Nyt kollegie og kontorhus skulle ændre Gellerup – nu er der for 3. gang groft hærværk på de nye bygninger

Foto: Jumpstory.dk

Gellerup er en indvandrerghetto med stærke muslimske parallelsamfund. (TV2, Moskeerne bag sløret)

 

Det ville politikere i Aarhus  lave om.

 

Derfor lavede de en helhedsplan for området.

 

Nye bygninger, arbejdspladser og boliger skulle ændre området.

 

En bred gade blev anlagt gennem Gellerup. Den blev kaldt Karen Blixens Boulevard.

 

På boulevarden er der blevet bygget et stort kontorhus til en del af kommunens administration.

 

På boulevarden skal Brabrand Boligforening også have sit ny domicil.

 

Og der skal bo studerende i det ny Aarhus Kollegie.

 

Men det er ikke gået så godt. Alle tre bebyggelser har været udsat for omfattende hærværk.

 

Ruder for ½ million kroner ødelagt i kontorhuset

En vigtig del af helhedsplanen for det udsatte boligområdet er et stort kommunalt kontorhus.

 

Nu skulle mange mennesker uden for Gellerup arbejde og færdes i området. De første af omkring 1.000 medarbejdere flyttede ind i begyndelsen af i år.

 

Men i løbet af to nætter i marts blev der smadret 47 nye specialbyggede ruder i kontorhuset.

 

De koster med arbejdsløn en halv million kroner. Det skrev Lokalavisen Aarhus.

 

Nu er store ruder smadret i Aarhus Kollegie og Brabrand Boligforening

Og nu i september var der igen omfattende hærværk. To gange er en lang række kæmpestore ruder ud mod Karen Blixens Boulevard smadret af ukendte gerningsmand. (jp.dk/aarhus)

 

15 store ruder på Aarhus Kollegiet blev smadret af fire ‘unge’ på to scootere. Det skete 7. september kort før midnat.

 

Nogle dage senere blev flere store ruder blev ødelagt hos Brabrand Boligforening. Det skete 13. september lidt over midnat.

 

Det handler om kultur og ikke om mursten

Bente D. Sejersen fra Aarhus mener ikke, at hærværket er et udtryk for modstand mod kommunen.

 

“På Grøndalsvej 1 og 2 (hvor Aarhus kommune også har opført store kontorbygninger, red.) havde vi rigtig mange indbrudsforsøg det første halve år. Jeg er ikke bange for, at det er en modstand imod kommunen og helhedsplanen. Jeg aner ikke, hvorfor de har gjort det, men under opførelsen af bygningen havde vi den mest fredelige byggeplads noget sted i Aarhus. Så jeg har ikke den opfattelse, at det er os, de er efter”, siger hun til JP Aarhus 19.3.

 

Man må håber, hun har ret.

 

Men fra forskellige episoder her og i andre indvandrerghettoer ved vi, at der i indvandrerghettoer findes en modstand mod brandbiler, politi, kommunalt ansatte og andre ‘udefra’.

 

Holdningen er groft sagt den: Hold jer væk, dette er vores område. Her bestemmer vi.

 

Det bliver interessant at følge den videre skæbne for helhedsplanen.

 

Bliver det helhedsplanen og kontorhuset, der ændrer Gellerup – eller bliver det parallelsamfundene i Gellerup, der er de stærkeste.

 

DF’s svar: Vi er nødt til at sende mange flere tilbage til hjemlandet

Jakob Søgaard Clausen, der er folketingskandidat for Dansk Folkeparti, siger til Den Korte Avis:

 

“Jeg er meget uenig med Bente D. Sejersen fra Århus Kommune. I min verden er hærværket et klart eksempel på, at der i Gellerup er en stor modstand mod det danske samfund generelt – her manifesteret ved hærværk mod kommunale bygninger i området.”

 

“Man skal jo huske på, at det langt fra er de eneste problemer, der er med Gellerup og kommunens øvrige ghettoer. Busruter gennem området ofte udsat for unge chikanerende indvandrerfyre. Biler er blevet sat i brand i en lind strøm i den seneste tid. Det hele hænger jo sammen. For mig vidner det om nogle massive parallelsamfund, som har fået lov til at vokse sig store og stærke, og hvor områdets unge vokser op uden en fundamental respekt for det civiliserende samfund, de lever i.”

 

“Det handler derfor i høj grad om normer og værdier i ghettoområderne, og det løses ikke alene ved at nedbryde de fysiske rammer. I Dansk Folkeparti er vi med i den nyeste aftale om Gellerup, som blandt andet medfører nedrivninger. Vi har fået skrevet ind i aftalen, at alle udlændinge, der skal flytte som følge af nedrivningerne, skal vejledes om mulighederne for at få hjælp til hjemsendelse (repatriering).”

 

“Problemerne er jo ikke bygningerne, men derimod de borgere som bor der, og som er med til at skabe parallelsamfundene. Derfor kan de her lokale aftaler ikke stå alene. Skal vi have nedbrudt de store parallelsamfund kræver det hjemsendelser af alle dem, som ikke bør være i Danmark. Det kræver i høj grad handling fra Folketinget, og derfor er jeg også meget bekymret over, at vi har fået en ny regering, som er støttet af partier som Enhedslisten og De Radikale. Regeringen har jo allerede lempet udlændingepolitikken og det er den helt forkerte vej at gå. Der skal gang i hjemsendelserne!”, siger Jakob Søgaard Clausen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…