Indvandreres økonomi og helse – skal Danmark punge ud igen?

Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

 

Kristeligt Dagblad havde 22.juli en større artikel om ældre indvandrere, og det fremgik,  at fleres helbredsstituation var ganske kompleks. Det måtte man forstå på afdelingssygeplejersken på Hvidovre Hospital Indvandrermedicinsk Klinik Hanne Winther Frederiksen: ”Det er en enormt kompleks problemstilling, der skyldes blandt andet fattigdom, sprogbarrierer, kulturelle normer og et meget lavt uddannelsesniveau.”

 

Det er alment kendt at mange indvandrere ikke har lært så meget dansk  efter 20-30 i Danmark, at de kan kommunikere med dansktalende sundhedspersonale på et forsvarligt niveau. Dertil kommer at mange ikke har ret megen viden om kroppens funktion.

 

Det er  også almindelig viden, at masser af indvandrere  i både flygtninge- og gæstarbejdergruppen kun sporadisk har haft tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor ikke optjent pension. Deres opsparinger og overførselsindkomster er  dog stadig i en jævn strøm blevet sendt ud af landet som journalist Frede Vestergaard netop har redegjort for (berlingske.dk 29.juli 2019).

 

Han nævner bl.a. at somaliere i Danmark  sendte 45 millioner dollar hjem i 2007 . Det svarer til cirka 20.000 kroner pr. somalier dette år uanset alder. Vestergaard angiver også at Verdensbanken beregnede, at der var  overførsler fra Danmark til Libanon på 177 mill. dollar i 2012 . Jeg er vidende om at der løbende er købt jord, ejendomme og produktionsmidler i hjemlandene blandt flertallet af tyrkere, pakistanere og marokkanere. Det var for pokker derfor de kom –  ikke fordi de havde læst Grundloven og kendte til kvindebevægelsen!

 

“Det er svært at passe sin sygdom, hvis man hele tiden har økonomiske problemer. Vi kan også se, at medicin sommetider er en udgiftspost, der bliver valgt fra” ytrer Hanne Winther Frederiksen videre. Jeg vil efter mere end 30 år i integrationsbranchen som både lærer, reporter og psykolog hævde, at det må være meget meget meget få personer, der ikke har råd til medicin. Den omtalte gruppe har stort set alle også voksne børn her med en eller anden form for indtægt. Jeg har derimod af og til mødt indvandrere, der fravalgte daglig medicin under ramadan – Allah ville sørge for helbredet, lød ræsonnementet; eller ikke købte medicin fordi de ikke forstod den virkning den skulle have; eller brugte penge på andre ting som datterens grandiose bryllup, en bil eller ægtemandens cigaretter.

 

Mindre heldige valg  –  udfra andre værdier –  har vi også set hos danske bistandsmodtagere ( fattig Carina), der dermed pådrog sig dårlig økonomi og mente sig fattige.

 

Det er et velkendt fænomen i projektverdenen, at flertallet  af  indvandrerbørn dropper ud af aktiviteten, når den har nået det stade, hvor den offentlige støtte bortfalder, og familien selv skal have (børne)pengene op af lommen.

 

Maria Kristiansen, forskningsgruppeleder ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet har ligeledes i Kristeligt Dagblad nogle overvejelser omkring de ældre ikke raske indvandrere, hvoraf mange har livsstilsygdomme ( forkert kost, for lidt motion osv.):”Der er begrænset viden om området, også i andre lande, og der er ikke mange steder, hvor man er begyndt at overveje, hvordan man håndterer denne patientgruppe. For eksempel i forhold til hvilke sproglige og kulturelle kompetencer, hospitalspersonale eller sosu’er bør have,” siger Maria Kristiansen.

 

72 etniske grupper 104 sprog var der på et tidspunkt i en kommune, hvor jeg arbejdede. Langt tidligere lavede Dansk Flygtningehjælp  Landemapper, med oversigter til deres medarbejdere, over hvad de kunne forvente sig af “kvalitet” hos pågældende etniske tilrejste flygtningegruppe, som man de næste år skulle arbejde med. Sosu’erne får travlt, når de skal opnå  det kulturelle overblik! Der er  omkring 26.000 ikke-vestlige indvandrere på 65 år eller derover i landet. Om blot 20 år vil der være det firdobbelete!

 

I Albertslund husker jeg at borgmesteren talte til medarbejderne på Sprogcentret lige efter årtusindskifter, og forventede at de transmiterede danske værdier til kursisterne, altså til de arbejdsløse fra hovedsagelig  gamle gæstearbejdergrupper som pakistanere, marokkanere og tyrkere.

 

Jeg må sige at det kun i ringe grad er lykkedes os og alle de andre integrationsfremmende foranstaltninger, ellers skulle sosu’erne ikke lære nye tricks og der var ikke brug for to Indvandrermedicinske klinikker i Danmark.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…