De hollandske myndigheder har nu slået fast, at angrebet i en sporvogn i Utrecht var en terrorhandling.
Anklagemyndigheden vil sigte den 37-årige tyrker Gökmen Tanis for ”flerdobbelt mord eller manddrab med det formål at begå terror”. Det har nyhedsbureauet AP oplyst.
Myndighederne har slået fast, at gerningsmanden var præget af radikal islam.
Men politi og anklager vil fortsat undersøge, om terrorangrebet også havde noget at gøre med personlige problemer.
Der efterlades dog ingen tvivl om, at der var tale om islamisk terror.
Vælgerskred
Tilsyneladende er mange hollændere gået ud fra, at det hang sådan sammen.
Kendsgerningen er i hvert fald, at et indvandringskritisk parti er stormet frem ved de provinsvalg, der foregik, mens terrorsagen stod på.
Det drejer sig om et ret nyt parti, som hedder Forum for Demokrati (FVD). Det er ledet af den 36-årige Thierry Baudet.
Da terrorsagen blev oprullet, skiftede valgkampen karakter. Indtil da havde klimapolitikken været hovedtemaet. Men nu tog migration og islamisme over som det vigtigste tema.
Det skabte et vælgerskred mod FVD.
Mange stemte ud fra landspolitiske holdninger
Provinsvalgene er regionale valg, hvor man vælger medlemmer af provinsparlamenterne. Disse parlamenter vælger så igen deres repræsentanter til det såkaldte Første Kammer i det nationale parlament.
Første Kammer skal godkende lovforslag. Når det er sket, afgør Andet Kammer, om et givet lovforslag vedtages.
Provinsvalgene er altså ikke rene lokalvalg. De har landspolitisk betydning.
Og da terrorsagen bragede løs, blev vælgerne meget opsatte på at stemme ud fra landspolitiske holdninger.
”En ny politisk virkelighed”
Vælgerne væltede over til FVD, som ikke engang eksisterede ved sidste provinsvalg.
De ville give ministerpræsident Mark Rutte fra det liberale VVD én over snuden. Ikke mindst, fordi det var på hans vagt, at en tyrkisk terrorist fik lov til at dræbe tre hollændere og såre fem.
Faktisk fik det indvandringskritiske FVD flere stemmer ved valget end Mark Ruttes parti VVD. De fik dog samme antal mandater.
FVD hentede også mange stemmer fra det ’gamle’ indvandringskritiske parti, PVV, under ledelse af Geert Wilders, der er væsentligt mere kendt på internationalt plan end den unge Thierry Baudet.
Baudets parti, der er meget skarpt i sin kritik af indvandring, EU og klimabeskyttelse, står til at få ti af de 75 pladser i Første Kammer.
Lederen af de hollandske socialdemokrater (PvdA), Lodewijk Asscher, taler om ”en ny politisk virkelighed” i landet.
Journalistisk Venstreparti vil have klimaet op og udlændingepolitikken ned
Valget blev et protestvalg på grund af den islamiske terror. Det understreger også, hvor kolossalt vigtig en faktor udlændingepolitikken er i europæisk politik.
De politisk korrekte i Danmark drømmer, ligesom i Holland, om, at udlændingepolitikken kan blive kulet godt ned til fordel for klimapolitikken.
Journalistisk Venstreparti – herunder DR og TV2 – hamrer løs på klimaet. Samtidig fortier de i vidt omfang de enorme problemer ved den ikke-vestlige, specielt muslimske indvandring.
Enten forbigår de helt emnet, eller også serverer de idylliske historier, der skal få danskerne til at mene, at denne indvandring er en vældig god idé.
Og så gør de altså alt for at få klimapolitikken til at udkonkurrere udlændingepolitikken i befolkningens hoveder. Vel vidende, at hvis det lykkes, vil det være en stor fordel for rød blok.
En advarsel til de politisk korrekte
Denne prioritering i medierne påvirker selvfølgelig den danske befolkning.
De fleste er enige i, at den globale opvarmning er et problem, som nødvendigvis må tackles. Og når klimaproblemerne hele tiden tales op, mens indvandringsproblemerne tales ned, kan klimaet for en stund skubbe udlændingepolitikken tilbage i prioriteringen.
Men udviklingen i Holland er en advarsel til de politisk korrekte også i Danmark:
De store problemer med den ikke-vestlige indvandring ligger permanent i baghovedet hos en stor del af befolkningen.
Når så en terrorhandling eller andre alvorlige problemer ved indvandringen melder sig, bliver der reageret kraftigt. For danskerne har det ligesom hollænderne: De vil ikke finde sig i, at deres gode samfund går i stykker.
Hvis de synes, at det går den vej, kommer reaktionen. Og den kommer med stor styrke. Udlændingepolitikken kan til hver en tid skabe ”en ny politisk virkelighed” i lande som Holland og Danmark.
