Kina: Den perfekte højteknologiske totalitærstat

Trediveårsdagen den 4. juni for det kinesiske regimes massakre på prodemokratiske demonstranter på Tiananmenpladsen i 1989 blev brugt til at understrege den ekstreme censur i Kina under det kinesiske kommunistparti CCP’s og præsident Xi Jinpings ledelse.

 

Årsdagen for Tiananmen blev omtalt i eufemistiske vendinger i det kinesiske hovedland som ‘hændelsen den fjerde juni’. Det derværende regime frygter øjensynlig, at enhver tale om, for slet ikke at nævne offentlig mindeomtale af den historiske begivenhed vil afstedkomme regimefjendtlige uroligheder, som kunne bringe det kinesiske kommunistpartis absolutte magt i fare.

 

Internettet i Kina kontrolleres af det kinesiske kommunistparti, især via en stram censur udøvet af partiets øverste institut for internetcensur, Cyberspace Administration of China (CAC), grundlagt i 2014. I maj 2017 indførte CAC, ifølge en Reuters rapport, en stribe strikse retningslinjer, som kræver, at alle internetplatforme, som producerer eller distribuerer nyheder, “skal være ledet af et partisanktioneret redaktionspersonale,” som er blevet “godkendt af den nationale eller lokale regerings internet- og informationskontorer, mens deres arbejdere skal oplæres og tildeles journalistiske eksamensbeviser af centralregeringen”.

 

Freedom House placerede i “Freedom on the Net 2018,” der indeholder dens vurdering af frihed på internettet i 2018 for 65 lande, Kina på en absolut sidsteplads. Reporters without Borders (Journalister uden grænser) har i 2019, i sit verdensomspændende indeks over pressefrihed, rangeret Kina som nummer 177 ud af 180 lande, kun foran Eritrea, Nordkorea og Turkmenistan. Committee to Protect Journalists (CPJ, Komiteen til beskyttelse af journalister) fandt ved sin fængselsoptælling for 2018 mindst 47 journalister fængslet i Kina, men ifølge CPJ kan tallet være langt højere: “Myndigheder forhindrer bevidst, at informationer slipper ud.” I marts 2019 undersøgte CPJ yderligere mindst et dusin sager, herunder arrestationerne i december 2018 af 45 bidragydere ved menneskerettigheds- og religionsfrihedsmagasinet Bitter Winter, som Kina efterstræber som en “udenlandsk, fjendtlig hjemmeside“.

 

Ved ‘følsomme’ lejligheder, så som årsdagen for Tiananmen, bliver hele websteder blokeret. Siden april, før årsdagen for Tiananmen, havde Wikipedia været blokeretpå alle sprog. Wikipedias kinesisksprogede side har været blokeret af Kina siden 2015. Websteder som Google, Facebook, Twitter, Instagram og andre hjemmesider har også længe været blokeret i Kina.

 

Søgemulighederne bliver også blokeret ved den slags ‘følsomme’ lejligheder. Tidligere har selv helt almindelige, harmløse ord som ‘i dag’ eller ‘i morgen’ været blokeret.

 

Med hensyn til årsdagen for Tiananmen påbegyndte det kinesiske kommunistparti efter sigende sine indgreb i januar 2019: Den 3. januar meddelte Kinas Cyberspaceadministration på sin hjemmeside, at man havde indledt en ny kampagne imod “negativ og skadelig information” på internettet. Kampagnen skulle vare i seks måneder – sammenfaldende med årsdagen for Tiananmen den 4. juni. Definitionen af “negativ og skadelig information” var altomfattende: Ethvert indhold, der var “pornografisk, vulgært, voldeligt, gruopvækkende, uredeligt, overtroisk, krænkende, truende, opflammende, rygte- og sensationspræget” eller relateret til “spil” eller spredning af “dårlig livsstil og dårlig kultur,” skulle fjernes fra enhver tænkelig internetplatform. CAC tilføjede: “De, der lader ulovlig adfærd slippe igennem, vil ikke blive tolereret, men blive straffet hårdt”.

