I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet har en stribe danske medier forsøgt at skabe det indtryk, at der skyller en grøn bølge ind over Europa.
Klimapolitikken har nu fortrængt udlændingepolitikken som det det helt dominerende politiske tema, må man forstå.
De samme påstande er fremme i forhold til det danske folketingsvalg.
Men disse påstande er hen i vejret.
Forsøger at skabe selvopfyldende profeti
Det er sandt, at de fleste vælgere vil pege på klimaet som et meget vigtigt emne. Man skal være ret kontrær for at sige nej til det.
Men der er ikke meget belæg for, at klimaproblemerne er afgørende for, hvor det store flertal af vælgere rent faktisk sætter deres kryds.
Den massive grønne bølge, som Journalistisk Venstreparti taler om, eksisterer ikke i virkelighedens verden. Den eksisterer i deres egne hoveder.
De forsøger at skabe en massiv grøn bølge ved at blive ved med at tale om en massiv grøn bølge. De forsøger at skabe en selvopfyldende profeti.
Politiken på slap line
Dette skal ikke misforstås.
Grøn politik er helt klart rykket frem i vælgernes bevidsthed og på den politiske dagsorden. Ikke mindst blandt de unge. Ethvert seriøst parti må have en grøn politik.
Men klimapolitikken er slet ikke så massivt dominerende hos vælgerne, som man forsøger at give indtryk af.
Anstrengelserne for at sælge denne falske historie hænger nok sammen med, at Journalistisk Venstreparti er ivrigt efter at få rykket udlændingepolitikken ned på den politiske dagsorden. Man forsøger at få klimapolitikken til at overdøve udlændingepolitikken.
Herhjemme er det som forventet det venstreekstreme dagblad Politiken, som går længst i disse bestræbelser. Tirsdag leverer avisen overskriften: ”Grønt generationsopgør fejer ind over Europa”.
Magert EU-valgresultat til grønne partier
De ivrige journalister har bare et lille problem:
Hvis klimapolitikken nu er blevet så massiv en faktor, så skulle det kunne aflæses i en voldsomt øget vælgeropbakning til grønne partier.
Udlændingepolitikkens fremmarch flyttede jo mange stemmer mellem partierne, både i Danmark og andre lande.
Men ser man på det netop overståede valg til Europa-Parlamentet, kan man på ingen måde tale om en massiv vælgertilstrømning til de grønne partier på europæisk plan.
Den grønne gruppe i Europa-Parlamentet oplevede en beskeden fremgang på 17 mandater ud af i alt 751 pladser. Den grønne gruppe vil fortsat kun have 69 pladser i Parlamentet – det er ikke meget.
Til sammenligning havde de to ’nationalkonservative’ europæiske partier, ENF og EFDD, en fremgang på 34 pladser i Parlamentet. Disse to partier er til sammen klart større end De Grønne.
Nu kan man så sige: ”Jo, jo, men der er jo også andre partier, der kan føre grøn politik.” Sandt nok. Men der er også andre end de ’nationalkonservative’ partier, der kan føre stram udlændingepolitik.
Det korte af det lange er, at den meget omtalte grønne bølge foreløbig ikke er større end, at den kun har skabt små opbrud blandt partierne.
Danmark
Det gælder også, når man ser på dansk politik.
Alternativet er det parti, der mere end noget andet har slået sig op på klimapolitikken. Og Alternativet står til et elendigt folketingsvalg.
Ellers er det vel De Radikale, SF og Enhedslisten, som specielt skulle trække grønne stemmer. Men der er slet ikke tale om, hvad man kunne kalde et skred i retning af disse partier.
I EU-landene er det faktisk kun i Tyskland, at man kan tale om en massiv fremgang for et grønt parti, nemlig De Grønne. Det handler selvfølgelig om klimapolitik, men det handler også om andre forhold.
Ellers er det meget småt med det, der jo tæller i sidste ende: valgsejre til grønne partier.
TV2’s EU-korrespondent
Det kom TV2’s dygtige EU-korrespondent, Lotte Mejlhede, til at afsløre, da hun skulle gøre status over valgresultatet ved EU-valget.
Hun talte om fremgang for de ’nationalkonservative’ (eller hvad hun nu kaldte dem) og nævnte konkret flere partier.
Så talte hun om fremgang for partier med en grøn dagsorden. Men her kunne hun ikke finde andre eksempler end de tyske Grønne. I stedet måtte hun nøjes med at mumle, at en række partier jo havde taget grønne temaer op.
Det var en noget svømmende målestok, men Mejlhede brugte den, fordi hun ikke havde mange konkrete resultater at henvise til.
Dansk Folkeparti og klimaet
Tirsdag bringer Berlingske en artikel om, at lokalformænd i Dansk Folkeparti kritiserer ledelsen for ”manglende klimafokus”. Det skulle angiveligt have kostet stemmer.
Igen: Der er ikke umiddelbart dokumentation for påstanden. Men generelt kan man sige, at ethvert parti i dag må have en klimapolitik. Det er et vigtigt emne at forholde sig til.
Andre problemer vejer dog formentlig meget tungere i Dansk Folkepartis aktuelle krise.
Men Journalistisk Venstreparti gør alt for at tale klimapolitikken op på den politiske dagsorden.
Man forsøger meget vedholdende skabe det indtryk, at klimaet nu dominerer over alt andet hos vælgerne.
Håbet i disse kredse er, at hvis man bare gentager dette tilstrækkelig ofte, så bliver det til virkelighed.
https://www.youtube.com/watch?v=24CYRV_McPw
