Irans præsident Rouhani besøger Iraq

Hassan Rouhani

Irans præsident, Hassan Rouhani, har mandag den 11. marts 2019 indledt et 3-dages officielt besøg i Iraq.

 

Efter parlamentsvalget i Iraq den 12. maj 2018 blev den kurdiske politiker Barham Salih udpeget til posten som præsident, og han udpegede herefter den shiamuslimske Abdul Mahdi som premierminister.

 

Iraqs befolkning er religiøst opdelt i sunnimuslimer og shiamuslimer og – kurdere – et etnisk mindretal i forhold til det arabiske flertal.

 

Efter USA’s invasion i 2003 forsøgte man at sikre en mere stabil repræsentation af Iraks etniske og sekteriske grupper. Derfor indgik man en uofficiel aftale om, at præsidenten er kurder, premierministeren er shia, og parlamentets formand er sunni.

 

Selvom krigen mod IS sluttede i begyndelsen af 2018, hvor de sidste lommer af krigere blev nedkæmpet har 4 års krig sat sine spor. Landet skal i realiteten mange steder genopbygges på ny. Store områder lider af massiv mangel på vand og basale services som stabil elektricitet.

 

Under Rouhani’s besøg i Bagdad vil der således blive indgået en række samarbejdsaftaler inden for olie og gas, landtransport, jernbaner, landbrug, industri, sundhed og om centralbanken.

 

Iraq er Irans politiske allierede

Præsident Hassan Rouhani’s besøg i Iraq skal angiveligt styrke båndene mellem det shiamuslimske Iran og Iraqs shiamuslimsk ledede regering, der er en stærk allieret til regimet i Teheran.

 

Grænsen mellem Iran og Iraq er på 1.400 kilometer, og territoriale stridigheder var årsagen til 8 års krig mellem Iran og Iraq i 1980’erne under Saddam Hussein – en krig der kostede over 1 million mennesker livet.

 

Iraqs økonomiske betydning for Iran

Irans eksport til Irak udgjorde i 2018 næsten 9 milliarder dollars. Teheran håber, at den samlede omsætning mellem de 2 lande kan øges fra omkring 13 milliarder dollar til 20 milliarder dollar.

 

Man skal desuden være opmærksom på den økonomiske betydning af den religiøse turisme på omkring 5 milliarder dollar på årsbasis, når 5 millioner irakere og iranere besøger hellige shiamuslimske steder i de to lande.

 

Sanktioner fra august og november 2018

Trods historiske modsætninger ser Iran i dag Irak som en allieret og et muligt redskab for omgåelse af de amerikanske sanktioner, som igen er i kraft i fuldt omfang, efter Donald Trump den 8. maj 2018 trak USA ud af Iran-atomaftalen (Joint Comprehensive Plan of Action). Iran og de øvrige aftalepartnere (Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien og Tyskland og EU) var ikke indstillet på at imødekomme det ultimative krav fra USA om at genåbne forhandlingerne om aftalens indhold, og derfor er alle de ”gamle” amerikanske sanktioner mod Iran igen i kraft. Hertil er kommet nye sanktioner, der især er rettet mod Irans olieeksport.

 

Sanktionerne omfatter udenlandske regeringer og ikke-amerikanske firmaer, der indgår i handel eller finansielle transaktioner med Iran. Det vil få konsekvenser for europæiske, kinesiske og russiske virksomheder i Iran – særligt hvis de også er på det amerikanske marked. Siden foråret 2018 har der da også været en decideret udvandring af europæiske virksomheder og banker fra Iran, fordi de også har et stort marked i USA.

 

Konsekvenserne for Iran

Siden 2011 har Iran haft en negativ økonomisk vækst, ligesom arbejdsløshed er udbredt og ikke mindst ungdomsarbejdsløsheden er oppe på omkring 30 pct. Almindelige iranske husholdninger har i det sidste årti oplevet fald i indkomsterne – de reale husholdningsbudgetter for en middelklassefamilie anslås at være faldet med 20 pct.

 

Umiddelbart efter atomaftalens indgåelse i 2015 steg olieindtægterne, men pengene er især tilgået det statslige system, og ikke gavnet den almindelige iranske befolkning. Eksperter har vurderet, at faldet i levestandard er et resultat af en kombination af dårlig indenlandsk økonomiforvaltning og de udenlandske sanktioner.

 

De begrænsede muligheder har medført et betydeligt såkaldt ”braindrain”, hvor veluddannede iranere er emigreret til udlandet.

 

Udover olie eksporterer Iran landbrugsprodukter, herunder pistacienødder og safran. Den amerikanske embargo omfatter desuden iranske produkter som tæpper og kaviar.

 

Efter atomaftalen er voksede Irans handel med EU i en periode, men Kina, Sydkorea og Tyrkiet er fortsat Irans vigtigste handelspartnere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…