Boganmeldelse: “DE KENDTE” – Magt, mord og manddomsprøver

At være kendt er ikke nødvendigvis behageligt. En ny roman af Peter Legård Nielsen viser hvorfor.

 

Peter Legård Nielsen: DE KENDTE. Hæftet med flapper. 406 sider. Vejl. pris 299,95. Forlaget Blå. Udkommet d. 31.1.2019.         

 

**** fire stjerner ud af seks

————————————————————————————————-

Jeg kendte med skam at melde ikke navnet Peter Legård Nielsen, noget pinligt for en (ex-)dansklærer, da skribenten har et større forfatterskab bag sig. Derfor var jeg også glad for at få tilsendt hans seneste roman DE KENDTE, så jeg har kunnet råde bod på forsømmelsen.

 

En nøgleroman

”De kendte” viser sig at være en nøgleroman, der som et af flere hovedtemaer har hovedpersonen Peters karriere som formand for Danske Skønlitterære Forfattere fra 1998-2001 og 2002-2007. Peter er altså Peter Legård Nielsens alter ego, men da genrebetegnelsen er roman, må hans livshistorie være blevet underkastet en mere eller mindre fiktiv bearbejdning. Om virkelighedens Peter Legård Nielsen fx ER søn af en (påstået) morder, må således forblive et ubesvaret spørgsmål hos den læser, der vælger alene at forholde sig til romanuniverset. Den indfaldsvinkel har jeg valgt at anlægge.  

 

Tre sammenflettede hovedtråde

Tiden er anden halvdel af det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. Stedet er primært Danmark og København med afstikkere til Tyskland, hvor Peter gennemfører en såkaldt rolfer-uddannelse.

 

 Der er tre sammenflettede hovedtråde: For det første Peters traumatiske barndom og ungdom, som får ham til at bære på en tung byrde af mindreværd, angst, ensomhed og hypersensitivitet, en byrde, der bliver transporteret med ind i voksentilværelsen.

 

  Hans homoseksualitet gør ikke tingene nemmere, også selv om han har fundet den eneste ene i form af samleveren Sean.

 

  For det andet hans forsøg på at blive fuldtidsforfatter – og i forlængelse heraf oplevelserne og erfaringerne med formandsposten i et betændt og råddent miljø, hvor knive i ryggen lader til at være reglen snarere end undtagelsen.

 

  Endelig – og for det tredje – hans beslutning om at uddanne sig til rolfer, så han kan få smør på brødet, i stedet for at blive på øretævernes holdeplads i Forfatterforeningen.  

 

Kyniske magtkampe og angst-tilstande

”De kendte” er bygget op med et fremadskridende nutidsplan med flashbacks i form af nedslag i en række af de oplevelser og begivenheder, der har været med til at forme Peters personlighed. Indvævet i handlingsforløbet er en indføring i de teorier og den behandling, der ligger til grund for Peters arbejde som terapeut.

 

  At romanen ikke skal forveksles med en biografi hænger ikke mindst sammen med, at der er valgt en 3. persons-fortæller frem for en jeg-fortæller. Dog er synsvinklen hele vejen igennem lagt hos Peter og hans mange refleksioner om såvel de personlige problemer som de politiske og professionelle udfordringer.

 

  For Den Korte Avis’ kernelæsere vil en beskrivelse af et privat møde i Trykkefrihedsselskabet med den hollandske satiretegner Gregorius Nekschot måske kalde på særlig interesse?  

  

Skildringerne af de kyniske magtkampe i Forfatterforeningen er barsk – og såre interessant – læsning, der fortæller en hel del om ”de kendte”s, gøren og laden. Der er ikke meget ’ordentligt menneske’ over dem, og at formanden vil væk fra gift-sumpen kan enhver forstå. Selv om vi selvfølgelig kun får sagen fra den ene side.

 

Romanens sætten ord på, hvordan angst-tilstande opleves, er et klart plus. Det samme er dens indirekte udpegning af en vej ud af psykiske og kropslige lidelser i form af rolfing.  Her kommer værket til at fungere som en reklamesøjle for den virkelige Peter Legårds Nielsens aktuelle praksis som terapeut, hvilket i min optik er er i orden, fordi han er gået så grueligt meget igennem for at nå frem til, hvordan han skal leve sit liv. Praksis er mantraet, og det er bare glædeligt, at hans manddomsprøver er lykkedes – hvis altså liv og værk her er sammenfaldende?

 

Slutningen sidder i skabet
Dele af teksten er jeg hastet igennem, fordi stof, (billed)sprog og drama går smukt op i en højere enhed, men romanen er blevet alt for lang og visse steder unødvendigt detaljeret. En redaktør med en saks ville ikke have været af vejen.   

 

 Til gengæld sidder slutningen lige i skabet.

————————————————————————————————      

Om forfatteren:

Peter Legård Nielsen er født 1960 og forfatter til bl.a. ”Mens solen langsomt brænder op” (1987) og ”De fremmede” (2016). Han har modtaget en lang række legater, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Forfatteren har været gæst i Kulturen på P1:  Hør interviewet her!

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…