det med sikkerhed trække flere migranter til.

 

Økonomiske migranter

Seehofers plan lægger vel at mærke ikke alene op til, at man fordeler migranter, der har fået godkendt en asylansøgning.

 

Nej, man fordeler disse migranter, før de er blevet asylvurderet. Det betyder, at de cirka 80 procent af de ankomne, som er økonomiske migranter på jagt efter velstand, også ryger med i fordelingspuljen!

 

Her og nu kan Seehofer henvise til, at antallet af migranter, der bliver samlet op på Middelhavet og sejlet i havn, er ret beskedent.

 

Men når giver grønt lys til at modtage og fordele økonomiske migranter, så sender man et signal, der kan få antallet til at stige dramatisk.

 

Det er de andre EU-lande naturligvis klar over. Og derfor skal de ikke nyde noget af at deltage i ordningen. Den danske regering gjorde det rigtige.

 

Den tyske skyldfølelse

Mange i Tyskland spørger sig, hvad der egentlig foregår i hovedet på Horst Seehofer.

 

Han lancerer en plan, der skal forestille at få styr på migrantpresset via Middelhavet. Men det kræver ikke raketvidenskab at regne ud, at planen tværtimod vil øge migrantpresset.

 

Hvorfor gør han det? Hvorfor gør Tyskland det?

 

Her må man nok inddrage psykologiske faktorer:

 

Seehofer takker snart af som toppolitiker. Han har måske ønsket at sætte et lille mindesmærke over sig selv som manden, der påtog sig ansvaret for at redde Italien og andre pressede lande.

 

Samtidig synes Tysklands historiske skyldfølelse stadig væk at spille en rolle. Den fik Angela Merkel til at kaste sit land ud i et asylkaos. Man ville for enhver pris være ’de gode’ i international sammenhæng – og på det alter ofrede man så den tyske befolknings behov.

 

Nu vokser strømmen igen

Denne skyldfølelse er også til at få øje på i denne sag:

 

Man laver en plan, der skal sørge for at lette migrantpresset på Italien. Men kendsgerningen er, at presset på Tyskland er langt større end presset på Italien.

 

Til og med september i år modtag Tyskland 110.000 asylansøgere. Italien modtog kun cirka en fjerdedel af dette antal, nemlig 28.000.

 

Og nu vokser migrationsstrømmen til EU igen kraftigt.

 

https://www.welt.de/politik/ausland/article201614310/Verteilung-von-Migranten-Seehofers-Mission-in-Luxemburg-gescheitert.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…