Det siges, at vejret er, som det er, fordi ingen vil ofre en jomfru på sagen. Men de ord er med svenske Greta Thunbergs stunts her og der og allevegne gjort til skamme. Men Greta er ikke Ifigenia, og hvis hendes forældre beslutter at komme til fornuft og få bragt deres autisme udfordrede datter i sikkerhed, kan hun formentlig se frem til en spændende ungdom og et givende voksenliv.
– Jeg burde slet ikke stå her. Jeg burde være i skole, erklærede den svenske skolepige i FN, og det har hun noget så inderligt ret i. Hun skal hjem, og hun skal i skole.
Klimaet er blevet den moderne religion or alle dem, der ikke har noget indhold i deres liv. Det er synd for dem, men det er hverken din eller andres skyld.
Om ikke klimaet ændrer sig? Jovist. Og nogle steder kan man se det fra år til år, men det er ikke noget nyt fænomen. Noa forudså heftige skybrud og byggede en ark. Vikingerne dyrkede korn i det sydlige Grønland og vin i det vestlige Canada. Den slags kan man ikke mere, for det er blevet for koldt. I sommeren 1086 gik det helt galt herhjemme. Kornet rådnede på markerne, og de indre danske farvande vendte bunden opad, så fisk og andre vanddyr flød døde rundt i overfladen. Resultatet var hungersnød.
I 1600 tallet opstod der helt spontant en lille istid. Senere har klimaet rettet sig. Helt uden hjælp fra fossile brændstoffer.
Engang var Grønland nogle øer i et tropisk hav, Sahara var grøn og frodig, engang var store dele af Europa dækket af is, og sådan er der så meget.
EU’s flyttecirkus
Om vi mærkbart kan sænke CO2-udslippet ved at droppe en hakkebøf og tage cyklen på arbejde, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men hvis der er noget om snakken, er det underligt, at man ikke sætter ind, hvor det batter noget. Tag for eksempel EU’s store flyttecirkus en gang om måneden fra Bruxelles til Strasbourg på grund af nogle hovne mænds forfængelighed.
Eller hvad med at se på befolkningstilvæksten i Afrika og Mellemøsten. Bare i Afrika vil befolkningen blive dobbelt så stor i løbet af nogle få årtier. Alle disse mennesker skal bruge huse, veje, transport, fabrikker og anden form for infrastruktur. Og så skal de også have noget at spise, så lur mig, om ikke man giver sig til at fælde nogle skove rundt omkring for at skaffe landbrugsjord. Mon alle de nye mennesker vil tage sig til takke med en ret linser hver dag? Mon ikke de vil holde husdyr, så de kan skaffe mælk, smør ost og kød. Og skind. Husdyr der prutter. Apropos prutter, har nogle regnet på, hvor mange ekstra prutter et par milliarder mennesker vil slå?
Hvem tør gå ud og sige, at afrikanerne og folkeslagene i Mellemøsten må sætte børneproduktionen på nul og give sig til at bruge effektiv prævention, hvis det skal batte noget?
Og så er der al den plastik, der flyder rundt i havene. Plastikposer, flasker, dimser og dutter, som fisk kan sluge og dø af? Lad os bare være enige om, at det er noget svineri, der ikke hører nogen steder hjemme, men hvem er der, der smider plastikaffald i vandet? Tja, jeg skal ikke kunne sige det, men et faktum er, at næsten det hele stammer fra Mellemøsten og Afrika.
Mon klimareligionens Messias vil sige til miljøsvinene, at de skal opføre sig ordentligt? Næppe. Det kunne ellers løses ved at bede folk i de egne om at smide deres brugte plastikposer og –flasker i en skraldespand i stedet for at smide det fra sig, hvor de står og gør.
Det arme barn
Hvis der virkelig er et problem med CO2-udslip, hvordan gør vi så noget effektivt ved det? Ved at klæde os i sæk og aske, leve af brændenældesuppe, smelte sæberester sammen til ny sæbe, sy nyt tøj af gammel eller ved at udvikle teknologier, der effektivt formindsker udslippene – og bruger dem der, hvor det giver mest mening.
En bekendt af mig fortalte en historie om en kineser, hun havde talt med. Denne kineser var kommet hertil i forbindelse med et studieforløb. Min bekendt havde spurgt om hans allerførste indtryk af Danmark.
Han svarede, at han var landet i Kastrup, var gennem pas- og toldkontrol og havde fundet en bus, der skulle fragte ham til Hovedbanegården. Da han så stod der lige overfor Tivoli på en travl formiddag med maser af trafik, tog han en dyb indånding, en af dem, der når helt ned i lungespidserne. Han fortalte, at han var blevet svimmel af al den ilt. Aldrig i sit liv havde han trukket så ren luft.
Nu har man ofret en jomfru til klimaguderne. Gad vide, hvad man vil stille op med hendes blod. Vil man bruge det der, hvor det batter, eller skal det bare ligge i en pøl og størkne.
Uanset, hvad ypperstepræsterne beslutter, har man gjort et barn fortræd.
Brian Mørch
Byråds og Folketingskandidat
Dansk Folkeparti
