Macron prøver at fortie problemer med  indvandring – det slipper han skidt fra

PARIS: I et åbent brev til det franske folk har præsident Emmanuel Macron lagt op til skabe national enighed og lægge de voldsomme demonstrationer bag sig.

 

I to måneder indtil 15. marts kan alle sende breve eller mails med deres syn på klimaforbedringer, naturfredning, brændstofpriser, nedskæring af antallet af deputerede  i Nationalforsamling og Senat og regeringens førelse i bred almindelighed.

 

Men et emne viger statschefen uden om i sin appel om koncensus. Det er immigrationen og problemerne med at integrere de mange muslimske indvandrere fra Mellem-Østen og Afrika.

 

Det slipper Macron ikke godt fra.

 

Den konservative avis Le Figaro går således i rette med ham i en spidsartikel på forsiden.

 

Om det passer “les belles âmes (“Skønånderne) eller ej, så er indvandringen et emne i den nationale debat. Macron har begået en eklatant fejl ved at udelade det. Venstrefløjen kan være fornærmet, men den er hovedansvarlig for de problemer, som har stået på dagsordenen i årtier.

 

At lukke øjnene for den forfejlede integration  og afvisningen af  at få hånd i hanke med flodbølgen af tilfllyttere  er ikke uden skyld i nedbrydningen af det  sociale sammenhold.

 

De gule vestes krav gælder først og fremmest skatterne og institutionerne. Men de mange trikolorer, som vajer i besatte rundkørsler og strøggader er også en protest mod, at Frankrig har fået sine rødder revet op og sine traditioner og sin kultur undertrykt. Det er det Frankrig, som har været tvunget til masseflugt fra visse omegnskommuner og ghettoer. De gule vestes reaktion  eksploderer i åsynet på de ansvarlige politikere.

 

Så er det ligesom sagt, så alle – måske lige med undtagelse af præsident  Macron –  kan forstå det.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…