Mangeårig kriminalassistent: Udlændinge kræver stor politiindsats – men politiets øverste ledere vender det blinde øje til problemerne

Freddy Ladefoged er tidligere kriminalassistent – fra 1999 til maj i år har han beskæftiget sig med udlændingesager i dansk politi

Udlændingeområdet fylder i dag stadigt mere i nyhedsmedierne og i den politiske debat, hvilket i øvrigt har været tilfældet igennem snart mange år, siden Mogens Glistrup ”åbnede ballet” omkring udlændingeproblematikkerne i begyndelsen af 1980’erne.

Og op til det kommende folketingsvalg er der jo igen rigtig stort fokus på disse problematikker.

Imidlertid har det undret mig meget længe som mangeårig, men nyligt pensioneret kriminalassistent med speciale i udlændingesagsbehandling i dansk politi, at udlændingeområdet ikke på noget tidspunkt er eller har været et af politiets fokusområder.

I fagbladet ”Dansk Politi” i september 2018 gjorde jeg i et indlæg opmærksom på, at politiets efter- og videreuddannelsesprogram mangler et væsentligt spor – nemlig udlændingesagsområdet generelt, heri indbefattet Schengen-ydre-grænse-kontrol.

Det er to særdeles komplicerede specialområder af politiets arbejde. To områder, der kræver specialuddannelse, interesse, sidemandsoplæring og mangeårig erfaring. To områder, der fylder enormt meget i politiets arbejde, og som der i høj grad er fokus på i samfundet.

Hovedparten af politistyrken i dagens Danmark og også rigtig mange i anklagemyndigheden krummer tæer, når en udlænding går i fangstnettet og skal sagsbehandles. Det skyldes manglende indsigt og uddannelse samt ikke mindst erfaring. Den manglende indsigt skinner også igennem hos forsvarere og dommere.

Brug for langt stærkere politiindsats på udlændingeområdet

I de gode gamle dage var der et udlændingekursus på Politiskolen med et rigtig godt pensum. Men det gik – som så meget andet – tabt med Politireformens indførelse i 2007.

Man har dog nu på Politiskolen oprettet to fantastisk gode Schengen-ydre-grænse-kontrolkurser, og disse kurser giver en smule indsigt i udlændingeområdet generelt, men fokuserer jo hovedsageligt på de komplicerede regler omkring indrejsekontrol m.v., hvilket er et helt kapitel for sig.

De komplicerede regler omkring øvrig håndtering og kontrol af udlændinge – lige fra de bliver anholdt, til de bliver udvist – trænger til at blive indarbejdet i et nyt politiskolekursus – et kursus af samme høje standard som de to Schengen-ydre-grænse-kontrolkurser.

Læs også

Danskernes tillid til politiet styrtdykker – erfaren kriminalassistent advarer i DKA-indlæg mod alt for svag indsats i udlændingesager

Et sådant kursus skal være tilgængeligt for såvel politifolk som administrative medarbejdere, der behandler ansøgninger fra udlændinge. Anklagere bør også kunne deltage i et sådant kursus.

Lad mig lige nævne et udpluk af, hvad udlændingearbejdet i dagens politi indeholder:

Sager om asyl, kriminelle udlændinge, svindel med opholdstilladelser, dokumentkendskab omkring pas og ID-kort, sager om dokumentfalsk og personelfalsk, administrative og retlige udvisninger, internationale arrestordrer og udleveringsbegæringer, anmeldelser vedr. ulovligt ophold og ulovligt arbejde, prostitution, social dumping, udrejsekontroller m.v.

Et stort område, som kræver indsigt og paratviden, hvis man i politiet skal håndtere udlændingeproblematikkerne på en professionel måde.

Politireformen i 2007 trak den gale vej

Forud for Politireformen i 2007 antog jeg, at reformen ville komme til at indeholde en opprioritering af udlændingeområdet blandt politiets mangeartede opgaver i landets politikredse, herunder i Østjyllands Politikreds (tidligere Aarhus Politikreds), hvor jeg har gjort tjeneste fra september 1978 til maj 2019.

Læs også

Udsigt til politisk drama om udlændingepolitik mellem Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen

Min antagelse viste sig at være helt forkert. I Østjyllands Politikreds er der i dag ikke længere en særskilt Udlændingeafdeling, og der er er alt for få politifolk i politikredsen med uddannelse og specialviden til at håndtere dette sagsområde.

Sagsområdet er således slet ikke prioriteret og har aldrig været et punkt på dagsordenen i de mål, som ledelsen af Østjyllands Politikreds siden politireformen har sat gennem årene for kredsens fremtidige fokusområder i det kommende år.

