Indvandrerghettoen Gellerup fik stort nyt kontorhus – nu er der smadret ruder for ½ million

Indvandrerghettoen Gellerup har stærke parallelsamfund, der har adskilt området fra det øvrige danske samfund. Det er som andre ghettoer præget af kriminalitet, arbejdsløshed og islamiske sharia-regler. Det fik man blandt andet et indblik i i TV2 dokumentarudsendelser “Moskeer bag sløret”.

 

Derfor er der blevet lavet en stor dyr helhedsplan, der skal bryde op i parallelsamfundene og gøre Gellerup til en integreret del af Aarhus.

 

Kontorhus skulle ændre Gellerup

En vigtig del af helhedsplanen for det udsatte boligområdet er et stort kommunalt kontorhus. Du kan se det her.

 

Nu skulle mange mennesker uden for Gellerup arbejde og færdes i området. De første af omkring 1.000 medarbejdere flyttede ind for under to måneder siden.

 

Men det er ikke gået så godt. Kontorhuset har været udsat for omfattende hærværk.

 

I løbet af to nætter er det blevet smadret ruder i kontorhuset for en halv million kroner. Det skriver Lokalavisen Aarhus.

 

Natten til torsdag blev der smadret 10-11 ruder under et indbrud i bygningen.

 

Og søndag aften blev 30 store specialruder i stueetagen smadret.

 

Nu skal kommunen betale for i alt 47 nye specialbyggede ruder. Og de er dyre – meget dyre.

 

De koster omkring 15.000 kroner stykket. Dertil kommer arbejdsløn med mere.

 

Den samlede pris er anslået til omkring en halv million kroner.

 

To mænd på 19 og 22 år fra området er anholdt for hærværk søndag aften. Der er endnu ikke anholdt nogen for indbruddet.

 

Bente D. Sejersen fra Aarhus mener ikke, at hærværket er et udtryk for modstand mod kommunen.

 

“På Grøndalsvej 1 og 2 (hvor Aarhus kommune også har opført store kontorbygninger, red.) havde vi rigtig mange indbrudsforsøg det første halve år. Jeg er ikke bange for, at det er en modstand imod kommunen og helhedsplanen. Jeg aner ikke, hvorfor de har gjort det, men under opførelsen af bygningen havde vi den mest fredelige byggeplads noget sted i Aarhus. Så jeg har ikke den opfattelse, at det er os, de er efter”, siger hun til JP Aarhus 19.3.

 

Man må håber, hun har ret.

 

Men fra forskellige episoder her og i andre indvandrerghettoer ved vi, at der i indvandrerghettoer findes en modstand mod brandbiler, politi, kommunalt ansatte og andre ‘udefra’.

 

Holdningen er groft sagt den: Hold jer væk, dette er vores område. Her bestemmer vi.

 

Det bliver interessant at følge om de nye ruder forbliver urørte.

 

Bliver det helhedsplanen og kontorhuset, der ændrer Gellerup – eller bliver det parallelsamfundene i Gellerup, der er de stærkeste.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…