 

I Kina har censuren, som i dag stort set er automatiseret, nået “ikke tidligere sete niveauer af præcision, hjulpet af maskinlæring og stemme- og billedgenkendelse,” ifølge en nylig rapport fra Reuters. Den citerer kinesiske censorer for følgende kommentar:

 

“Vi siger sommetider, at den kunstige intelligens er en skalpel og en menneskelig er en machete… Dengang jeg påbegyndte denne form for arbejde for fire år siden, var der mulighed for at fjerne billederne fra Tiananmen, men i dag er den kunstige intelligens meget præcis”.

 

Kinas strenge censur foregår parallelt med dets strenge undertrykkelse af religionsfrihed. Ved en høring i november 2018 i Kongressens eksekutivkommission vedrørende Kina beskrev præsidenten for Religious Freedom Institute, Thomas F. Farr, Kinas religiøse undertrykkelse som “det mest systematiske og brutale forsøg på at kontrollere de kinesiske, religiøse samfund siden kulturrevolutionen.” Ligesom i andre kommunistiske regimer, så som det tidligere Sovjetunionen, tåler den kommunistiske ideologi ingen konkurrerende narrativer.

 

Læs også
Facebook: Mere regeringsstyret censur

“Religion er en kilde til myndighed og gestand for troskab, som er større end staten,” skrev Farr. “Denne karakteristik af religion har altid været en pestilens for historiens totalitære despoter, så som Stalin, Hitler og Mao…”

 

Den brutale religiøse og kulturelle undertrykkelse af tibetanerne i Kina har fundet sted i næsten 70 år, men Kina har ikke udelukkende forsøgt at udslette den tibetanske religion. Kristendommen blev for eksempel lige fra begyndelsen opfattet som en trussel mod Den Kinesiske Folkerepublik, da denne blev dannet i 1949. “Det gjaldt især under kulminationen på kulturrevolutionen (1966–1976), hvor bedehuse blev ødelagt, lukket eller omdannet og den religiøse praksis forbudt,” ifølge Council on Foreign Relations (Rådet vedrørende udenlandske relationer). Nogle kristne præster har siddet fængslet i næsten 30 år. I de senere år er undertrykkelsen af kristne i Kina tilsyneladende tiltaget voldsomt. Siden slutningen af 1990’erne har det kinesiske regime også efterstræbt Falun Gong.

 

Kina har lukket kirker og fjernet kors. De er blevet erstattet af det nationale flag, og billeder af Jesus er blevet erstattet af billeder af præsident Xi Jinping. Børnene, som skal bære den kommunistiske ideologi videre, har fået forbud mod at gå i kirke. I september 2018 lukkede Kina en af de største undergrundskirker, Beijings Zion-kirke. I december 2018 blev præsten for undergrundskirken Early Rain Church (Tidlig Regn-kirken), Wang Yi, og hans hustru arresteret og sigtet for at ‘ophidse til samfundsomstyrtelse’, en forbrydelse, der kan straffes med op til 15 års fængsel. Foruden præsten og hans kone blev mere end 100 kirkemedlemmer også arresteret. I april 2019 fjernede de kinesiske myndigheder med magt en katolsk undergrundspræst, fader Peter Zhang Guangjun, umiddelbart efter at han havde afholdt messe palmesøndag. Han var ifølge rapporter den tredje katolske præst, som blev fjernet af myndighederne inden for en måned.

 

Ifølge et fortroligt dokument, der er kommet i Bitter Winters besiddelse, forbereder Kina sig i øjeblikket tillige på at slå ned på kristne kirker med bånd til udenlandske religiøse samfund.

 

Regeringen har også sendt uighurer, en befolkning der rummer omkring 11 millioner mennesker, heraf de fleste muslimer, i den vestlige Xinjiang-provins i Kina, i interneringslejre til ‘politisk genoplæring’. Kina har sagt, at lejrene er feriecentre til uddannelsestræning med henblik på at stemme op for truslen fra islamisk ekstremisme. Uighurer har udført adskillige terrorangreb i Kina, ifølge en rapport i 2017, “Uighur Foreign Fighters: An Underexamined Jihadist Challenge” (Uighurske fremmedkrigere: En underbelyst jihadisk udfordring), fra International Centre for Counter-Terrorism i Haag. Rapporten fortæller desuden:

 

“Uighurerne opfatter sig selv som særskilte og forskellige med hensyn til etnicitet, kultur og religion fra det han-kinesiske flertal, som regerer dem. Disse særpræg udgør fundamentet i uighurernes religiøse, etnisk-nationale identitet, hvilket får nogle af dem til at engagere sig i voldelige aktiviteter med henblik på at skabe deres egen stat, Østturkistan”…

“… appellen fra radikal, islamisk ideologi uden for Kina har fået mange uighurer til at deltage i voldelig jihadisme som del af deres religiøse identitet og som en måde at fremme deres kamp mod de kinesiske myndigheder.”

