Klimamålsætningen om 70 pct. reduktion i CO2 inden 2030

Avedøre kraftværk afbrænder 300.000 tons træpiller om året (foto: Colourbox)

Klimadagsordenen bliver formentlig en af de vigtigste i de kommende valgperioder.

 

EU-målsætningen

Det vedtagne mål i EU for reduktion af drivhusgasser i 2030 er 40 pct. i forhold til udledningerne i basisåret 1990.

 

Danmark har samtidig sammen med resten af verdenssamfundet forpligtet sig til at nå Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til et sted mellem 1,5 og to grader. Ifølge nogle eksperter og organisationer vil det kræve en 70-procentsreduktion af drivhusgasser globalt i 2030 at nå ned på 1,5 grader, mens det vil kræve en reduktion på 60 procent at opnå målet om to grader.

 

Hvad betyder det?

Ifølge Energistyrelsens energistatistik var de faktiske emissioner i 1990 i Danmark på 70,4 mio. tons CO2-ækvivalenter.

 

I en rapport fra november 2018 påpegede Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, at Danmark med den hidtidige politiske kurs med en drivhusgasreduktion på 47 procent i 2030 rigeligt vil kunne opfylde den nuværende EU-målsætning.

 

Regeringens målsætning om 70 pct. reduktion i 2030, der tilsyneladende støttes ubeset af et flertal af partier i det danske Folketing, betyder, at der skal sættes turbo på reduktionen af udledningerne, der i 2030 kun må være på 21,1 mio. tons.

 

I forhold til 1990 skal emissionerne altså reduceres med 49,3 mio. tons CO2-ækvivalenter.

 

Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter toppede i 2006 og faldt derefter hvert år frem til 2015. I 2016 steg det igen, men i 2017 faldt udslippet igen. Det bemærkes, at ifølge Energistyrelsen steg CO2-udledningerne igen fra 2017 til 2018.

 

I 2018 udgjorde emissionerne 48,6 mio. tons CO2-ækvivalenter svarende til knap 31 pct. af udledningerne i 1990.

 

Reduktionskravet

Danmark skal således inden 2030 reducere udledningen af drivhusgasser med yderligere 27,5 mio. tons CO2-ækvivalenter.

 

Men uden for den i øjeblikket italesatte politiske dagsorden udleder vi yderligere mindst 16 mio. tons CO2-ækvivalenter, som i princippet burde indgå i andre landes CO2-regnskab. Ifølge IPCC’s retningslinjer skal drivhusgasemissioner på nationalt niveau opgøres ud fra et produktionsperspektiv, hvilket vil sige, at emissionerne tælles, hvor udledningen opstår. Et land står dermed til ansvar for emissioner, der sker som følge af udvinding, produktion, transport, brug eller bortskaffelse inden for landets grænser.

 

Import ikke medregnet

Den CO2 vi i forbindelse med importen af varer m.v. i realiteten ”eksporterer” til de lande, hvor varerne produceres, går også under betegnelsen ”carbon leakage” (lækage).

 

International flyindustri og shipping ikke medregnet

Hverken international flyindustri eller shipping er reguleret i Kyoto- eller Paris-aftalen (EU kvoteregulerer dog luftfarten inden for EU).

 

Emissionerne af CO2 ved international flytrafik er gigantiske, men de samlede CO2-udledninger fra shipping er også enorme – alene Mærsk – og det er ikke en konspirationsteori; tallet er hentet fra Mærsks egen bæredygtighedsrapport – udleder årligt 35,5 millioner tons CO2-ækvivalenter. Danske skibsredere tilsammen udleder næsten lige så meget CO2 som den samlede udledning af drivhusgasser i hele Danmark!

 

En målsætning der forpligter Danmark til at reducere drivhusgasudslippet med 70 procent i 2030, vil betyde, at Danmark – selvom vi kun bidrager med 0,11 pct. af de samlede globale CO2-udledninger – umiddelbart placerer sig blandt verdens mest ambitiøse lande på klimaområdet. Danmark vil igen komme i den globale klimaelite – som regeringen udtrykker det: ”i den grønne førertrøje”!

 

Spørgsmålet er om det ekstraordinært høje mål er fornuftigt?

Samtidig med at formanden for Det Konservative Folkeparti fra talerstolen i Herning på partiets Landsmøde den 28. september 2019 med patos udtalte, at:

 

”Vi støtter selvfølgelig målsætningen om at mindske Danmarks udslip med 70 procent. Jeg vil også gerne opfordre alle borgerlige partier til at melde sig fuldtonet ind i klimakampen”

 

Tweetede partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard:

 

Politikerne aner ikke hvad de taler om!

At politikerne på Christiansborg ikke aner, hvad de taler om, er bekymrende, men ikke nyt. At politikerne ej heller har den fjerneste idé om, hvordan Danmark skal kunne lede op til målsætningen, er decideret skræmmende.

 

Sagkundskaben strides også

At sagkundskaben i Klimaråd m.v. også viser, at de er udstyret med tvivlens nådegave, kan give anledning til forstærke uroen, hos vælgere, der ikke ved hvad man skal tro på.

 

Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet har som formand for Klimarådet utallige gange advaret mod at udskyde den grønne omstilling. ”Det er klart, at de sidste ti procentpoint kan blive forholdsvist dyre, hvis vi skal nå dem inden 2030. Og vi har ikke noget godt overblik over, hvad de bedste virkemidler vil være. Så der udestår noget analysearbejde der. Jeg ser 70-procentsmålet som udtryk for et politisk valg, hvor man har sagt: Det her er vi moralsk forpligtede til; så må vi betale de omkostninger, der følger med”, siger Peter Birch Sørensen.

 

Professor Kirsten Halsnæs, DTU, har ment, at ”Det kan ikke altid betale sig at være ’first mover’ på alle teknologier – eksempelvis kunne man godt indfase elbiler lidt mere gradvist”, siger hun og forklarer, at det kort fortalt skyldes, at teknologierne bliver billigere over tid.

 

Hun er skeptisk over for argumentet om, at Danmark med en 70-procentsmålsætning bliver et foregangsland, der viser vejen for andre: ”Vi må godt være blandt de fremmeste, men 70 procent er jo ikke at være blandt de fremmeste. Det er at være ti mil foran de andre”.

 

Peter Birch Sørensen mener, at Danmark også kunne have forsvaret at sætte en målsætning på 60 procent og samtidig melde ud, at vi er villige til at reducere endnu mere, hvis andre lande også skærper deres klimamål.

 

”De 60 procent flugter med togradersmålsætningen fra Parisaftalen. Og så kunne man have sagt, at hvis tilstrækkeligt mange lande også hæver deres ambitioner, så vil Danmark gå højere op på f.eks. 65 eller 70 procent, som 1,5-gradersmålet tilsiger”, siger Peter Birch Sørensen.

 

Klimaforsker Sebastian Mernild understreger, at det er en global opgave, der skal løftes: ”Men der er absolut ræson i, at Danmark bliver et foregangsland. Også i højere grad, end det er tilfældet med en 60-procentsmålsætning. Vi er et rigt samfund på højt teknologisk niveau. Vi har alle muligheder for at reducere med 70 procent i 2030. Hvis vi ikke går forrest, satser på forskning og energieffektivisering, energi- og CO2-lagring, hvordan skal vi så kunne sige, at andre lande kan?”

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…