Kom hele verden rundt med madoplevelser i København  

København har masser af forskellige ting at byde på. Foruden de mange seværdigheder må du ikke glemme al den gode mad, som du har muligheden for at smage. Faktisk kan vi godt sige, at København har formået at samle hele verdens spiseoplevelser i den samme by. Så hvorfor ikke gå på opdagelse, når du er i København?

 

Vi kommer med nogle gode råd til at nå bare lidt omkring i København, som er Danmarks største madmekka. Vi kommer med nogle gode tips til, hvordan du finder god mad, og hvilke køkkener du ikke må gå udenom.

Asiatisk mad på sit højeste

Findes der noget bedre end at finde den bedste thai restaurant i København? Heldigvis er der rig mulighed for at slå sig løs og prøve kræfter med alverdens koncepter. For når det kommer til thai og generelt asiatisk mad, så er der nok at tage fat på.

 

Kiin Kiin er en asiatisk Michelinrestaurant i København, der tager asiatisk mad til helt nye højder. Er du til et udsøgt måltid, som du aldrig har prøvet det før, så skal du tage et smut forbi denne gourmetrestaurant. Wokshop byder også på lækre retter, som du enten kan spise derinde eller tage med hjem. Og så er priserne yderst rimelige. Vidste du godt, København rummer langt størstedelen af de 28 danske restauranter, der har fået Michelinstjerner?

Italien midt i København

Et andet sted, hvor vi skal bevæge os hen, er især til Italien. Med de mange pizzasteder og pastarestauranter, kan vi vist godt sige, at Københavns madmekka finder stor inspiration i Italien. Her kan du finde mange steder, hvor der er skruet godt op for italiensk charme, hvidvin og lækre retter i lange baner. Vi er sikre på, at du altid kan finde en italiensk favorit i hvert kvarter i København.

 

Også det spanske tapasbord er der rig mulighed for at udforske i forskellige konstellationer. Social dining kan sammenlignes en smule med tapasanretninger, som deles af hele bordet. Og netop dette koncept har københavnerne taget til sig. Prøv kræfter med social dining, og få en helt unik oplevelse. Og så er der også rigeligt med bagværk rundt omkring, hvor vi også kan drage nogle paralleller til de sydeuropæiske bageevner.

Når hele verden bliver samlet til verdensklassemad

Men det er ikke kun enkelte lande, hvori vi finder inspiration. For hvad med dem, der fusionerer det hele og tager det bedste fra flere lande? I København finder du nogle af verdens bedste restauranter. Foruden NOMA finder du også Alchemist, Geranium og mange andre steder. Her bliver der udvalgt det bedste af det bedste, så du kan få den mest veltilberedte mad.

 

Netop Alchemist er for nylig genåbnet, og her vil du få en oplevelse, som du kun kan få lige her. Restauranten eksperimenterer med maden, og derfor bliver det også en oplevelse for andre sanser end bare smagssansen. I dag kan du nemlig også nyde en stjernehimmel over dig, når du spiser i restauranten. Kom med på en vild og grænseoverskridende madrejse, som du aldrig vil glemme.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…