Klima-valgløfter og symbolpolitik!

Efter valget kommer en hverdag, og løfter givet under valgkampen skal indfries, hvilket kan blive svært, da intet parti har de nødvendige 90 mandater – og kompromisløse partier kan have svært ved at indgå kompromiser! Det er let at love, men nu skal der handles på de løfter, der blev givet.

 

Alternativet startede klimadebatten, og Dansk Folkeparti har kæmpet for stram udlændingepolitik, men begge partier fik stor tilbagegang, da Socialdemokratiet og andre partier har overtaget deres politik og deres vælgere. Enhedslisten vil gøre op med uligheden, men under en debat forleden blev Pernille Skipper, der er jurist og i hvert fald ikke økonom, grillet af Clement Kjersgaard og Bjarne Corydon, der har god forstand på økonomi. Pernille Skipper svarede som sædvanligt, at blot de rige gav flere penge til de fattige, kunne man afskaffe uligheden i samfundet – men det kan ende med, at vi alle bliver lige fattige. Man kommer til at tænke på George Orwells bog: Kammerat Napoleon, hvor et socialistisk dyresamfund blev indrettet efter filosofien: Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre – og Napoleon har altid ret! Vi har senest set det realiseret i Venezuela.

 

Er vindmøller symboler?
Radikale Morten Østergaard vil væk fra symbolpolitikken. Nu har han chancen, men kan en ny regering indfri løftet om alle de lovede hænder i børnehaver, hospitaler og plejehjem. Hvad angår den grønne omstilling kræves ikke blot penge til flere vindmøller men også træ/biomasse til backup, så flere skove skal fældes, hvilket ikke er særlig grønt. Vindmøller er ustabile og 10 eller 1000 vindmøller står stille 100 dage om året og kan ikke garantere forsyningssikkerhed uden backup af sort energi (biomasse af træ o.a.). I udlandet er man opmærksom på, at backup til vindkraft kan rydde skove. Vindmøller på land dræber desuden mange fugle og insekter, så Sydafrika har ligefrem forbudt opstilling af en vindmøllepark i et område, hvor trækfugle passerer! (birdlife.org)

 

Udledningen af drivhusgasser skal reduceres – bl.a. for at nå de klimamål, der blev sat i Paris 2015. Danmark bør satse på forskning og udvikling på alle felter som fx i landbrugssektoren, der støttet af Novo Nordisk fonden er ved at forske i bakterier, svampe o.a., der kan skade hvede og andre afgrøder. Det er nødvendigt at udvikle afgrøder, der kan klare de nye udfordringer i et varmere klima. Hvad angår industrien kan man risikere, at virksomheder flytter til udlandet, hvis kravene skærpes for meget her i landet. Det betyder, at der ikke reelt bliver en reduktion af CO2.

 

Vind og sol har sine begrænsninger og kan kun stå for en brøkdel af energien i en global verden. Man er nødt til at inddrage alle rene energiformer og fx ikke lukke tyske atomkraftværker og i stedet åbne brunkulminer! Vi skal inkludere brint og senere fusion – men i dag bør vi som anbefalet af IPCC (FN’s klimapanel) inkludere atomkraft. Grønland har thorium, og den danske forskergruppe Seaborg Technologies er i gang med at udvikle en thorium waste-burner, der kan genanvende atomaffald, men som man desværre ikke vil støtte i Danmark. Den udvikles nu i Sydkorea og kan blive en verdenssensation i en energihungrende verden, hvor vind- og solenergi vil står som en tidslomme med politikere, der ikke var fremsynede. Danske politikeres manglende interesse for den nye kernekraft teknologi kan undre. I 2015 var der et LA arrangeret seminar på Christiansborg om thorium kernekraft, hvor mange interesserede fra hele landet deltog – men kun et par politikere!

 

De røde partier skal nu danne en ny regering, men magtens glæde har også betydet, at de føler, det er payback time. Bag de lukkede døre, hvor man troede, de drøftede den alvorlige klimakrise, har de tilsyneladende brugt tid på at drøfte en 3 år gammel sag om Inger Støjbergs rolle i forbindelse med en asylsag, hvor et ungt par blev adskilt, fordi bruden var under 18 år. Trods flere samråd, vil de have sagen belyst igen, selvom det kan blive dyrt og tage tid – pengene kunne måske bruges bedre til et par flere hænder i en børnehave! Det kan undre, at Mette Frederiksen er med i dette hævntogt, og vil man så også åbne Helle Thorning-Schmidts skattesag, som også var lidt ulden? Måske burde man prioritere sager som klima og velfærd – og i hvert fald danne en regering først?

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…