Læs også
EU: Politisering af internettet

 

“[Kineserne] bruger sikkerhedsstyrkerne til masseindespærring af kinesiske muslimer i koncentrationslejre,” har Randall Schriver, assisterende forsvarsminister vedrørende asiatiske og stillehavsmæssige sikkerhedsforhold, sagt for nylig. “[U]d fra vores forståelse af interneringernes størrelsesorden kan mindst en million, men snarere tættere på tre millioner borgere ud af en befolkning på godt 10 millioner” være indespærret i interneringscentrene.

 

Ifølge The Epoch Times er uighurer i de kinesiske interneringslejre blevet påført narkotika, tortureret, slået og myrdet med indsprøjtninger. “Jeg husker stadig de kinesiske myndigheders svar, da jeg spurgte, hvad min forbrydelse var,” sagde Mihrigul Tursun, en kvinde, som undslap til USA med to af sine børn. “De sagde: ‘Det, at du er en uighur, er en forbrydelse'”.

 

Fysisk forfølgelse af religiøse mindretal er imidlertid ikke nok for det kinesiske kommunistparti. Det har også ført kampagner imod kristendommen i skoler overalt i landet. Det har for eksempel tvunget elever til at aflægge ed om at modstå religiøs tro. Lærere er blevet indoktrineret for at “sikre, at undervisning og indlæring følger den korrekte, politiske retning.” Undervisning i klassikere i skolerne er blevet censureret: I Daniel Defoes Robinson Crusoe blev referencer til Bibelen slettet, og referencer til søndagsgudstjeneste eller til Gud i fortællinger af Anton Tjekhov og Hans Christian Andersen blev fjernet.

 

Desuden er brug af ‘følsomme’ ord med forbindelse til religion, som f.eks. ‘bøn’, ikke tilladt i klasselokalet.

 

Såvel ved undertrykkelsen af religion som ved censuren af fri tale benytter det kinesiske kommunistparti højteknologiske midler til at nå sine mål. Der er rapporter om, at Xinjiang bliver brugt som forsøgsmark for overvågningsteknologi: Uighurer i Xinjiang bliver, ifølge en rapport i Guardian, “overvåget tæt med overvågningskameraer opsat over landsbyer, gadehjørner, moskeer og skoler. Pendlere skal gennem sikkerhedscheckpoints mellem alle byer og landsbyer, hvor de gennemgår ansigtsscanning og mobiltjek”. Kina bruger en teknologisk ansigtsgenkendelse, som sammenligner ansigter fra overvågningskameraoptagelser med en alarmeringsliste over mistænkte.

 

I 2018 formodedes Kina at have 200 millioner overvågningskameraer, med planer om 626 millioner overvågningskameraer i 2020. Kinas mål er tilsyneladende en “Integrated Joint Operations Platform,” (Integreret fælles operationsplatform), som skal integrere og koordinere data fra overvågningskameraer med teknologisk ansigtsgenkendelse, borgernes id-kortnumre, biometriske data, nummerplader og informationer om køretøjsejerskab, helbred, familieplanlægning, bankforbindelse og straffeattest, “usædvanlig aktivitet” og andre relevante data, som kan indsamles om borgerne, så som religiøs praksis og udlandsrejser.

Læs også
Frankrig: Facebook sletter hver år titusinder af konti

 

I øjeblikket er Kina i færd med at fuldbyrde noget, som Stalin, Hitler og Mao kun kunne drømme om: Den ufejlbarlige, totalitære stat, drevet af digital teknologi, hvor individet ikke har nogen steder at flygte hen fra den kommunistiske stats altseende øje.

 

Judith Bergman, klummeskribent, jurist og politisk kommentator, er en Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.

 

Artiklen er udkommet på Gatestone Institute og den er oversat fra engelsk til dansk af Mette Thomsen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…