Lige strengt nok: Nu er ordet ”negerdistrikt” fjernet fra en gammel elsket Kim Larsen-sang – komikeren Jacob Haugaard står bag

Ingen tvivl om, at mange Kim Larsen fans forleden skar tænder, da de i sidste uge overværende TV 2 – udsendelsen ”En trekant en sang”, der sendes på Charlie.

 

Aftenen var dedikeret Kim Larsen i anledning af årsdagen for hans død, og her var det selvfølgelig helt oplagt at spille ”Haveje”, som Kim Larsen gjorde til en regulær landeplage i midten af 1980’erne.

 

Det er den med omkvædet ”Så vi be’r bare guderne om godt vejr”.

 

Sangens første vers lyder således:

 

Jeg bor til leje / På Haveeje / På restaurant / Den gyldne reje / Min kone har en skønhedsklinik / Inde midt i et negerdistrikt

 

Nu er negerdistriktet erstattet af et fattigt distrikt

Da sangen under udsendelsen blev sunget, var negerdistriktet pludselig blevet lavet om til et ”fattigt distrikt”.

 

Det er Jacob Haugaard, der har stået for ændringen.

 

”Det er af almindelig høflighed. Man må ikke sige ”neger” mere, så jeg har taget det ud,” forklarer Jacob Haugaard til TV 2.

 

Mener, at Kim Larsen ikke ville have gjort det

Hougaard erkender, at der endnu ikke er nogen, der har klaget over negerdistriktet i teksten, men han mener, at tiden har ændret sig, så man ikke mere kan bruge den tekst han i øvrigt selv i tid forfattede.

 

”Det var et fedt billede dengang, men tingene har ændret sig. Så hvis det generer nogen, er det okay for mig at fjerne det. Men Kim Larsen ville ikke have gjort det,” siger Jacob Haugaard til TV 2.

 

Jacob Hougaard scorede i sin tid kassen på sangen

Som tidligere nævnt er det Jacob Haugaard, der har skrevet sangen, og han sang den, da han i starten af 1980’erne varmede op for Gasolin under deres Gorilla Galla – turne.

 

Men det var ikke Jacob Haugaard, der gjorde teksten berømt.

 

Det var Kim Larsen, og det var takket være Kim Larsen, at Jacob Haugaard kom til at tjene en mindre formue på den.

 

Kim Larsen faldt for sangen og bad om at måtte indspille den til filmen ”Midt om natten”.

 

Efter Midt om Natten blev sangen som bekendt en bragende succes op igennem 1980’erne, og Jacob Hougaard skovlede penge ind i form kompositionsafgifter og royalties.

 

Det redede Jacob Hougaard, hvis økonomi ifølge TV 2 på det tidspunkt hang i laser.

 

Havde Kim Larsen ikke sunget sangen, var den stille og roligt gået i glemme og i øvrigt formentlig aldrig blevet indspillet.

 

Æres den, som æres bør.

 

Men negerdistriktet er ikke et enestående eksempel.

 

Gyldendal censurerede Halfdan Rasmussen

I forbindelse med en ny udgivelse af Halfdan Rasmussens børnerim erkendte Gryldendal i maj i år, at man havde bortcensureret alt otte af Halfdan Rasmussen populære børnerim.

 

”Den sproglige og kulturelle udvikling har ændret vores opfattelse af udtryk som ”neger” og ”hottentot”, skriver forlaget blandt andet i forordet til nyudgivelsen.

 

Halfdan Rasmussen datter, Iben Nagel Rasmussen, mener, at Gyldendal ved at fjerne de elskede børnerim fremstiller hendes far som racist.

 

”Vi arvinger har kæmpet meget imod, at man censurerede bogen. Jeg synes, det er meget ærgerligt. Der står jo i forordet, at digtene er taget ud, og så kan man godt begynde at tænke sit. ‘Var han racist?’ Og det er selvfølgelig meget langt fra min fars intentioner og hele hans liv og virke,” udtalte hun dengang til Radio 24/7 – refereret fra Berlingske.

 

Og så er der den danske sang og Pippi Langstrømpes far

Eksemplerne på det politisk korrekte censurangreb på vort arvegods af litteratur og sange er efterhånden uendelige.

 

I Elefantens Vuggevise er negerdrengen røget ud til fordel for en kokosnød på trods af, at der ikke kokuspalmer inde midt i Afrika, hvor handlingen foregår.

 

Pippi Langstrømpes far er ikke længere negerkonge, men er blevet sydhavskonge.

 

Den danske sang som en ung blond pige overlevede med nød og næppe et forbud på Handelshøjskolen i København eller Copenhagen Business School, som det hedder nu om dage.

 

Her protesterede en udenlandsk kvindelig underviser, som åbenbart hverken var ung eller blond, over sangen, som hun følte var ekskluderende.

 

Da sagen kom frem og det viste sig, at instituttets ledelse bakkede hende op, lød der et befriende ramaskrig, som blandt andet kom til udtryk, de nogle af Folketingets medlemmer afsang den i salen inden et møde.

 

Og der er nok at tage fat på

I det hele taget er der nok at tage fat på for emsige globalister, der vil udslette den danske kulturarv.

 

Helge Rodes ”Min pige er så lys som rav” må helt sikkert ligge i farezonen, ligesom Johan Ottosens sønderjyske kampsang ”Det haver så nyligen regnet” kan tolkes som had mod både tyskere og indvandrere med de to linjer:

 

Frø af ugræs er føget hegnet, / åg på vor nakke og lås på vor mund.

 

Under besættelsen blev sangen i øvrigt forbudt af nazisterne, og den med lås for vor mund er meget sigende for den politisk korrekte censur, der i øjeblikket er ved at likvidere vores danske kulturarv.

Læs også:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-10-02-jacob-haugaard-aendrer-teksten-i-ikonisk-hit

 

https://www.berlingske.dk/aok/gyldendal-censurerer-halfdan-rasmussens-boernerim

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…