Af Anne-Marie Glistrup, Bæredygtigt Landbrug
De sidste 14 dage har landbruget været i stormvejr. Igen er Landbrugspakken under beskydning. Igen rettes miljøanklager mod landbrugserhvervet. Fakta er, at landbruget leverer på landbrugspakken på alle punkter – inkl. de frivillige aftaler. Og miljøet har det godt.
Anklagerne har gået på, at landbruget efter Landbrugspakken skal reducere udledningen af næringsstoffer (kvælstof) med 1.451 tons, men indtil nu er der blot reduceret 12 tons N altså under 1 procent. Mange politikere med minister Ellemann-Jensen og Ida Auken i spidsen har råbt op.
”Det er der ingen grund til. Det tager tid at få tilladelser til de store anlæg og det tager tid at etablere dem. I hele debatten tales kun om de kollektive tiltag, der kræver offentlige tilladelser – ikke om dem landmanden selv kan etablere – de er nemlig alle etableret”, fortæller formanden for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede Jørgensen.
Landbrugspakken gav landmanden ekstra gødning. Det har afgrøderne kvitteret for. Det betyder ekstra protein i afgrøderne og det betyder at jorden ikke længere bliver udpint. Tidligere hed det på verdensmarkedet for korn: Danish excluded, fordi der ikke var protein nok i kornet til, at udenlandske opkøbere ville have det. Det er vi ovre nu. Planterne samler altså selv langt det meste ekstra kvælstof op – det flyder ikke ud i miljøet.
Alligevel blev landbruget pålagt en række kompenserende foranstaltninger. Alle landmænd skal således så efterafgrøder efter høst – for at opsuge den ekstra kvælstof. De krævede efterafgrøder og de ekstra efterafgrøder er alle blevet sået, som de skulle. Og har ofte ikke haft det godt – de mangler næring.
Kollektive virkemidler
Dertil kommer Landbrugspakkens ekstra krav: De kollektive virkemidler. Det vil sige vådområder, minivådområder, udtagning af lavbundsjord og skovrejsning.
Der er ikke etableret så mange frem til slutningen af 2018, som ministeriet havde regnet med.
Nej – for det offentlige har slet ikke leveret – godkendelser og sagsbehandling tager tid. Det er der ingen der taler om. Der er heller ingen, der taler om, at etableringen sagtens kan nås inden fristen i 2021.
De store vådområder med oversvømmelser af meget store områder er en kommunal opgave. Dem kan den enkelte landmand ikke etablere alene. De involverer oftest jord fra flere ejendomme. Mange landmænd er gået særdeles aktivt ind i arbejdet. Men mange af de vådområder, der er foreslået og undersøgt, er trukket tilbage igen, fordi de udleder for meget fosfor. Når man oversvømmer og forsumper landbrugsjord, vil der blive udledt næringsstoffer – nøjagtigt som Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen har påpeget fra begyndelsen.
Minivådområder blev først godkendt som virkemiddel i februar 18 – deadline for ansøgning af 1. runde var april 18. Den offentlige sagsbehandling foregik hen til eftersommeren 18 – det har ikke kunne lade sig gøre at etablere ret mange minivådområder inden nytår – men de er på vej.
”Det er uanstændigt, at det offentlige først bruger så lang tid på at godkende en ordning, og derefter giver landbruget skylden for der ikke sker noget”, påpeger Jørgen Evald og understreger:
”Der er flere minivådområder, der ikke kan etableres efter ordningen – simpelthen fordi der ikke er kvælstof nok i landmandens dræn! Det er et krav, at der skal være et gennemsnit over året på over 4 mg nitrat/l. Det er der mange steder ikke, der er derfor ikke nok kvælstof at rense for.
Minivådområderne burde kobles på rensningsanlæggene og specielt på overløb fra rensningsanlæg – der er der nok, både N og P at rense for.”
Skovrejsning af ny skov er også et langsigtet projekt, ansøgningerne er inde og de er langt flere end forventet. Udtagning af lavbundsjord er også godt på vej.
”Det er simpelthen uansvarligt, at minister og politikere i den grad fralægger sig et ansvar, der er deres. De virkemidler, som landmanden alene har ansvaret for nemlig efterafgrøder er opfyldt til punkt og prikke,” understreger formand, Flemming Fuglede Jørgensen, Bæredygtigt Landbrug, der samtidig glæder sig over at naturen trives og miljøet har det godt.