Kriminaliteten falder, får vi at vide – men antallet af voldtægter stiger og sætter rekord i årets første tre kvartaler

Arkiv/skærmprint fra Youtube

Det er hævet over enhver tvivl, at kriminaliteten i form af det samlede antal straffelovsovertrædelser falder.

 

Set over en femårig periode er det samlede antal straffelovsanmeldelser faldet fra 406.000 tilbage i 2014 og til alt 363.000 anmeldelser i 2018.

 

Faldet skyldes især, at danskerne er blevet bedre til at sikre deres boliger mod indbrud og ligeledes sikre deres biler med videre  bedre mod tyverier.

 

Men i samme periode er antallet anmeldte voldtægter ikke desto mindre stegt fra i alt 382 anmeldelser i 2014 til i alt 1.079 anmeldelser i 2018.

 

Alene her i løbet af de første tre kvartaler er antallet af voldtægtsanmeldelser nu oppe på 782.

 

Mere end hele dobbelt så mange som for blot samtlige tolv måneder for fem år siden.

 

Men ifølge Linda Kjær Minke, der er lektor i retsvidenskab og kriminalitet ved Syddansk Universitet, skal man være påpasselig med at konkludere for meget alene på baggrund af tallene for anmeldte forbrydelser.

 

”Det er ikke så enkelt at konkludere, at der er sket en kriminalitetsstigning inden for ét område. Der findes ofte forklaringer på stigninger i den registrerede kriminalitet, som ikke har noget at gøre med, at der begås mere kriminalitet,” siger hun til et medie, der kalder sig Mandag Morgen.

 

Voldtægtsofre må i så fald være fulde af løgn

Der er to ting at sige om denne udmelding, der kan lyde arrogant.

 

For det første lyder det helt usandsynligt, at danske kvinder frivilligt møder op på en politistation og anmelder, at de er blevet voldtaget med de intime og grænseoverskridende undersøgelser, de herefter må underkaste sig.

 

For det andet har denne universitetslektor til gengæld ret i, at der er en forklaring på stigningen i for eksempel antallet af anmeldelser for voldtægt.

 

Men det er blot ikke den, hun senere i interviewet anfører som årsag, nemlig at begrebet voldtægt er blevet ændret i 2016.

 

Voldtægterne er steget i takt med indvandringen

Fakta er, at antallet af voldtægtsdømte udlændinge er steget med 143 procent siden 2015, og det har intet at gøre med, at begrebet voldtægt rent juridisk blev ændret i 2016.

 

Under den store indvandring i 2015 fik i alt 10.783 flygtninge fra ikke-vestlige lande asyl i Danmark, og siden da er antallet af ikke-vestlige mænd, der er dømt for voldtægt, steget med intet mindre end 143 procent på blot tre år.

 

Sager, hvor den voldtagne pige eller kvinde ikke kender gerningsmanden er ofte svære, for ikke at sige umulige, for politiet at opklare.

 

Ikke desto mindre har politiet fået flere og flere dømt for voldtægt i takt med, at anmeldelserne af voldtægt er steget samtidig med indvandringen af især ikke-vestlige mænd.

 

Her taler facts fra domstolene deres eget tydelige sprog.

 

Voldtægtsdømte 2015: I alt 49. Heraf 31 danskere, 16 ikke-vestlige, heraf 2 asylansøgere, samt 2 vestlige.

 

Voldtægtsdømte 2016: I alt 66. Heraf 36 danskere, 28 ikke-vestlige, heraf 4 asylansøger, samt 2 vestlige.

 

Voldtægtsdømte 2017: I alt 86. Heraf 40 danskere, 39 ikke-vestlige, heraf 7 asylansøgere samt 7 vestlige.

 

Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at begrebet ”af dansk oprindelse” i stigende grad omfatter tredje generations ikke-vestlige indvandrere født i Danmark med holdninger og et kvindesyn, der intet har Danmark og danskerne at gøre.

 

Men de er altså alligevel registreret som danskere i stil med Andersen og Jespersen.

 

Og festtalerne fortsætter i begejstring over faldende indbrudstal

Medens såkaldt ansvarlige myndigheder i begejstring over faldende indbrudstal forsøger at bilde folk ind, at kriminaliteten er faldende, ser virkeligheden helt anderledes ud for de stadigt flere og flere voldtagne piger og kvinder.

 

De betaler prisen for den udvikling, som det store flertal af Folketingets politikere bærer ansvaret for i og med, at de sætter internationale konventioner højere end danskernes sikkerhed.

 

”Sådan er det bare,” som en af de internationale danskere engang udtrykte det.

 

Læs også:

https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/kriminaliteten-bliver-vaerre

 

https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/kriminaliteten-bliver-vaerre (Tabelkode STRAF10)

 

https://www.statistikbanken.dk/10061 (Tabelkode: STRAF42)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…