Kulturpsykolog efter 30 år i integrationsbranchen: Sæt prop i lækket og styr efter egen kurs

Monument af Axel Poulsen med inskription af Kaj Munk i mindelunden i Ryparken (Foto 4. maj: Kirsten Damgaard)

Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog  cand.pæd.psych  og redaktør af www.respublica.dk

 

Mit folk og mit fædreland er hvad jeg tænker på omkring 5. maj, hvor Danmark blev befriet for tysk besættelse og frem til 26. maj, hvor jeg skal tage personlig stilling til om jeg vurderer EU samlet set gør noget godt for mit folk og mit land. Vi har valgt en styreform der ude i verden betegnes som “scandinavian socialism”, hvilket er et særegent mix mellem kapitalisme og  ret indgribende offentlig styring. Jeg synes livet gik rigtig fint i Danmark efter 2.verdenskrig og frem til den uheldige vedtagelse af ny udlændingelov i 1983 . Når jeg sammenlignede med de lande jeg ellers færdedes i – især i Mellemøsten – kom jeg til at holde mere af dette lille land, som samlet set er mindre end  en storby som London, Paris eller Moskva. Her var det nemt at være en ung fri kvinde med ambitioner om et vedkommende arbejdsliv og interessante aktiviteter i fritiden.

 

Egentlig er jeg ikke rigtig dansk, for min bedsteforældre kommer fra tre nationer, og jeg er vokset op som “reserve-svensker” på Bornholm. Der havde min far, siden opstanden i Ungarn 1956 og den kommunistiske trussel blev nærværende, altid en kuffert pakket .Én omgang indespærring i en totalitær stats dødelige koncentrationslejre var absolut rigeligt for ham.

 

Verden var imidlertid stor og interessant, da jeg var ung lærer  i 70’erne og 80’erne. Jeg underviste store børn i dansk i modtagelsesklasse på Vestegnen i København og fulgte med flygtningestrømmen over i Dansk Flygtningehjælp og i AMU-systemet. Det overraskede mig meget der i 80’erne at opdage, hvor racistiske og modbydelige fx nogle irakiske mænd kunne opføre sig overfor afrikanske  og kinesiske medkursister.

 

Det gjaldt for dem om at få overtaget i klassen. Jeg oplevede mange gange i mine over 30 år i integrations-branchen hvorledes nogle muslimske kvinder blev undertrykt i Danmark og hvorledes unge fx ikke turde fortælle offentligt at de var kæreste/gift med en dansker. Kristne fra Mellemøsten skjulte deres religiøse overbevisning overfor deres muslimske medkursister.

 

Der var muslimske mænd, der på ubehagelig vis opsøgte nyskilte unge muslimske kvinder for sex.

 

Tørklæder kom på for fredens skyld, og en turkolog (ekspert på tyrkiske forhold) blev hidkaldt for at forklare de tilflyttede mænd, at man ikke bare kan gramse på kvinder efter forgodtbefindende her tillands.

 

Ordsproget “mig imod min bror; min bror og mig imod min fætter; min bror,fætter og mig imod de andre” så jeg fuldt udlevet i de intriger kursister fra Mellemøsten jævnligt havde gang i når, de efter at have fået placeret de andres identitet skulle mobbe dem for at være “forkerte muslimer ” fx shia mod sunni , de drikkende contra de i smug drikkende, de religiøst praktiserende contra de moderne eller hyklerne. Men alliancer skiftede og der kunne handles. Helt som også kvinderne i familierne sørgede for at have noget på de  enkelte mandlige medlemmer, så de selv kunne købe frihed til byture eller besøg. Alt det har egentlig ikke ændret sig. Den sociale kontrol er fortsat stærk viser forskningen, og den sexuelle vold ser ud til at være i vækst.

 

I samme  periode måtte min far, politimanden, der troligt læste Information og altid stemte SF, finde sig i at blive kaldt nazist og fascist af demonstranter, da han var udkommanderet  under Verdensbankurolighederne i København i 1970. Det smilede han af – thi ungdommen har lov til at være vild og uvidende.

