Indvandrerklaner og islamister truer politi indefra – nu skærper dansk politi sikkerhedskrav til politifolk og deres familier

Rigspolitiet har besluttet at styrke den interne sikkerhed i dansk politi. Derfor vil man nu sikkerhedstjekke personalet til et højere niveau. (Berlingske).

 

Alle politifolk, der ikke er godkendt til dette højere niveau, har nu modtaget en blanket, hvor de skal give en række personlige informationer om sig selv og deres nærmeste familie.

 

Blandt andet kræves der oplysninger om eventuel gæld og om ophold i udlandet inden for de seneste fem år. Oplysningerne skal granskes af PET.

 

Hvis en betjent eller et medlem af vedkommendes familie nægter at give de nødvendige oplysninger, kan det betyde fyring af den pågældende.

 

I Nordjyllands Politikreds foreligger der tilsyneladende en sag, hvor konen til en politiansat nægter at skrive under på den påkrævede blanket.

 

Studievært skar ansigt af forargelse

Der har været kritik af Rigspolitiet for at informere for dårligt om, hvad formålet er med de strengere regler. Denne kritik har HR-chef i Rigspolitiet Ina Eliasen taget til sig.

 

Men kritikken i medierne har drejet sig om mere end dette. Den har også rettet sig mod selve skærpelsen af sikkerhedskravene.

 

Søndag aften kunne man således se et interview med Ina Eliasen i TV-Avisen kl. 18.30.

 

Studieværten sad nærmest og skar ansigt af forargelse over de nye krav, og hun havde forhørsledertonen på over for HR-chefen.

 

Men intervieweren forholdt sig overhovedet ikke til den udvikling i vores sikkerhedssituation, der får Rigspolitiet til at skærpe kravene.

 

Terrorister og kriminelle kan udnytte politifolk

Ina Eliasen pegede specielt på truslen om, at terrorister og dybt professionelle kriminelle netværk kan udnytte politifolk og deres familier.

 

Kriminelle og terrorister kan for eksempel få vigtige informationer ud af en politifamilie, hvis der er nære personlige bånd mellem dem, ellers hvis forbryderne kender til økonomiske problemer eller belastende oplysninger, der har med familien at gøre.

 

På samme måde kan forbryderne få magt, hvis de infiltrerer politiets arbejde.

 

Disse former for påvirkning af politiets arbejde udgør et stærkt voksende problem.

 

Ansat i politiet begik terror mod politiet

Der kommer flere og flere eksempler på, at både kriminelle indvandrerklaner og islamister infiltrerer politiet.

 

Den Korte Avis har flere gange omtalt disse farer.

 

Vi har således berettet om franskmanden Mickaël Harpon. Han var ansat som it-ekspert i efterretningsafdelingen i politihovedkvarteret i Paris.

 

Flere alvorlige advarselstegn burde have gjort hans overordnede opmærksomme på, at han havde ekstreme islamistiske sympatier.

 

Harpons adfærd skulle have udløst et meget grundigt sikkerhedstjek af ham. Men det blev aldrig foretaget. Så gennemførte han et terrorangreb i politihovedkvarteret, hvor fire blev dræbt og to såret.

 

Mickaël Harpon er et eksempel på en ny alvorlig trussel mod vores samfund. Det gør Gilles Kepel, en af verdens førende forskere i islamisme og terrorisme, klart.

 

Islamister og kriminelle infiltrerer politiet

Ifølge Kepel går islamisternes nye strategi ud på at infiltrere hæren, politiet, centraladministrationen og universiteterne. I nogle tilfælde bruges denne infiltration altså til at begå terror, men den kan også bruges bredere til at hente fortrolige oplysninger, afpresse ansatte og lignende.

 

Samtidig foregår der en anden form for infiltration af politiet.

 

For nylig slog kriminalbetjent Oliver Huth fra den tyske delstat Nordrhein-Westfalen alarm i avisen Kölner Stadt-Anzeiger.

 

Huth sagde, at indvandrerklaner og andre kriminelle organisationer i stigende grad har indflydelse på offentlige myndigheder.

 

Denne indflydelse retter sig i høj grad også mod politiet. Klanerne bruger deres magt til at få særbehandling eller vigtige informationer, som de kan udnytte – herunder informationer om politiets efterforskning af dem selv.

 

Denne indflydelse foregår på to måder:

 

Den ene er bestikkelse. Den anden er nære forbindelser til politifolk.

 

Huth siger til Die Welt: ”Det er vigtigt at kende familiestrukturerne og at gennemskue de komplicerede personsammenfletninger.”  Politimandens pointe er klar:

 

Der går et dybt skel i den danske debat

Man kan ikke længere gå ud fra, at offentlige myndigheder alene styres af loven og embedsmandens pligtfølelse. Der er en voksende risiko for, at offentlige myndigheder blandt andet kan være styret af familiære relationer i indvandrermiljøet – eller bekendtskaber.

 

Herhjemme blev det i september afsløret, at en politimand havde videregivet oplysninger til en ven om, at politiet efterforskede en narkosag mod en af dennes bekendte (Ekstra Bladet). Betjenten og den efterforskede havde begge haft deres gang i en syrisk klub.

 

Når Rigspolitiet nu lægger op til et skærpet sikkerhedstjek af politifolk og deres familie, er det et led i kampen mod infiltration, vennetjenester og familieinteresser i politiet.

 

Denne indsats er i dag ubetinget nødvendig.

 

Derfor er det både grinagtigt og forargeligt at se en studievært på TV-A sidde og skære ansigt i utilfredshed over de nye sikkerhedstjek af politifolk.

 

Der går i dag et dybt skel i den danske debat. Et skel mellem dem, der vil værne om det danske samfund, og dem, der vil værne om deres politiske korrekthed.

 

https://denkorteavis.dk/2019/indvandrerklaner-infiltrerer-i-stigende-grad-politi-og-andre-offentlige-myndigheder-blandt-andet-gennem-familieforbindelser/

 

https://denkorteavis.dk/2019/efter-mord-paa-4-politifolk-islamister-vil-infiltrere-statsapparatet-de-er-alle-steder-siger-politikilde/

 

https://denkorteavis.dk/2019/det-naive-europa-han-var-rabiat-islamist-men-fik-adgang-til-tophemmelige-informationer-og-frit-loeb-til-at-begaa-terror/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…