Ydermere skete der det, at ledelsen i politikredsen i sommeren 2016 besluttede, at den dengang eksisterende Udlændingeafdeling, der var placeret på Aarhus Politigård, skulle flyttes til Randers pr. 1. januar 2017 og lægges ind under en efterforskningsafdeling kaldet ”Efterforskning Særlige Sager”, der behandler sager vedr. særlovgivningen.

Denne beslutning blev truffet hen over hovedet på politipersonalet i udlændingeafdelingen, og uden at personalet blev hørt på nogen måde.

Politiets udlændingeindsats flyttede væk fra problemerne

Efter politipersonalets opfattelse var denne beslutning helt forkert, fordi hovedparten af udlændingearbejdsopgaverne udspringer i Aarhus-området, hvor politikredsens største koncentration af udlændinge bor og opholder sig.

Flytningen af Udlændingeafdelingen til Randers og den reelle nedlæggelse af Udlændingeafdelingen viser også, at Østjyllands Politi stadig slet ikke prioriterer udlændingearbejdet.

Læs også

Mediernes dækning af Socialdemokratiets nye udlændingeudspil er helt ude af trit med virkeligheden

Og det undrer mig såre meget – den politiske dagsorden og medierne er jo fyldt med udlændingeproblematikker. Men disse problematikker har Østjyllands Politikreds’ ledelse tilsyneladende lukket øjnene for.

Dette til trods for, at der ugentligt igennem flere år til politikredsens faglige koordinator på udlændingeområdet er tilgået mindst 2-3 fiduser/anmeldelser om ulovligt ophold, ulovligt arbejde, udenlandske prostituerede, visum-overstay, proforma-ægteskaber m.v. Men disse anmeldelser er blevet henlagt uden opfølgning på grund af mangel på ressourcer eller manglende prioritering.

For ikke så lang tid siden hørte jeg, at i Sydøstjyllands Politikreds med hovedsæde i Horsens har man oprettet en Udlændingekontrolgruppe med placering i Billund Lufthavn. Så i denne nabopolitikreds er man vågnet op – også på grund af at der er kommet øget og stærkt fokus på Schengenreglerne og grænsekontrollen på de ydre grænser i Schengen-området.

Brug for udlændingeafdeling tæt på belastede ghetto-områder

Forhåbentlig følger man også snart op på det spørgsmål i Østjyllands politikreds med hovedstation i Aarhus – Danmarks næststørste by med masser af udlændinge boende i belastede ghetto-områder såsom Gellerup og Bispehaven/Aarhus V.

En politikreds, hvor udenlandske navne ofte er i overtal, når der dagligt hver morgen briefes fra døgnrapporten om, hvad der er sket i kredsen i det forgangne døgn.

Læs også

To bomber truer med at sprænge de politiske forhandlinger i luften

Forhåbentlig når man også frem til, at en Udlændingeafdeling skal være placeret dér, hvor udlændingene holder til, og det er jo i Østjyllands politikreds fortrinsvis i Aarhus-området.

Fyns Politi har også noget at lære i den sammenhæng. Dér arbejder udlændingeefterforskerne i Svendborg på trods af, at indvandrerghettoen Vollsmose ligger i Odense.

En reaktion fra politidirektøren

Men, men, men – den første forudsætning for en opprioritering af udlændingearbejdet i politiet er et godt nyt udlændingekursus og et nyt karrierespor i politiets efteruddannelsesplan.

Sådan sluttede mit indlæg i fagbladet ”Dansk Politi”. Det afstedkom i samme nummer af fagbladet et svar fra politidirektør Helle Kyndesen, Østjyllands Politi, i hvilket svar hun imødegik mine argumenter og påstande. De imødegåelser, som faldt mig mest i øjnene, ses anført nedenfor i kursiv skrift. Hun skrev bl.a.:

Kære Freddy Ladefoged

I Østjyllands Politi har vi en sektion i Efterforskningscenteret: Særlige sager, som er dedikeret til særlovsområdet, herunder udlændingesagerne. Særlovsområdet, herunder udlændingesager, er en af politikredsens mange vigtige opgaver, og sektionen, der alene er sat i verden for at tage sig af særlovsområdet, er netop udtryk for, at området prioriteres.

