Mand med kone og fem børn kan være eksempel på endnu en lempelse af regler for familiesammenføringer

Model/Arkiv fra Tyskland: dw-tv / YouTube

EU-Domstolens kritiserer i en opsigtsvækkende afgørelse af 10. juli 2019 brugen af det danske tilknytningskrav i sager, hvor tyrkiske indvandrere ønsker ægtefællen i Tyrkiet til Danmark. DKA se her.

 

Det skete på grundlag af Østre Landsrets forespørgsel.

 

Tilknytningskravet blev allerede i 2016 kritiseret af EU-Domstolen. Det 25-årige ”barn” Caner Genc, fik EU-Domstolens medhold i, at han skulle familiesammenføres med sin far, der er tyrkisk statsborger.

 

Faderen var kommet til Danmark efter gift-skilt-gift-skilt-metoden, men som lektor Louise Halleskov Storgaard (Juridisk Institut på Aarhus Universitet), anfører, er faderen ”arbejdstager i EU-Rettens forstand.”

 

Han er dog ikke arbejdstager i dansk lovgivnings forstand, jf. tilknytningskravet (der nu er ophævet og erstattet af andre krav).

 

”Denne dom er”, skriver Storgaard, ”af åbenlyse grunde kontroversiel, da den cementerer, at det økonomiske og handelsorienterede associeringsaftalekompleks også influerer på national udlændingelovgivning.”

 

Og det kan vel nok få enhver, der er modstander af EU’s indblanding i en suveræn stats lovgivning op i det røde felt.

 

Og nu er der så truffet en ny afgørelse ved EU-Domstolen, der kritiserer anvendelsen af tilknytningskravet for tyrkiske statsborgere.

 

Antal sager der venter på (gen)behandling

Først blev det oplyst, at der var tale om 8.000 sager, der kunne blive berørt af EU-Domstolens afgørelse, fordi de i henhold til vores nationale lovgivning havde fået afslag på familiesammenføring.

 

Men nu nævner Politiken (betalingsmur) 14.000 sager.

 

Imidlertid fremgår det af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets Orientering om behandlingen af konkrete sager om familiesammenføring til børn efter EU-Domstolens dom i Genc-sagen den 1. juni 2016 på side 6, at der ifølge Udlændingestyrelsens sagsbehandlingssystemer er givet 1.052 afslag mellem 1.7.2004 – 31. marts 2016.

 

Det anføres i orienteringsskrivelsen, at tallet dog kan være behæftet med usikkerhed, idet udlændingesystemerne ikke er opbygget som et statistiksystem, og at der kan være børn, der har fået flere afslag og dermed optræder flere gange i dette tal.

 

Den statistiske usikkerhed til trods, er det næppe sandsynligt, at de 1.052 i de forløbne 3 år er steget til 8.000 eller 14.000 sager.

 

Endnu et eksempel

Politiken beskriver et eksempel, hvor en mand af tyrkisk oprindelse håber, at EU-domstolens afgørelse kan betyde, at han kan få sin tyrkiske kone til Danmark.

 

Der er dog det særlige ved eksemplet, at manden er dansk statsborger og EU-domstolens afgørelse bygger på en Associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet, der drejer sig om tyrkiske statsborgere.

 

Men det kan måske vise sig at blive den næste lempelse af reglerne for familiesammenføringer.

 

Mandens egen historie er, at han kom til Danmark, fordi han i Tyrkiet havde mødt en dansk kvinde, som tog ham med til Danmark; det er efterhånden mere end 16 år siden.

 

De to blev gift, og efter 3 år blev de skilt igen. På et ikke oplyst tidspunkt blev han dansk statsborger.

 

Derefter rejste han til Tyrkiet og blev gift med sin ungdomskæreste. De fik fem børn, som alle er  blevet familiesammenført med deres far i Danmark.

 

Så nu mangler de bare mor, men hun har fået afslag på familiesammenføring i Danmark med henvisning til tilknytningskravet. Familiens tilknytning var større til Tyrkiet end til Danmark, mente de danske myndigheder.

 

Efter den nylige afgørelse i EU-Domstolen vejrer de dog morgenluft og venter på mor.

 

En speget sag

Men der er noget galt med dette eksempel.

 

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 angår tyrkiske statsborgere, ikke tyrkere, der har fået statsborgerskab i et EU-land.

 

Og her er der tale om en dansk statsborger, der har fået afslag på at få sin tyrkiske kone ægtefællesammenført efter dansk lovgivning.

 

Umiddelbart ser det ud, som om denne danske statsborger synes at mene, at hans rettigheder er den danske udlændingelovgivning uvedkommende. Derfor har han nu søgt advokatbistand for at få hjælp til, at der anvendes regler for tyrkiske statsborgere. Hvorfor mon?

 

Kan det mon være, fordi han og hans tyrkiske ægtefælle, til hvem der begge stilles krav ved  ægtefællesammenføring i henhold til udlændingeloven, er for vanskeligt – måske umuligt – for dem at opfylde?

 

De danske familiesammenføringsregler har siden 2002 været benævnt som de skrappeste inden for EU, allerede inden tilknytningskravet blev fjernet i 2018 og erstattet af seks nye krav.

 

Sagens hovedperson bør måske gøre op med sig selv, om han er dansk statsborger, eller han er tyrkisk arbejdstager. Der er næppe frit valg på alle hylder.

 

Vi vil nok i den kommende tid se ikke så få mere eller mindre spegede sager. Men i fortrøstningsfuld tillid til, at den nye regering bevarer en ”bred” udlændingelov, selv om den stramme udlændingelov er droppet, er der håb om, at de af Politiken anførte 14.000 kvinder fra Tyrkiet ikke lander i Danmark.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…