Den hollandske regering har en målsætning om at begrænse emissionerne af drivhusgasser med 49 pct. i forhold til 1990. I 2050 skal emissionerne være reduceret med 95 pct.
I den forbindelse er landbruget kommet i fokus og selvom regeringen endnu ikke har taget konkrete skridt overfor hollandsk landbrug, har en række hollandske politikere argumenteret for drastiske reduktioner i dyreholdet. Partiet D66, der indgår i regeringskoalitionen, har således foreslået at skære dyreholdet ned til det halve – dog med kompensation til hollandsk landbrug.
De politiske tilkendegivelser har fået hollandske landmænd op på barrikaderne og tirsdag den 1. oktober blokerede hundredvis af landmænd med deres traktorer m.v. de hollandske motorveje.
Danmark
Regeringen har en klimamålsætning om 70 pct. reduktion i CO2 inden 2030. Regeringen har tidligere bebudet, at allerede i oktober ville der blive fremsat et forslag til klimalov. Ved Folketingets åbning den 1. oktober 2019 sagde statsminister Mette Frederiksen, at klimaloven skulle være på plads inden jul. Og derefter følges op af en klimahandlingsplan. Allerede den 2. oktober 2019 er forslaget til en klimalov udskud til februar 2020.
Uanset, at tidsplanen skrider, er hensigten ganske klar: Danmark vil gå foran i klimakampen. Mette Frederiksen har i Folketinget erkendt, at dermed ville klima-krisen ikke være løst – den kunne alene løses i samarbejde med andre lande! En fornuftig erkendelse, al den stund at Danmark kun bidrager med 0,11 pct. af de globale emissioner af drivhusgasser.
EU-målsætningen
Den danske regerings klimamålsætning ligger skyhøjt over de internationalt vedtagne målsætninger. I EU er målet for reduktion af drivhusgasser i 2030 på 40 pct. i forhold til udledningerne i basisåret 1990 svarende til kravet i Paris-aftalen.
Danmark har samtidig sammen med resten af verdenssamfundet forpligtet sig til at nå Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til et sted mellem 1,5 og to grader.
Ifølge nogle eksperter og organisationer vil det kræve en større reduktion end de nævnte 40 pct. – en 70-procentsreduktion af drivhusgasser globalt i 2030 at nå ned på 1,5 grader, og en reduktion på 60 procent at opnå målet om to grader.
Hvad betyder det?
Ifølge Energistyrelsens energistatistik var de faktiske emissioner i 1990 i Danmark på 70,4 mio. tons CO2-ækvivalenter.
I en rapport fra november 2018 påpegede Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, at Danmark med den hidtidige politiske kurs med en drivhusgasreduktion på 47 procent i 2030 rigeligt vil kunne opfylde den nuværende EU-målsætning.
Regeringens målsætning om 70 pct. reduktion i 2030, der tilsyneladende støttes ubeset af et flertal af partier i det danske Folketing, betyder, at der skal sættes turbo på reduktionen af udledningerne, der i 2030 kun må være på 21,1 mio. tons.
Reduktionskravet
I forhold til 1990 skal emissionerne altså reduceres med 49,3 mio. tons CO2-ækvivalenter.
Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter toppede i 2006 og faldt derefter hvert år frem til 2015. I 2016 steg det igen, men i 2017 faldt udslippet igen. Det bemærkes, at ifølge Energistyrelsen steg CO2-udledningerne igen fra 2017 til 2018.
I 2018 udgjorde emissionerne 48,6 mio. tons CO2-ækvivalenter svarende til knap 31 pct. af udledningerne i 1990.
Danmark skal således inden 2030 reducere udledningen af drivhusgasser med yderligere 27,5 mio. tons CO2-ækvivalenter.
Landbrugets bidrag til emissionerne af drivhusgasser
Af Danmarks samlede CO2-udledninger på 48,6 mio. tons CO2-økvivalenter i 2018 vurderes det, at 10,6 mio. tons – eller omkring 22 pct. – stammer fra landbruget. 40 pct. af landbrugets udledninger kan henføres til dyreholdet, hvoraf kvægbruget bidrager med 63 pct. og svineproduktionen med 32 pct.
Baggrunden for protesterne i Holland
De hollandske landmænd protesterer mod at landbrugets husdyrproduktion dæmoniseres i klimadebatten. Landmændenes organisationer påpeger, at de nuværende opgørelsesmetoder, hvor drivhusgasemissioner på nationalt niveau opgøres ud fra et produktionsperspektiv. Derved overdimensioneres landbrugets rolle samtidig med at opgørelserne ikke medtager meget væsentlige emissionsbidrag fra import, internationale flyvninger og shipping.
Importen
Importen er ikke medregnet, og den CO2, der i forbindelse med importen af varer m.v. i realiteten ”eksporteres” til de lande, hvor varerne produceres, går også under betegnelsen ”carbon leakage” (lækage). Som følge af lækage-problemet vil en halvering af den hollandske husdyrproduktion ikke bidrage nævneværdigt til de samlede globale CO2-emissioner.
International flyindustri og shipping heller ikke medregnet
Hverken international flyindustri eller shipping er reguleret i Kyoto- eller Paris-aftalen (EU kvoteregulerer dog luftfarten inden for EU).
Emissionerne af CO2 ved international flytrafik er gigantiske, men de samlede CO2-udledninger fra shipping er også enorme.
I Danmark udleder Mærsk alene – og det er ikke en konspirationsteori; tallet er hentet fra Mærsks egen bæredygtighedsrapport! – årligt 35,5 millioner tons CO2-ækvivalenter. Danske skibsredere udleder tilsammen næsten lige så meget CO2 som den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark!