Da Lars Løkke Rasmussen søndag aften blev interviewet på TV, erklærede han, at han ikke havde nogen planer om at danne et nyt parti.
Denne forsikring var umiddelbart en lettelse i Venstre. Så ville Løkke da i det mindste ikke foretage et hurtigt brud med sit gamle parti for direkte at starte et nyt.
Men denne lettelse er stadig fyldt med stor vagtsomhed. De, der kender Løkke, ved, at han altid kæmper til det sidste for at overleve.
Og han rasler med truslen om, at han kunne finde på at starte sit eget parti. På TV lod han en bemærkning falde om, at han har fået over 800 henvendelser om at starte et nyt parti.
Løkkes bemærkning om, at han ”ikke har nogen planer”, bliver bemærket af Søren Gade, Venstre-medlem af Europa-Parlamentet. Han siger til TV2:
”Man skal aldrig nogen sinde dømme Lars ude i noget som helst af det, han foretager sig eller er i.”
Løkkes advarsel til Ellemann
Lars Løkke understreger da også, at han ikke bliver i Venstre for enhver pris. Han taler om, at han i hvert fald ikke vil starte et nyt parti, så længe Venstre følger den kurs, som han har lagt.
I en opdatering på Facebook skriver han med sigte på sin efterfølger Jakob Ellemann-Jensen:
”Føler mig overbevist om, at Jakob sætter partiet rigtigt – og så bliver jeg selvfølgelig!”
Løkke tilkendegav på TV, hvad han mente med at ”sætte partiet rigtigt”: Det vil sige at følge den tanke om et regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet, som han lancerede i valgkampen.
Dengang tilsluttede Ellemann sig Løkkes forslag. Men siden har han præciseret, at han så dette forslag som et rigtigt indspark i valgkampen, men ikke som en ny politisk linje i Venstre.
Tværtimod har Ellemann slået fast, at han som ny leder vil arbejde for at holde sammen på blå blok og ikke har planer om at invitere Socialdemokratiet til regeringssamarbejde.
Løkkes noget ildevarslende reaktion på Ellemanns farvel til en SV-regering lyder, at han (Løkke) nu vil holde øje med, hvordan Venstre ”former sig”.
Derfor truer Løkke
Løkke lader således en politisk trussel hænge i luften. Hvad vil han med denne trussel?
Han er næppe særlig ivrig efter at starte et nyt parti. Den slags er meget krævende, og der vil være en reel risiko for, at projektet ender i et ydmygende nederlag for Løkke selv.
Men han vil i første omgang søge at præge Venstre med sin egen politiske linje. Han kan bruge den kommende tid til at finde ud af, hvor megen støtte der er til denne linje i partiet og hos vælgerne. Og man kan trods alt ikke udelukke, at han ender med at søsætte et nyt parti, hvis han fornemmer opbakning.
Foreløbig vil han rejse ud i landet og holde foredrag, hvor han bliver interviewet af journalisten Kirsten Jacobsen om deres fælles bog: ”Befrielsens øjeblik”. Det var i denne bog, at han midt under valgkampen lancerede sin tanke om et SV-regeringssamarbejde.
Løkke kan så bruge interessen for disse foredrag til at lægge politisk pres på Venstres ledelse for at nærme sig hans SV-linje. På samme måde kan han bruge sine over 200.000 følgere på Facebook.
Hvis disse aktiviteter giver Løkke den medvind, som han håber på, kan han også bruge det på det personlige plan:
Det kan – håber han – bidrage til at fastholde hans position som en central skikkelse i dansk politik, selv om han ikke længere har nogen formel magt. Der er givetvis et element af såret forfængelighed i dette.
Vil tilbage til tiden før Anders Fogh
Løkke har dog et problem: Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har absolut ingen planer om et regeringssamarbejde med Venstre.
Det er jo svært at skabe begejstring om et samarbejde, som samarbejdspartneren blankt afviser. Det ligner opskriften på en død sild.
Men her skal man være klar over, at Løkke ikke bare går efter et konkret projekt, der hedder SV-regering.
Hans sigte her og nu er at flytte Venstres position i dansk politik. Man kan sige, at han forsøger at vende tilbage til tiden før Anders Fogh Rasmussen.
Fogh, Løkke og blå blok
Før Fogh indgik Venstre på forskellig vis i samarbejde hen over midten. Her spillede samarbejde med De Radikale en afgørende rolle – således da den konservative Poul Schlüter var statsminister.
Det mønster ændrede Anders Fogh. Han gik efter at samle blå blok, og i den forbindelse indledte han et historisk samarbejde med Dansk Folkeparti – her fik udlændingepolitikken en afgørende rolle.
Foghs satsning på den blå blok blev en klar succes. Vælgeropbakningen var stor, og Venstre sad stærkt på magten i et årti.
Men under Løkke begyndte samarbejdet i blå blok at smuldre. Han havde nok heller ikke hjertet med sig idet blå samarbejde, hvor udlændingepolitik og anden værdipolitik var i højsædet.
Stort politisk opgør
Løkke vil nu helt ud af Foghs skygge. Han vil skabe et nyt samarbejde med De Radikale, og sammen med dem vil han plædere for en SV- eller en SVR-regering.
Her støder han sammen med Jakob Ellemann-Jensen, der som ny leder af Venstre lægger op til at fastholde samarbejdet i blå blok og styrke dette samarbejde hos vælgerne.
Konflikten i Venstre drejer sig om såret forfængelighed hos Lars Løkke. Men også langt mere end det: Et større politisk opgør tegner sig.