Svend Brinkmann har opnået stor gennemslagskraft med bøger som ”Stå fast” og ”Ståsteder”. Nu er han aktuel med en ny bog.
Svend Brinkmann: HVAD ER ET MENNESKE. En filosofisk dannelsesrejse. Indbundet. Ill. 275 sider. Kr. 300,- Gyldendals Forlag. Udkommet d. 22.8.2019.
*** tre stjerner ud af seks
————————————————————————————————
Jeg har været utroligt begejstret for Svend Brinkmann, ikke mindst hans første bog til den brede offentlighed ”Stå fast”. Tilbage i 2014 skrev jeg en anmeldelse af ”Stå fast”, der var et opgør med positiv-tænknings-mantraet og hele selvudviklingsindustrien. Modspillet tog form af en 7-trins-guide:
- Hold op med at mærke efter i dig selv
- Fokuser på det negative i dit liv
- Tag nej-hatten på
- Undertryk dine følelser
- Fyr din coach
- Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi
- Dvæl ved fortiden
Som Brinkmann dengang slog fast: Vejen frem er ikke at kigge indad, men solid forankring i en livsfilosofi inspireret af stoikerne, der lægger vægt på selvbeherskelse, pligtfølelse, integritet, sindsro, værdighed og en vilje til at affinde sig med sig selv i stedet for at finde sig selv.
Jeg gav bogen 6 stjerner med konklusionen: ””Stå fast” bør give forfatteren et nationalt gennembrud, for det er længe siden jeg har været i så godt og lødigt selskab med en debatbog. Ikke bare er den sprogligt veloplagt og humoristisk – den er også solidt vidensmæssigt forankret, fordi forfatteren kan sine klassikere.”
Brikmann FIK sit velfortjente gennembrud, og også de to følgende bøger ”Ståsteder” og ”Gå glip” er blevet bestsellere. Om hans seneste værk bliver lige så vel modtaget, må fremtiden vise.
Temaet fremgår af titlen
Temaet fremgår af titlen: ”Hvad er et menneske? En filosofisk dannelsesrejse”. Men i denne omgang har Svend Brinkmann valgt at betjene sig af fiktionsformen, dvs. bogens fortælling er ren fiktion, mens de filosoffer, sociologer, videnskabsmænd og (skønlitterære) forfattere, der trækkes på undervejs, er historiske personer.
Handling
Andreas har netop afsluttet 2.g. Han befinder sig ikke særligt vel blandt kammeraterne, føler sig ensom og har haft jævnlige samtaler med gymnasiets psykolog. Han er dog (blevet) meget glad for sin bedstemor, Anna, der lige er gået på pension fra en høj stilling som forskningschef for en medicinalvirksomhed. Hun er et uhyre belæst og berejst menneske og har i gave givet Andreas en dannelsesrejse i form af en interrailtur rundt i Europa. De to skal sammen opleve en række af civilisationens højdepunkter.
Ulykkeligvis bliver Anna ramt af en livstruende kræftsygdom, der sætter hende ud af spillet. I stedet for togturen får hun en seng på et hospice.
Imidlertid får hun overbevist Andreas om, at han skal tage af sted på egen hånd. Anna har allerede forberedt hele turen, bestilt billetter og reserveret hoteller, og via Skype kan hun holde sig i kontakt med sit barnebarn og guide ham rundt. Med sig på rejsen får Andreas et tykt, faglitterært manuskript, som det er meningen, han skal studere undervejs.
Ruten er fastlagt: Først Lascaux-hulerne i Frankrig med deres 20.000 år gamle malerier, derpå Rom, Firenze og Prag og til sidst Berlin.
Bogen slutter med, at Andreas må haste hjem til Danmark for at tage den endelige afsked med sin højtelskede bedstemor.
Bogens opbygning
Bogen er delt op i seks kapitler, der fra forskellige vinkler beskriver, hvad et menneske er, fx mennesket som dyreart, og mennesket som moralsk væsen. En af flere centrale pointer er, at kun mennesket er umenneskeligt. I den forstand at mennesket kan forbryde sig mod almenmenneskelige værdier, hvilket var, hvad en række nazister gjorde i forhold til jøderne.
Fortælleteknisk deles værket op i fiktionsafsnittene omhandlende Andreas, hans oplevelser og de mennesker, han møder på sin dannelsesrejse, og så manuskriptet – pædagogisk trykt med lilla typer – der indflettes undervejs i takt med, at Andreas får sig læst igennem. Det er i manus, de fagfilosofiske og videnskabelige fremstillinger af hvad-er-et-menneske befinder sig.
Et forsøg på at samle brikkerne
Svend Brinkmann beskriver selv genre-eksperimentet (blandingen af fiktion og fakta) som et forsøg på at samle brikkerne fra hans tidligere bøger til en filosofisk antropologi.
Hans konklusion er, forenklet udtrykt, at mennesket ikke kun er defineret af det givne, men mennesket er heller ikke kun defineret af frie valg.
Smag og behag er forskellig
Jeg har været noget spaltet i vurderingen af dette sidste skud på Brinkmann-stammen. På den ene side er det et uhyre sympatisk – og betydningsfuldt! – projekt via en 17-18-årig usikker og følsom dreng at give dels identifikationsmuligheder for unge læsere, dels levere en række greb til at tilegne sig kundskaber, historisk viden og dannelse.
På den anden side fungerer fiktionsdelen ikke rigtigt. Såvel Andreas som Anna er utroværdige skikkelser, og der er alt for mange skæbnetræf i plottet.
Konceptet: Unge mennesker har brug for at blive guidet på en dannelsesrejse må enhver kunne gå ind for. Ikke mindst oplyste og dannede forfattere, der gerne vil formidle deres viden til omverdenen. Svend Brinkmann går således i fodsporene på lærde folk som Jostein Gaarder: ”Sofies verden” (1992), Fernando Savater: ”Tanker fra en kannibal – en bog om etik” (1993) og Jordan B. Peterson: ”12 regler for livet. En modvægt til kaos” (2018).
Smag og behag er forskellig, men i denne omgang løber Brinkmann ikke med palmerne i forhold til ’konkurrenterne’. Lidt for meget gammel vin på en godt nok ny flaske, men nyt er ikke det samme som godt.
***
P.S. Bogen rummer en decideret fejl. På s. 81 tilskrives arabiske lærde udbredelsen af Aristoteles i Vesten. Læs her.
Spørgsmålet er også, om det ikke er en misforståelse at gøre skyldfølelsen til noget almenmenneskeligt (jf. s. 125)? Det er imidlertid en længere diskussion, der ikke hører hjemme i en anmeldelse.
***
Faktaboks:
Svend Brinkmann (født 1975) er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Han er blevet kendt som forfatter af bestsellerne ”Stå fast” (2014), ”Ståsteder” (2016) og ”Gå glip” (2017). Han er desuden klummeskriver på Politiken og radiovært.