Kvinde ville hjælpe hund ud af varm bil – men så dukkede ejeren op og gik helt amok

En 64-årig kvinde så en hund i en bil på Museumsvej i Dronningmølle.  Hun mente, at den hev efter vejret og manglede vand.

 

Kvinden åbnede derfor bagklappen på den parkerede bil for at hjælpe den efterladte hund.

 

Men så dukkede en mand op.

 

Han bekræftet over for kvinden, at han var ejer af hunden, og at han havde parkeret bilen.

 

Til dette havde kvinden svaret, at manden ikke kunne tillade sig at efterlade hunden i bilen uden vand.

 

Ifølge anmelderen fik dette manden til at gå truende hen imod hende, hvorefter han slog hende i ansigtet med knyttet hånd.

 

Manden beskrives som: Mand, dansk af udseende, 50-55 år, 170-175 cm høj, almindelig af bygning, hvid i huden, gråt mellemlangt hår. Talte dansk. Var iført blå t-shirt, cowboyshorts og kondisko.

 

Nordsjællands Politi skal nu undersøge, om manden er den samme, som står som registreret ejer af bilen. Derudover hører politiet gerne fra eventuelle vidner på telefon 114, som måtte have overværet episoden.

 

Nordsjællands Politi

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…