Märtha på 83 år skulle køres til lægen – men den muslimske chauffør blev vred og smed hende ud af bilen

Modelfoto, Colourbox

Märtha Nordlund på 83 år skulle til læge i Stockholm med en taxi betalt af det offentlige.  Men det endte helt galt.

 

Den muslimske chauffør blev så vred på Märtha Nordlund, at han stoppede bilen og tvang hende ud af bilen. Det skriver Dagen.se, som også har et foto af Märtha – der er betalingsmur men Nyheteridag.se skriver om sagen.

 

Märtha Nordlund og chaufføren havde diskuteret religion. Men der er uenighed om hvem, der sagde hvad.

 

Ifølge chaufføren havde Märtha Nordlund været truende og krænket hans muslimske tro.

 

Ifølge chaufføren havde Märtha “udtrykt sig muslimfjendtligt og truende, og hun var blevet ved, selv om chaufføren bad hende stoppe”.

 

Det afviser Märtha Nordlund på det bestemteste. Hun siger, chaufføren blev vred, fordi hun var kristen.

 

“Aldrig i livet har jeg sagt noget muslimfjendtligt til chaufføren. Jesus ved, hvad jeg har sagt og ikke har sagt”.

 

Da jeg fortalte, at jeg er kristen blev han enormt vred og sagde, at han ikke ville køre mig længere. Han tvang mig til at forlade taxaen. Jeg vidste ikke, hvor jeg var og følte mig forladt og fortvivlet.

 

Chefen for taxiselskabet siger, at chaufføren ringede for at slippe for at fortsætte køreturen.

 

Derfor blev der sendt en anden bil til det sted, hvor Märtha var blevet sat af i det indvandrertætte forstad Tensta (samnytt.se) . Men da den nåede frem, havde forbipasserende allerede hjulpet hende. De havde kørt hende til bestemmelsesstedet og havde kontaktet politiet.

 

Hændelsen er blevet politianmeldt, men sagen er henlagt på grund af manglende bevis.

 

Indvandringen betyder kultursammenstød

I takt med den store indvandringen er Sverige ligesom Danmark og andre vesteuropæiske lande blevet mere muslimske.

 

Det skaber flere kultursammenstød, som gør en ellers fredelig hverdag mere konfliktfyldt.

 

De har de politisk korrekte generelt nægtet at se som et problem.

 

De har ment, at eventuelle konflikter kun var en overgang. Indvandrene ville hurtigt blive integrerede, fik vi at vide.

 

Da det ikke bare holdt stik, hed det sig, at et moderne samfund netop var multikulturent, og at det var en berigelse.

 

Vi skulle ikke tilbage til 50’erne med lutter grisefarvede borgere.

 

Men hudfarven betyder ingenting for langt de fleste mennesker.

 

De vil bare gerne som Märtha have et fredeligt samfund med genkendelighed og fortrolighed.

 

Med mulighede for samtaler og diskussioner, uden at det medfører, at de bliver kaldt truende og smidt ud af en taxa.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…