Dansk Folkeparti har på det seneste oplevet et klart fald i meningsmålingerne. Ved valget i 2015 lå partiet på 21,1 procent af stemmerne. I den seneste måling får partiet 14,2 procent (Voxmeter/Ritzau søndag).
Det er i mange medier blevet udmalet som en dyb krise for partiet.
Men denne vurdering bringer Dansk Folkepartis problemer helt ud af proportion. Man får indtryk af, at Journalistisk Venstreparti prøver at puste et hysteri op i forhold til partiet.
Hos visse journalister fornemmes en betydelig iver efter at få kanøflet et parti, som de altid har været stærkt imod.
Dansk Folkeparti er borgerligt. De fleste journalister ligger langt til venstre.
Dansk Folkeparti ønsker en stram udlændingepolitik. De fleste journalister synes at gå ind for en udlændingepolitik med dørene på vid gab for tilstrømningen.
Holdningerne støder sammen, og der er journalister, som har svært ved at styre sig. Efter duellen forleden mellem Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund var der blandt dem en påfaldende iver efter at få udråbt Kristian Thulesen Dahl som taberen.
Næstbedste valg nogen sinde
Kendsgerningen er følgende:
Selv om Dansk Folkeparti har oplevet et markant fald i de seneste meningsmålinger, så ligger partiet i disse målinger til at få sit næstbedste valg nogen sinde.
I den nye Voxmeter-måling ligger Dansk Folkeparti altså til 14,2 procent. I 2005 have partiet 13,3 procent. I 2007 fik man 13,9 procent. I 2011 faldt man endda til 12,3 procent.
Men i 2015 blev Dansk Folkeparti båret frem på en vælgerbølge, der med et slag sendte partiet op på 21,1 procent af vælgerne.
På det seneste har partiet altså ikke kunnet holde dette usædvanlige niveau. Det skyldes en række politiske forandringer, som i stort omfang har ligget uden for dets kontrol.
S og udlændingepolitikken
Sidste valg i juni 2015 var præget af en kraftig asylstrøm, der så siden eksploderede helt vildt i september 2015. Allerede under valgkampen var den tiltagende asylstrøm et stort emne.
Helle Thorning-Schmidts socialdemokratisk ledede regering fik slet ikke styr på denne udvikling. Det bidrog klart til Dansk Folkepartis kanonvalg. Især, fordi Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kæmper om de samme vælgergrupper.
Men nu er Socialdemokratiet under Mette Frederiksen slået ind på en strammere kurs. Det har gjort kampen om vælgerne sværere for Dansk Folkeparti.
Samtidig er asyltallene, hvilket også kan koste lidt hos Dansk Folkeparti.
S og velfærdspolitikken
Valget i juni 2015 var også præget af, at Thornings regering var under hård beskydning for at svigte i velfærdspolitikken.
Men op til det kommende valg kører Socialdemokratiet massivt på velfærdsløfter. Der er således næppe nogen tvivl om, at partiet har vundet opbakning med sit forslag om tidligere pension for nedslidte – selv om forslaget foreløbig består af meget løse tanker uden klar finansiering.
Nye Borgerlige
Ved valget i juni 2015 havde Dansk Folkeparti stort set den indvandringskritiske bane for sig selv. Nu har man fået konkurrence fra Nye Borgerlige.
Disse tre faktorer har fundamentalt ændret vilkårene for Dansk Folkepartis valgkamp. Der skal i langt højere grad kæmpes for hver stemme.
Den vigtigste faktor er de ændringer, der er sket i Socialdemokratiets kurs, når det gælder udlændinge og velfærd. De gør livet sværere for Dansk Folkeparti – og det er jo også, hvad socialdemokraterne går efter.
Men også Nye Borgerliges stabile position over spærregrænsen, giver naturligvis Dansk Folkeparti besvær.
Forsøg på at skabe nederlagsstemning
Kristian Thulesen Dahl og hans parti skal nu omstille sig til de nye og hårdere vilkår.
Men Dansk Folkeparti har fortsat en stærk position, og meget kan ske i en valgkamp.
Partiets folk har ingen grund til at ligge under for Journalistisk Venstrepartis forsøg på at trække en nederlagsstemning ned over hovedet på dem.
Det skulle pokker da gøre, når man står til at få det næstbedste resultat i partiets historie.
