Danmark lever ikke op til løftet om at ville arbejde hen imod at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar i 2024. Det lovede NATO’s medlemslande ellers hinanden på topmøderne i 2014 i Wales og 2016 i Warszawa.
USA tolker dette som, at man skulle nå 2 procent, mens lande som Danmark og Tyskland holder fast i den oprindelige formulering og mener, at det er tilstrækkeligt at have stigende forsvarsudgifter.
I 2024 forventes det danske forsvarsbudget at udgøre 1,5 procent af BNP. Et løft på omkring 0,3 procentpoint i forhold til i dag, men langt fra tilfredsstillende set med amerikanske briller. USA forventer, at alle på topmødet i London i det mindste kommer med en plan for, hvordan målsætningen opfyldes.
Men er det overhovedet muligt, at Danmark på sigt kan leve op til kravene fra USA og NATO?
Ja, hvorfor ikke?
Danmark har tidligere anvendt mere end 2,0 pct. af BNP på forsvaret. I 1953 var tallet 3,4 pct. Herefter faldt bidraget gradvist, men så sent som i Poul Nyrup Rasmussens regeringstid levede vi stadig op til vores forpligtelser. Siden begyndelsen af 1990’erne har forsvarsbudgettet dog ligget på under 2 pct. af BNP.
Forud for det sidste forsvarsforlig lå det danske forsvarsbudget som opgjort af NATO på omkring 23 mia. kr. årligt svarende til 1,17 pct. af BNP.
Forsvarsforliget
Regeringen kunne søndag den 28. januar 2018 præsentere en aftale om et nyt forsvarsforlig for 2018-23 Regeringspartiernes aftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti betød, at forsvarsbudgettet over den 6-årige forligsperiode gradvist tilføres i alt 12,8 mia. kr. I 2023 vil det nuværende budget på godt 23 mia. kr. være løftet med 4,8 mia. kr. svarende til en forhøjelse på 20 pct. og dermed nå op på 1,3 pct. af BNP.
Stadig langt fra NATO-målsætningen om 2 pct. blev Danmark og andre NATO-lande udsat for et massivt pres fra USA’s præsident, Donald Trump, forud for et forsvarsministermøde i NATO i februar 2019.
Justering af forsvarsforliget
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen nedsatte derfor en arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet og Finansministeriet der skulle finkæmme statens budgetter. Formålet var at flytte forsvarsrelaterede udgiftsposter fra andre områder over på forsvarsbudgettet. F.eks. kunne man, som man gør i en række andre lande, klassificere visse forsvarsrelaterede forskningsudgifter som forsvar. På den måde lykkedes det på forbløffende kort tid at finde ekstra penge. Med tilslutning fra partierne bag forsvarsforliget kunne forsvarsministeren herefter deltage i NATO-mødet og meddele, at det danske forsvarsbudget i 2024 ville udgøre 1,5 pct. af BNP.
Den hurtige justering af forsvarsforliget viser, at såfremt der er politisk vilje i regering og opposition, burde det være muligt at opstille en flerårig handlingsplan for hvordan i løbet af en kortere årrække når NATO-målet på 2 pct. af BNP.