Kriminaliteten blandt indvandrere er stor og øges med bandekriminaliteten

Arkiv/skærmprint

Halvdelen af alle kriminalitetsmistænkte i Sverige er indvandrere og efterkommere. Sådan lød en overskrift i Kristeligt Dagblad.

 

Desværre er kriminaliteten ikke nogen nyhed. Og det er desværre heller ikke nyt, at der har foreligget statistik og analyser af området i årevis. Desuden har fagfolk som politi ( fx Peter Springare) og sociologer ( David Schwartz, Jonathan Friedman,Aje Carlbom) gjort iagttagelser og rapporteret i årevis.

 

Stemmerne, der præsenterede de ubehagelige  kendsgerninger for  Sverige, er bare blevet overhørt. Magasinet  Invandrare & Minoriteter (1973-2012), der fagligt og populært præsenterede indvandringens konsekvenser for almenheden, mistede sin offentlige støtte trods præmiering.

 

10.02.2017 skriver journalist Jeppe R. Husted i Jyllandsposten: “Den seneste svenske opgørelse over andelen af kriminalitet begået af indvandrere og efterkommere stammer fra 2005. Statistikken viste en overrepræsentation på 150 % blandt udenlandsk fødte og 100% blandt børn af to udlændinge”.

 

Ifølge den  svenske undersøgelse fra 2019 ”Indvandring og kriminalitet – et 30-års perspektiv” fra tænketanken og opinionsmediet Det Goda Samhället er det bestemte typer af forbrydelser, hvor personer med udenlandsk baggrund er overrepræsenteret. I 1985-1989 stod gruppen  samlet set for 42 procent af alle drab og drabsforsøg. I 2013-2017 var andelen steget til 71 procent. Overfald er gået fra 34 til 61 procent  i gruppen udenlandsk baggrund. (jfr. journalist Johan Varning Bendtsen Kristeligt Dagblad  2.aug.)

 

I 2018  viste  Uppdrag Granskning (TV program)  at i de seneste fem års domme for voldtægt og forsøg på voldtægt i Sverige var 490 ud af 843 dømte født uden for Sverige. Ved overfaldsvoldtægter var 97 af 129 dømte gerningsmænd født uden for Europa. Samme år lavede avisen Aftonbladet en undersøgelse af de 58 seneste gruppevoldtægter i landet – 82 ud af 112 voldtægtsdømte var født uden for Europa. (jfr. journalist Johan Varning Bendtsen Kristeligt Dagblad 2.aug.)

 

Lad mig her præsentere, hvordan data fra en af Sveriges landsretter for længe siden dokumenterede, at  indvandrere og deres fremmede menneskesyn er med til at gøre Sverige til et dårligere sted at leve for etniske svenskere.

 

Dr. jur Ann-Christine Hjelm gennemgik alle sager om personfarlig kriminalitet ved Svea Hovrätt  (landsret) for året 2002. Landsrettens område inkluderer bl.a. Stockholm og Uppsala län. Der var i alt 2931 straffesager ved landsretten det år, og samtlige er gennemgået af Hjelm. Undersøgelsen dækker 105 personer som udsattes for grov personfarlig kriminalitet og 103 gerningsmænd, der idømtes mere end to års straf. Det var påfaldende at i de samlede grove straffelovsovertrædelser var kun 17 % af de dømte svenskere.

 

I den samlende  konklusion siger Hjelms ” Det finns en överrepræsentation av personer med utländsk härkomst bland landets grove brottslinger “. Nemlig 39 personer ud af 103 gerningsmænd. Der var 91 sager med et fysisk tilredt kriminaloffer og heraf kunne de 15 entydigt afgøres at være etnokulturelt bestemte. Det vil sige, at de ikke skyldtes druk,  (et problem som et udbredt blandt etniske finnere i Sverige) misbrugsproblemer, psykisk sygdom eller andet.

 

Det er helt åbenbart at nogle forbrydelser har relation til kultur.

 

Vær opmærksom på at ingen af tallene er sat i relation til de etniske befolkningsgruppers relative størrelse.

 

I de samlede grove straffelovsovertrædelser var  kun 17 % af de dømte svenskere, 29 % kommer fra Tyrkiet, Mellemøsten og Nordafrika.

 

Mishandling: 21 sager heraf 4 med motiv i etnokulturel ære og kontrol.

 

Seksuel udnyttelse/seksuelt misbrug af mindreårig. Dette område var nærmest umuligt for Hjelm at undersøge pga. hemmeligholdelse, og derfor bringer hun ingen tal.

 

Mord:  der var 16 sager , heraf 4 med etnokulturelt element (motiv)

 

Voldtægt: 4 ud af 25 sager havde etnokulturelt element (motiv), idet de havde til hensigt at kue kvinder.

 

Tallene er fra Ann-Christine Hjelm : Är kulturgenererad grov brottslighet myt eller verklighet? : brottsoffer och gärningsmän vid grova brottmål i Svea hovrätt 2002.

 

Sverige  havde en overgang en bevægelse af unge hovedsagelig muslimske mænd “Sharaf Krigerne”, der prøvede af dæmme op for anslag mod og drab af unge piger og kvinder begrundet i ære. Så vidt jeg er orienteret, er den  gået i sig selv igen. Ann-Christine Hjelm påviste at en ikke lille portion sager (17 %) , var motiveret i medbragt kultur, som fx æresideologi og kvindesyn. En del sager om hævn handler også om religiøst kævleri muslimer imellem. Afsnittet om Hjelms forskning kan genfindes på www.respublica.dk. Selve bogen “Är kulturgenererad grov brottslighet myt eller verklighet?” er kun indkøbt af Det Kongelige Bibliotek i Danmark og den udlånes ikke! Det  forekommer mig besynderligt at diverse  universiteter ikke har indkøbt dette værk til deres forskere og studerende.

 

I hele Vesten er bandekriminalitet i voldsom vækst. Der er eksempler på  bander fra syd – Italien – og fra Østeuropa, der får fodfæste i Skandinaviske samfund.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…