Læs også

Interview om skat og udlændinge: Kristian Thulesen Dahl smider bombe i de politiske forhandlinger

I 2016 gennemførte vi en reorganiseringsproces, hvor der var løbende involvering af såvel medarbejdere som ledere. I sådan en proces er der rigtig mange forskellige ønsker, og det er selvsagt umuligt at opfylde dem alle. Efter mange drøftelser og overvejelser blev én af beslutningerne at samle efterforskningen af særlovsområdet i en sektion, hvor medarbejderne har mulighed for at specialisere sig inden for de forskellige særlovsområder. En af sektionens kerneområder er naturligvis udlændingeområdet. Sektionen Særlige sager er placeret i Randers, men opgaveløsningen dækker hele politikredsen. Da der f.eks. kan være behov for at løse opgaver med udgangspunkt fra Aarhus, har vi fleksible arbejdspladser på hovedpolitistationen i Aarhus til medarbejdere, som har konkrete efterforsknings- eller kontrolopgaver i Aarhus. Østjyllands Politi har en decideret udlændingeekspedition på hovedpolitistationen i Aarhus, hvor kredsens borgere fysisk kan henvende sig og blive politimæssigt serviceret. Der sker løbende lokal uddannelse inden for udlændingeområdet af bl.a. medarbejderne i beredskabet og vores driftskoordinatorer, så de bliver dygtigere inden for udlændingeområdet. Driftskoordinatorerne er fysisk placeret tæt på vores døgnberedskab, så de kan bistå medarbejderne i sagsbehandlingen af bl.a. de mere rutineprægede udlændingesager, som vores døgnberedskab står med i akutte situationer. Der er i Østjyllands Politi fastsat mål for udlændingeområdet. Ud over de nationale mål for sagsbehandlingstider har sektionen Særlige sager selv været involveret i at formulere lokale mål på området. Sektionen har lokale mål for bl.a. Schengen, konkrete indsatser, undervisning og faglige emner. Disse mål fremgår synligt for alle af sektionens målplakat. Samlet set arbejder vi for at løse vores opgaver professionelt og på et højt fagligt niveau til gavn for borgerne. Og det gælder også sektionen Særlige Sager med bl.a. udlændingesagsbehandlingen.

Mit svar

Politidirektør Helle Kyndesens argumentation var efter min opfattelse et helt fortegnet glansbillede af den reelle og virkelige tilstand på udlændingefronten i hendes politikreds.

Hendes argumentation gav anledning til følgende replik fra min side – en replik, som fagbladet ”Dansk Politi” dog ikke har villet bringe:

Kære politidirektør Helle Kyndesen.

Du tegner et overpositivt og rosenrødt glansbillede af et forsømt sagsområde i Østjyllands Politi – et glansbillede, som i fagligt bevidste medarbejderes øjne slet ikke er genkendeligt, og som i den grad er totalt misvisende i forhold til realiteterne i politiets dagligdag.

Du skriver, at ”i 2016 gennemførte vi en reorganiseringsproces, hvor der var løbende involvering af såvel medarbejdere som ledere”. Den involvering mærkede medarbejderne i den daværende Udlændingeafdeling på Aarhus Politigård ikke meget til. Mens beslutningsprocessen foregik, blev medarbejderne af deres nærmeste leder informeret om, at det ville være helt utænkeligt at flytte Udlændingeafdelingen fra hovedstationen i Aarhus. En anden erfaren efterforskningsleder gav udtryk for, at selvfølgelig skulle Udlændingeafdelingen med dens fagligt velfunderede medarbejdere forblive i Aarhus som én af kredsens operative og væsentlige støtteenheder.

Stor var medarbejdernes overraskelse da også, da de blev informeret om, at de skulle flyttes til Randers Politigård.

Efter at beslutningen blev truffet, meldte du ud i en mail, at ledelsen af kredsen gerne modtog tilkendegivelser om de beslutninger, der var truffet.

Du husker måske, at jeg og en kollega fremsendte en skrivelse til dig, hvori vi opridsede, at det helt igennem var en dårlig og slet ikke fagligt funderet beslutning, dels at nedlægge Udlændingeafdelingen og blot lægge den ind som en del af Efterforskning Særlige Sager, og dels at flytte udlændingeefterforskerne fra Aarhus Politigård til Randers Politigård. Du husker måske også, at jeg skrev, at det havde klædt ledelsen at involvere medarbejderne og i hvert fald som et minimum den faglige koordinator i afdelingen, inden der blev truffet beslutning, i stedet for efter at beslutningen var truffet.

Ydermere – da Udlændingeafdelingen eksisterede og havde sæde på hovedstationen i Aarhus – var de administrative medarbejdere, der behandler ansøgninger om opholdstilladelse, rejsedokumenter m.v., og politi’erne, der har med udlændingesager at gøre, samlet i én afdeling. Politifolkene i afdelingen sparrede med de administrative medarbejdere og supplerede hinanden rent videns- og erfaringsmæssigt.

