Læserbreve 1. april: Løkke vandt TV-duel # Fortsat ingen trykt køreplan # Den politiske imam # Nyt Ungdomsoprør? # Skatteministeren fortalte ikke sandheden


MOVIAs tidlige APRILSNAR i marts

 

MOVIA er blevet kraftigt kritiseret fordi de har sløjfet de trykte køreplaner ved busstoppestederne på ruten.

 

”Reaktioner har gjort indtryk” ……”Meget er sagt og skrevet om trykte køreplaner. Tak til alle, der har skrevet til os eller avisen. Alle indlæg er læst og inddrages i arbejdet med at gøre busturen til en god og rar oplevelse” …. Således lød den tidlige ”APRILSNAR” i marts i flere medier fra MOVIAs bestyrelsesforkvinde Kirsten Jensen.

 

Dog ses den 31. marts fortsat INGEN køre- eller ruteplaner ses ved busstoppestederne.

 

Situationen er status qvo fra og med søndag den 9. december 2018, hvor alle buskunder uden en Iphone/smartphone eller computer ved hånden (og de ikke-digitale) står uden mulighed for at se busruterne eller se, hvornår bussen kører døgnet rundt, søn- og helligdage ..

 

Digitale busstoppesteder viser kun bussens næste 2 afgange!

 

Nu venter vi spændt på MOVIAs næste APRILSNAR mandag den 1. april 2019.

 

Joan Bøgh, Sundby – Amager


Den politiske imam

Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog medlem af Forum for islamforskere i Danmark

 

”Tiltalen er en kriminalisering af islam og islamiske tekster. Selve fredagsbønnen handlede ikke om jøder som folk eller om en gruppe med en bestemt religiøs baggrund. Min fredagsbøn handlede om Israel-Palæstina-konflikten som en politisk sag. Derfor er det tydeligt for mig, at man i stedet bruger imamloven til at realisere et formål, der handler om at lave rammer for, hvad imamer må tale om,” udtalte imam Monzer Abdullah til Kristeligt Dagblad sidste sommer ( 28.juli )

 

Men imamen, der nu er dømt for opfordring til drab på jøder, udlever netop det islamiske dogme om alt tings enhed  (tawhid), og blander selvfølgeligt politik og religion. Islam skelner nemlig ikke mellem religion og politik, det hører til samme sfære. Vi ser gang på gang at islams religiøse lærde taler politik, nogle får endda dikteret emne til hver fredagsprædiken fra Erdogans regering i Tyrkiet.
Men sådan skal islam være i egen selvforståelse. “Det et særkende for Islam, at lov og ret er flettet tæt sammen med politik, moral og tro”  forklarer Nils Bredsdorff  2007 RUC. Man skelner heller ikke mellem religion og forskning. I Irland findes det “Det Europæiske råd for fatwa og Forskning”. Alt samles i en pærevælling og styres af religiøse mænd. Det er vejen og målet. Stadig er der folk, som mener at islam kan fungere i et folkestyre med adskillelse af lovgivende, udøvende og dømmende magt – og moralen dirigeret ud til individet.

 


Nyt Ungdomsoprør?

 

De håbefulde unge skoleelevers ”demonstrationer for klimaet” i den samfundsbetalte undervisningstid – er blevet sammenlignet med ”Tresseroprøret” fra forrige århundrede.

 

Men spørgsmålet er, om de lidt ældre og mere livserfarne generationer af samfundsborgere én gang til vil lade et samfundsforandrende oprør få lov at brede sig en gang mere. Sporene fra Ebbe Kløvedal Reich, Klaus Rifbjerg og Jesper Jensens disrespekt for alt og alle, skræmmer.

 

– For ikke at tale om datidens ”hæderkronede” politikere som justitsminister Knud Thestrup, Poul Hartling m. fl., som dengang udviste en større handlingslammet vankelmodighed og ”fremskridtsvenlig” indstilling end godt var, og som siden viste sig at være begyndelsen til landets etisk/kulturelle opløsning.

 

Selvbevidstheden hos de demonstrerende unge fejler ikke noget. De unge talere, som stod i spidsen for den velbesøgte demonstration på Torvet i Hillerød, kunne få plads til både at anklage befolkningen og dens nuværende beslutningstagere for at være ligeglade med de kommende generationers levevilkår.

 

Vi var dovne og uden evne til at lytte til de unge, som alle dage havde været bedst til at finde på de nye, nødvendige veje, løsninger og målsætninger. Derfor var vi ligeglade med alt, og lignede tidligere tiders imperialister, der kun tænkte på sig selv – og udnyttede de fattige lande, og ikke ville være veganere.

 

Det er helt ufatteligt, hvad man kan nå at putte ind i en tale om klimaet, når man på forhånd har en politisk agenda, der skal sluses ind ad bagvejen. – Men selvfølgelig: Talerne nåede dog at få deltagerne til at råbe efternavnet på den unge svenske pige, der fik lov at tale på Klimakonferencen, startede den permanente strejke hver fredag eftermiddag i Sverige, og som nu er indstillet til Nobels Fredspris.

 

”Greta”! Råbtes der i megafonen, og Torvet svarede ”Thunberg!” – Ikke én, men tre gange i træk. Og den gamle, jødisk/filosofiske gentagelse går jo altid lige ind. Også selvom mange elever ikke deltog i den slet skjulte politiske menigheds råb, men fortrak hen på bænkenes ensomhed for at pleje Instagram.

 

Men nu sker der så endelig noget, som kan fylde tiden ud, hvis man keder sig i undervisningstiden, er blevet træt af mobiltelefonens teoretiske og uvirkelige verden eller blot mangler indhold i tilværelsen.

 

Man kunne kalde klimademonstrationernes deltagere for populister. Men det skældsord har de politisk korrekte journalister jo taget patent på, når de omtaler de ”ekstremt højreorienterede” folkemængder, der tillader sig at påstå, at der er væsentligere ting at tage vare på, hvis demokratiet skal overleve i fremtiden, så blandt andet unge fantaster har mulighed for at agere frelsere for kloden.

 

Visti Christensen

 


Skatteministeren har ikke fortalt sandheden til befolkningen

I 2017 eftergav Folketinget 460.000 skyldnere deres gæld på samlet 5.8 milliarder til det offentlige.

Dengang forklarede Karsten Lauritzen at, det var forholdsvis små gældsposter som f.eks biblioteksafgifter.

Nu viser det sig at, 2.575 skyldnere med gæld over 250.000 kr til det offentlige, i gennemsnit har fået afskrevet 380.000 kr af deres gæld til det offentlige.

Én enkelt borger har fået eftergivet 1,5 million af sin gæld. Det har Udviklings- og forenklingsstyrelsen lavet en opgørelse over.

Hvorfor tror ministeren at tilliden til SKAT , er IKKE eksisterende.

Gad vide om ministeren forventer at jeg har lyst til at betale min restskat på 1985 kr tilbage ? Det lader til at det er bedre at lade tiden gå og håbe på at, næste Skatteskandale eftergiver mig min gæld.

Med venlig hilsen

Gitte Nielsen, Svendborg

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…