Kvinde blev kæreste med 29-årig iraker fra Vejle – det var ikke småting, han gjorde ved hende

modelfoto/Colourbox

Der hjalp ingen kære mor for den stakkels kvinde, der havde været så letsindig at danne kærestepar med en iraker.

 

”Hvis der kommer nogen, vil jeg slå dig ihjel, inden de kommer ind i lejligheden,” lød beskeden fra irakeren til sin kæreste, medens han holdt en kniv foran hendes hals.

 

Herefter bankede han hendes hoved ind i en radiator.

 

Nu er hammeren faldet ved Retten i Kolding.

Den 29-årige iraker, Iskkanja Omar Meref fra Vejle blev i dag mandag den 1. april idømt tre og et halvt års fængsel samt udvisning med indrejseforbud i tolv år, skriver Vejle Amts Folkeblad.

 

Ifølge anklageskriftet, som avisen har fået indblik i, blev irakeren anholdt og varetægtsfængslet den 21. december sidste år

 

Efter at parret havde været kærester i et halvt år fandt det første overfald og de første voldtægter sted, hvor irakeren overfaldt kvinden og holdt hende indespærret i perioden 1. december klokken til 2. december klokken 8.

 

Spærrede kvinden inde i hendes egen lejlighed

Her spærrede irakeren kvinden inde i hendes egen lejlighed, hvor hun blev voldtaget, fik taget kvælerslag og blev tæsket og trukket i håret.

 

Nitten dage senere gentog voldtægterne og volden sig den 20. december, men det lykkedes til sidst kvinden at stikke af og søge tilflugt hos politiet, som dagen efter anholdt irakeren.

 

Han har under hele sagen nægtet sig skyldig, men den købte retten ikke og dømte ham i henhold til anklageskriftet.

 

Udover dommen skal irakeren desuden betale 70.000 kroner i erstatning til den mishandlede kvinde.

 

Det fremgår ikke af referatet i Vejle Amts Folkeblad, hvordan den dømte forholder sig til dommen.

 

Du kan læse hele artiklen i Vejle Amts Folkeblad her:

https://vafo.dk/vejle/29-aarig-iraker-doemt-for-voldtaegt-og-frihedsberoevelse/artikel/603197

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…