Jakob Ellemann og blå blok er i vanskeligheder – udlændingepolitikken er nøglen til et comeback

I den kommende weekend holder Venstre sit ordinære landsmøde. Det første landsmøde med Jakob Ellemann-Jensen som leder.

 

Indadtil står Ellemann stærkt. Han og næstformand Inger Støjberg har massiv opbakning. Venstre har lagt det kaotiske forløb omkring formandsskiftet bag sig.

 

Men den nye leder har problemer, når det gælder vælgernes opbakning til Venstre og blå blok.

 

Rød dominans og blåt stemmespild

Blå blok tabte valget den 5. juni sidste år stort. At dømme efter en meningsmåling søndag er denne situation uforandret. (Kantar Gallup/Berlingske)

 

I målingen ligger rød blok til samlet 51,8 procent af stemmerne og 96 mandater. Blå blok må nøjes med 48,1 procent og 79 mandater. Venstre ligger på det samme niveau som det ret beskedne valgresultat i juni.

 

Hvis Ellemann skal vende dette billede, må han levere budskaber med en usædvanligt stærk folkelig gennemslagskraft. Det kan ikke gøres uden en markant linje i udlændingepolitikken.

 

Blå bloks situation er endda særligt vanskelig, fordi der er lagt op til, at de blå stemmer bliver spredt ud på forskellige små partier.  Det giver risiko for stemmespild.

 

Nye Borgerlige har i denne måling løftet sig til 3,7 procent af stemmerne og ligger generelt til at klare spærregrænsen. Men Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Stram Kurs og Riskær-partiet ligger alle under spærregrænsen.

 

Og så er der det seneste skud på stammen: partiet Fremad, der er stiftet af Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund (tidligere Liberal Alliance). Partiets navn er lånt fra den franske præsident Macron, fint skal det være. Men det hjælper næppe noget.

 

Disse små blå partier kan give et stort stemmespild i blå blok. Skulle nogle af dem komme ind, står Ellemann med en broget flok at holde styr på.

 

Her står slaget mellem rød og blå

Den nye Venstre-formand skal hente virkelig mange vælgere tilbage over midten, hvis der skal skabes et regeringsdueligt blåt flertal. Al erfaring viser, at det er svært at få så mange vælgere til at gå fra den ene blok til den anden.

 

Slaget om vælgerne foregår især på tre store politiske områder:

 

For det første den økonomiske politik og velfærdspolitikken. For det andet udlændingepolitikken. Og for det tredje klimapolitikken.

 

Jakob Ellemann og blå blok vil fyre megen kritik af mod S-regeringens økonomiske politik. Men det er usandsynligt, at den økonomiske politik kan bringe Mette Frederiksen så alvorligt i fedtefadet, at det får vælgerflertallet til at flygte over til Ellemann.

 

Klimapolitikken kan heller ikke bære ham op på statsministertaburetten. Her hælder vælgerne mod rød blok, og et skred til fordel for de blå er usandsynligt.

 

Skal Ellemann og blå blok opnå et så kraftigt stemningsskift hos vælgerne, at de kan regere efter næste valg, er udlændingepolitikken langt det stærkeste våben for dem.

 

Mette F. trak vælgere tilbage på udlændingepolitik

Når Mette Frederiksen fik trukket de nødvendige stemmer over midten ved sidste valg, skyldtes det især hendes skifte til en strammere udlændingepolitik.

 

Mange socialdemokratiske vælgere, der havde forladt S i utilfredshed med partiets udlændingepolitik, vendte tilbage. Lars Løkkes uklare profil og det meget tætte samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti bidrog til dette. Dertil kom, at nogle partier i rød blok hentede stemmer på klimapolitikken.

 

For Ellemann er det afgørende, at vælgerne igen klart foretrækker en blå statsminister til at sikre udlændingepolitikken – ligesom i Anders Foghs tid.

 

Så indvandringskritiske er danskerne

En nylig måling understreger, hvor kritiske danskerne fortsat er over for den ikke-vestlige indvandring.

 

Halvdelen af befolkningen ser indvandringen som en trussel mod vores nationale egenart.

 

Cirka 60 procent finder den stramme udlændingepolitik passende eller ikke vidtgående nok.

 

Mere end hver fjerde dansker vil sende muslimske indvandrere ud af landet. Mindre end halvdelen erklærer sig helt eller delvis uenige i dette.

 

Ellemanns opgave

Hvis Jakob Ellemann vil være statsminister, skal han drage flere konsekvenser af den folkelige holdning:

 

For det første skal han erkende problemets omfang. Trods stram udlændingepolitik har en stadig større del af befolkningen ikke-vestlig, især muslimsk baggrund – på grund af fødselstallene. Dansk kultur og danske værdier bliver presset tilbage.

 

For det andet skal han føre aktiv værdikamp mod islamisk fundamentalisme, hvor man sætter Allahs ord over frihed, demokrati og ligestilling.

 

For det tredje skal han arbejde for, at asylansøgninger skal vurderes, uden at ansøgerne kommer ind i landet.

 

For det fjerde skal han arbejde for, at krigsflygtninge sendes tilbage til hjemlandet, så snart forholdene tillader det.  Dansk Folkeparti fik sat dette igennem under Løkke. Men under Mette Frederiksen er det gået i den modsatte retning under pres fra De Radikale.

 

For det femte skal han komme med forslag til at bremse den illegale indvandring.

 

Endelig bør han for det sjette gøre sig til talsmand for et asylsystem, der betyder, at man ikke kan søge asyl i Danmark, hvis man kommer hertil fra et sikkert land.

 

Krav som disse kommer allerede fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Men det er afgørende, at Venstre er med.

 

Ellemann skal overbevise danskerne om, at han er bedre til at tage vare på udlændingepolitikken end Mette Frederiksen og hendes røde blok. Ellers har han ikke mange chancer ved næste valg.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…