Konvention spænder ben for ghettoplan: Myndighederne må ikke forbyde ikke-vestlige indvandrere at flytte ind i en ghetto

Muslimske kvinder med børn i Bispehaven (Foto: Privat)

Meget tyder på, at en stor del regeringens forkromede plan om at afskaffe ghettoerne allerede på forhånd er dømt til fiasko.

 

Hele planen har som forudsætning, at andelen af ikke-vestlige beboere, hvilket primært vil sige muslimer, skal ned på maksimum 40 procent i fremtidens bebyggelser.

 

Men nu har København og dermed andre kommuner fået nej til at gøre noget, der i høj grad ligner ghettoplanen.

 

Justitsministeren har givet kommunerne besked

Justitsministeriet har nemlig meddelt kommunerne, at de ikke må sortere efter etnicitet, når de skal udvælge dem, der eventuelt skal flytte ud af de nuværende ghettoer, skriver Altinget.dk.

 

Det vil helt klart være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, lyder det fra Justitsministeriet.

 

Det giver ingen mening

Justitsministeriets afgørelse kommer helt bag på både Københavns Kommune og de boligselskaber, der vil få ansvaret for at sikre, at andelen af ikke-vestlige beboere fremover ikke vil overstige 40 procent i landets almene boligområder.

 

“Det giver ingen mening. Som jurist har jeg svært ved at se, hvordan de så entydigt kan afvise kommunens forslag som brud på menneskerettighederne, når de samtidig har lavet en lovgivning, der lægger op til den samme type forskelsbehandling.”

 

Sådan lyder det fra Sanne Kjær, der er kundedirektør i boligselskabet KAB, der administrerer mere end 60.000 boliglejemål i København og omegn i et svar til Altinget.dk, og hun understreger:

 

”Vi skal jo pinedød undgå, at flere områder vokser sig ind i ghettokriterierne. Derfor har vi brug for en afklaring af manøvrerummet i forhold til det etnicitetskriterie, som lovgivningen gør brug af.”

 

En del af problemet er også, at det åbenbart ligeledes er i strid med menneskerettighederne at frasortere modtagere af integrationsydelser på en sådan måde, at de bliver nægtet adgang til at få en ledig bolig i et ghettoområde, hvilket er en del af ghettoplanen.

 

Tolv milliarder kroner til nedrivning af boliger

I regeringens plan, ”Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”, er der afsat tolv milliarder kroner fra 2019 til 2026 til nedrivning af boligblokke og omdannelse af områder.

 

Ordningen vil primært omfatte femten ud af landets i alt 29 ghettoer. De femten ghettoer er udvalgt ud fra det kriterium, at de har været på ghettolisten de seneste fem år i træk, og de betegnes som ”hårde områder.”

 

Der er tale om ghettoer, der er spredt ud over hele landet bortset fra Danmark nord for Limfjorden, hvor ghettoer er et totalt ukendt fænomen.

 

Alt i alt boede der per 1. december 2018 i alt 28.242 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i de femten udvalgte hårde områder.

 

Flest i Vollsmose ved Odense med i alt 5.899 ikke-vestlige beboere. Herefter følger Tingbjerg-Utterslevhuse i København med 4.770 ikke-vestlige beboere.

 

På tredjepladsen kommer Gellerupparken/Toveshøj ved Aarhus med 4.458 ikke-vestlige beboere.

 

Skærpede straffe – også til forældre og sagsbehandlere

Ghettoplanen omhandler dog meget andet end blot nedrivning af boligblokke og flytning af beboere.

 

Således er der med planen indført en ordning, der vil give politiet mulighed for at udpege særlige kriminalitetsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i periode skærpes markant.

 

Ligeledes skal forældre nu straffes hårdt for at sende deres børn på såkaldte genopdragelsesrejser i hjemlandet.

 

Der foreslås her en straframme på op til fire års fængsel samt udvisning uanset hvor længe, udlændingen har boet i Danmark. Til gengæld fjernes bestemmelsen om, at barnets opholdstilladelse kan inddrages efter tre måneders ophold i udlandet.

 

Det er altså forældrene, der nu skal straffes, og det bliver de også, hvis et barn har mere end 15 procent fravær i et kvartal eller udebliver fra test og afsluttende prøver i folkeskolen.

 

I de tilfælde bortfalder børne- og ungeydelsen i et kvartal.

 

Dertil kommer, at også sagsbehandlere og andre myndigheder vil blive straffet med bøde og fængsel i op til fire måneder, hvis de ikke overholder deres særlige underretningspligt.

 

I særligt skærpende tilfælde kan straffen her stige med fængsel i op til ét år.

 

Bøder og fængsel til offentligt ansatte, hvis de sløser med deres arbejde – det kan man da under alle omstændigheder kalde nytænkning.

 

Du kan se listen over de hårde boligområder her:

file:///C:/Users/Bruger/Downloads/Haarde%20omraader%202018%20(6).pdf

 

Du kan læse hele artiklen i Altinget.dk her:

https://www.altinget.dk/artikel/regering-afviser-kommuners-forespoergsel-om-at-sortere-beboere-efter-etnicitet?ref=newsletter&refid=30792&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…