Nu er de to medarbejdergrupper splittet op, således at de administrative medarbejdere arbejder i ekspeditionen på Aarhus Politigård, mens politi’erne befinder sig på Randers Politigård. Endnu en ikke-gennemtænkt beslutning fra ledelsens side samt en beslutning, der har vanskeliggjort koordineringen af udlændingearbejdet som helhed i Østjyllands Politikreds.

Du skriver også, at der i Østjyllands Politi i 2018 er fastsat mål for udlændingeområdet – mål, som medarbejderne ganske rigtigt har været med til at opstille.

Disse lokale mål opridses her:

ORGANISATION OG UDVIKLING:

• Schengen-kontrol:

Gennemføre 8 operative skibskontroller pr. måned.

• Udlændingeområdet:

Gennemføres 3 aktioner vedr. udlændinges ulovlige ophold i landet.

Gennemføre 5 aktioner vedr. ulovligt arbejde på massageklinikker (prostitutionens bagmænd).

KVALITET I SAGSBEHANDLINGEN:

• Undervisning:

Undervise i indledende sagsbehandling på udlændingeområdet i alle operative afdelinger i 2018.

• Faglige emner:

Behandle mindst 1 fagligt emne på de månedlige personalemøder.

Ovenstående mål blev besluttet af medarbejderne som en form for minimumsmål, baseret på at der er alt for få udlændingeefterforskere i Efterforskning Særlige Sager, samt at der er alt for mange andre og mere presserende arbejdsopgaver, der skal løses af disse udlændingeefterforskere.

Indholdet af målene svarer slet ikke til det, som du skriver: ”at udlændingesager er én af politikredsens mange vigtige opgaver, og at området prioriteres”.

Det er min påstand, at denne prioritering ikke finder sted – jo, men blot i nedadgående retning, og min påstand underbygges af oplysninger fra Rigspolitiet og tal omkring antallet af sigtelser for ulovligt arbejde og ulovligt ophold i de enkelte af landets politikredse, herunder Østjyllands Politikreds.

Disse oplysninger kan læses i Justitsministeriets besvarelse af 26. marts 2018 af spørgsmål nr. 464 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. februar 2018 efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Tallene i nedenstående to skemaer taler jo deres tydelige sprog og viser, at det i og for sig kun er Københavns Politi, der tager opgaven omkring udlændingeproblematikkerne alvorligt.

Antal sigtelser – ulovligt ophold:

Antal sigtelser – ulovligt arbejde/arbejdstager:

Din konklusion i dit svar gengives her: ”Samlet set arbejder vi for at løse vores opgaver professionelt og på et højt fagligt niveau til gavn for borgerne. Og det gælder også sektionen Særlige Sager med bl.a. udlændingesagsbehandlingen”.

Naturligvis arbejder medarbejderne på at løse arbejdsopgaverne bedst muligt – det kan vi slet ikke blive uenige om – men på udlændingesagsområdet er der efterhånden kun tale om brandslukning, begrundet i dels mangel på varme hænder – herunder en administrativ support medarbejder – dels alt for mange arbejdsopgaver, der skal klares ud over de pålagte udlændingeopgaver – og dels alt for få efterforskere med tilstrækkelig erfaring og rutine på udlændingesagsområdet.

Mit oplæg til justitsministeren

Sluttelig vil jeg bringe uddrag af det skriftlige oplæg, som jeg sendte til justitsminister Søren Pape Poulsen forud for det møde, som jeg havde med ham torsdag den 17. maj 2018:

• Hermed vil jeg opfordre til, at der fra Justitsministeriets side træffes beslutning om, at alle landets politikredse pålægges at opprioritere udlændingeområdet ved oprettelse af slagkraftige udlændingeafdelinger i hver enkelt politikreds med uddannet efterforskningspersonale, der skal tage sig af dels Schengen-ydre-grænse-kontrol i vore havne og lufthavne og grænseområder i øvrigt, og dels udlændingesagsbehandling vedr. kriminalitet begået af udlændinge, udvisninger, internationale arrestordrer, udleveringsbegæringer, asylsager, ulovligt ophold, ulovligt arbejde, prostitution, social dumping m.v.
• Samtidig bør Justitsministeriet foranledige, at der tilføjes fokus på udlændingesager i politiets virksomhedsstrategiplan.

Her til allersidst, politidirektør Helle Kyndesen: Du kan være proaktiv og på forkant og komme justitsministeren i forkøbet, hvis viljen ellers er til stede – i stedet for at synge med på den gamle revyvise ”Her går det godt fru kammerherreinde”.