 

Smilet begyndte  imidlertid at stivne med de palæstinensiske flykapringer ude i verden, terrorangrebet på synagogen i Krystalgade 1985, pædagogen Ulla Lyngsbyes tilbageholdelse i Israel for terrorplaner 1989, dødsdommen mod forfatter Salman Rushdie i 1989 efterfulgt af uendelige islamiske trusler og drab mod andre europæere for at efterleve eget lands lov og ret. Vi har oplvet det med Muhammedtegningerne, filmmandenTheo van Gogh og de henrettede tegnere på satirebladet Charlie Hebdo. Der har være terrorhandlinger i Madrid, London, München, Nice Paris,Krudttønden, synagogen m. m. Jeg kender desuden til mange afværgede terrorangreb. Den islamiske terror mod ikke-muslimer tager fortsat til. Fordi vi er.

 

Når de sortklædte langskæggede mænd gik på gaden og krævede død over  den ene eller anden vesterlænding, så genkendte min far det overherre menneskesyn, som han havde oplevet i Neuengamme og Buchenwald. Og som også fandtes hos tyske husmødre, der spyttede på de danske politifolk under tisse-pauser eller omladning til anden kreaturvogn under fangerejsen til KZ lejrene.

 

Vi-bestemmer-og-hersker mentaliteten hos de importerede bander som Loyal To Familia, Brothas, Satudarah m.fl. med fortrinsvis bandemedlemmer, der ikke tænker moderne vesterlandsk demokratisk, samt de unge utilpassede drenge med mellemøst-baggrund, der for ofte øver vold mod både piger og drenge af etnisk dansk herkomst, har desværre medført at der er store områder i mit eget land, hvor jeg ikke kan føle mig hjemme h verken fysisk eller mentalt.

 

Dette sammenholdt med at der findes mange voksne fra Mellemøsten/muslimske/nordafrikansk lande, der efter mere end 15 år  her ikke har lært sig dansk, og undgår seriøs kontakt med landets oprindelige befolkning eller ærer islamiske værdier ved at flage med det sorte sharia-tørklæde, gør mig både vred og meget bekymret for mit folk og mit lands fremtid. 12 % af beboerne i Danmark er ikke danske statsborgere.

 

Tilstanden må ændres og vi må vælge nogle politikere der tør ændre Danmark til et land, som flere danskere føler sig hjemme og trygge i. Jonas Zuschke fra Dansk Samling holdt tale i Mindelunden d.4 maj  og sagde mange kloge ord. Jeg har lyst til at gengive nogle af dem her.

 

” Det frie Danmark, står overfor en omfattende trussel. En trussel, som kan betyde at denne dag, vil forfalde til at være blot endnu en dag i kalenderen. Det er konsekvensen af den politik vi står overfor i dag. Hvis de herboende mennesker ophører med at tilhøre – og vedkende – sig den historie og have anpart i det slægtskab, som gør at folket er et folk, vil der ikke længere være en kontinuitet fra de faldne, og til os.”

 

” For nylig, I en udveksling mellem den siddende statsminister, og hans udfordrer, brugte statsministeren et billede af Danmark som et skib – og mente at folket skal kende skibets retning, før det kan sætte sejl. Billedet er brugbart, for ligesom bølgerne og vinden, driver historiens gang Danmark og Europa frem, uanset hvem, der har styringen. Men hvad nytter retningen, når skibet går læk. Hvad nytter ønsker og intentioner, når der fosser vand ind fra venstre side?”

 

“Når jeg taler om, at vandet fosser ind, så ved vi alle godt, at jeg ikke taler om vand. Jeg taler, for at gøre det fuldstændigt utvetydigt, om den vedvarende flodbølge, som har sin oprindelse – og hører til, langt hinsides Bosporus. ”  Hele talen kan høres på Dansk Samlings hjemmeside.

 

Kultur er også fællesskab og loyalitet. Uden disse følelser ikke nogen sammenhængskraft, ikke noget folk, ikke et SAMfund, men flere parallelle samfund  heraf nogle ledet af den stærkeste bande eller sharia. Jeg mener at vi d. 26 maj og til eget kommende folketingsvalg må vælge nogle politikere, der vil stoppe lækken i båden. Så skal båden nok komme til den havn vi har valgt, ved hjælp af et kompetent og samarbejdende mandskab m/k, der anvender rationelt udtænkt styregrej. Blinde passagerer skal ikke sætte kursen eller æde beskøjterne fra mandskabet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…