Det er chokerende nyt for advokater, at politiets teleoplysninger de seneste syv år kan have været fejlbehæftede.
Det siger advokat Karoline Normann, der er formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg. Advokatrådet er bestyrelsen for Advokatsamfundet, der er en organisation af danske advokater.
– Det er ret uhyggeligt og tankevækkende at opdage, at noget man har anset for at være objektive data, viser sig ikke at være det.
– Det svarer lidt til, hvis det viste sig, at overvågningsbilleder efter politiets behandling viste alle mørkhårede personer som lyshårede eller omvendt, siger hun.
Reaktionen kommer, efter at politiet har opdaget en it-fejl i et system, der har sorteret og renset i teleoplysninger indhentet af politiet. Systemet kan fejlagtigt have frasorteret en del oplysninger, der skulle have været bevaret.
Det kan for eksempel være, at en mobiltelefon, der er registreret på en mobilmast, er blevet frasorteret af programmet.
Det kan have haft afgørende betydning for skyldsspørgsmål, mener advokat Kristian Mølgaard, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.
– Hvis der mangler oplysninger, kan det jo svare til, at der er en gps-lokation, der mangler. Og den gps-lokation kunne potentielt være afgørende, forklarer Kristian Mølgaard.
Gps-lokationer kan bruges til at vise, hvor en person har befundet sig på et givent tidspunkt.
– Den kan være uforeneligt med at have befundet sig på gerningsstedet på gerningstidspunktet. I værste fald kan det være tilfældet for domfældte personer, siger Kristian Mølgaard.
Karoline Normann formoder, at det er et meget lille antal sager, hvor teleoplysninger har haft en afgørende betydning.
Oftest vil der være andre beviser, der understøtter anklagemyndighedens påstand. Dog tillægges teleoplysningerne ofte stor vægt i retssager, fortæller Karoline Normann.
– For eksempel i narkosager fylder teleoplysninger meget. Her kunne et tænkt eksempel være en sag med ti kilo kokain, der er blevet leveret ad ti omgange.
– En af de tiltalte i sagen har måske ikke været med til alle leverancerne, men kun otte af de ti. Hvis ingen teleoplysninger manglede, kunne man måske have dokumenteret, at den pågældende ikke var med til to af de ti leverancer.
– Hvis nogle teleoplysninger omvendt mangler, kan man gå ud fra, at eftersom vedkommende var med til otte leverancer, var han også med til de to sidste. På den måde kan det få en betydning i en sag, siger hun.
I alt 10.000 sager fra 2012-2019, hvor teleoplysninger har indgået i sagen, skal nu undersøges igen af politiet, oplyser chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Torben Mølgaard Jensen.
/ritzau/