Islam evige uforanderlighed

Asger Aamund skrev i sin anmeldelse af Jaleh Tavakolis bog “Islams offentlige hemmeligheder” (DKA 23/10 2018), at den burde være pligtlæsning for alle politikere og mediefolk. Hun skriver nemlig kort, konkret og kompetent om de kultursammenstød, som islam forårsager i de vestlige lande, og som i de seneste par år har bevirket en stribe af bogudgivelser herom, og som alle politikere og mediefolk må kunne overkomme at læse blot et lille uddrag af.

 

Disse bøger bliver mere og mere konkrete i deres konstatering af, at muslimer ikke kun er vanskelige at integrere i vestlige demokratier, men at det simpelthen er umuligt. Dette blev for nylig fra Folketingets talerstol hævdet af DFeren Kenneth Kristensen Berth, hvorefter Enhedslisten beskyldte ham for racisme.

 

Men nu får Berth opbakning fra den hollandske sociolog Ruud Koopmans, som i en ny bog efter mere end tyve års migrationsforskning hævder, at han ikke kan pege på et eneste vestligt land, der har succes med at integrere muslimer.

 

Og han fortsætter: ”I Vesteuropa findes ikke et eneste land, hvor koden til en succesfuld integration af muslimske indvandrere er blevet knækket, eller hvor der findes lysende eksempler og solstrålehistorier, der kan give os grund til at håbe på en lydefri integration og assimilation af større muslimske grupper. Og problemets rod skal findes i islam.”

 

Men hvor Koopmanns er skarp i sin konklusion, var allerede Tavakoli skarp i sin analyse. Hun anfører, at når mange skelner mellem radikaliseret og moderat islam, islamisme, religiøs jihadisme etc. inden for politisk islam, så er det en kunstig og uærlig fremstilling af virkeligheden, eftersom det ikke hjælper, at ikke-muslimer skelner mellem religion og ideologi, når muslimsk mainstreamteologi ikke gør det. Mainstream islam udfordrer de vestlige demokratier stærkt, fordi disse står svagt i deres dyrkelse af egen kulturrelativisme, politisk korrekthed og identitetspolitik.

 

I bogen formulerer hun det selv således. ”Når man i Vesten kun kritiserer ’islamisme’ og ´politisk islam’ er det berøringsangst og et taktisk forsøg på at være diplomatisk, men det skyldes manglende viden om og kendskab til religionen islam. Kritikken er baseret på en løgn, den halter og er upræcis.”

 

”Et eksempel på myndigheders uvidenhed er justitsministeriets rapport fra 2017 om overrepræsentation af ikke-vestlige mænd blandt voldtægtsforbrydere. Den forklares således: ”Mænd med anden etnisk baggrund er særligt udsatte for begær, fantasi og for at blive anmeldt. De er også mere usikre på spillereglerne i det seksuelle møde med piger, end mænd med dansk baggrund ser ud til at være.”

 

Ved mænd fra ikke-vestlige lande ikke, hvad ordet ’nej’ betyder? Hvorfor fremstille voldsforbryderne som de egentlige ofre? – Jo, skriver hun, ”Koranens og profetens liv, handlinger og ord er ufejlbarlige og skal ifølge mainstream islam danne præcedens for muslimers liv, handlinger og love til evig tid.”

 

Og således kan man blive klogere på realiteterne. Hvis altså man ønsker at blive det.

 

Visti Christensen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…