“Indvandrerelevers karakterniveau i gymnasiet er endnu mere rystende, end jeg havde regnet med”

Foto: Steen Raaschou

Det er helt afgørende for politisk handling at kende karaktergennemsnittet på de forskelle uddannelser.

 

Alligevel har Danmarks Statistik aldrig offentliggjort karakterniveauet ved de gymnasiale uddannelser, stx, hhx, htx og VUC. Og ingen har bestilt og betalt en særkørsel før nu.

 

Men nu foreligger en særkørsel fra Danmarks Statistik takket  være Morten Uhrskov, der har taget initiativet, og Paul Lyngbyes Fond der har betalt den.

 

Særkørslen kan læses på tænketanken Unitos’ hjemmeside.

 

Den Korte Avis har bedt Morten Uhrskov skrive om undersøgelsen Han skriver:

 

I grundskolen klarer 2. generation sig meget dårligere end danske elever

Det har i årevis været kendt, at ikke-vestlige efterkommere, 2. generation, født og opvokset i Danmark, klarer sig dårligt ved grundskolens afgangsprøver i forhold til danskere.

 

Ganske vist forbedrer de sig i snit med 0,6 karakter i forhold til de ikke-vestlige indvandrere (herefter indvandrere og efterkommere), 1. generation.

 

Men de er fortsat langt efter danske unge, med i snit 1,3 karakter, en meget stor forskel.

 

3. generation klarer sig også meget dårligt

Selv ikke børn af efterkommere, 3. generation, klarer sig godt. Lidt bedre end efterkommere, men langt fra danskere. Det er kun op ad bakke. Disse tal sætter sig nemlig videre op, hvad angår andelen med færdiggjorte uddannelser og derefter deltagelsen på arbejdsmarkedet.

 

Førskolebørn bagud med empati, sprog og matematik

Ja, selv hvis vi går den modsatte vej, så at sige, og ser resultaterne af en meget stor dansk undersøgelse fra 2016, bekræftes dette ulyksalige billede: Allerede ikke-vestlige førskolebørn i alderen tre til fem et halvt år er bagud med i snit mindst to år i forhold til så vigtige ting som empati (indfølingsevne med andre), sproglig formåenhed og matematisk kunnen.

 

Men nu til det nye, som er resultatet af en særkørsel hos Danmarks Statistik til næsten 14.000 kr., betalt af Paul Lyngbyes Fond og lagt på tænketanken Unitos’ hjemmeside.

 

Karakterniveauet for gymnasier først nu kommet frem

Danmarks Statistik har aldrig offentliggjort karakterniveauet ved de gymnasiale uddannelser, stx, hhx, htx og VUC. De foreligger nu i kraft af særkørslen.

 

Resultaterne er om muligt endnu mere rystende, end jeg havde regnet med, og jeg er dog ellers noget hærdet efter at have beskæftiget mig med dette bedrøvelige emne i årevis.

 

Indvandrerelever, der gennemfører en gymnasial uddannelse, er i årene 2010 til og med 2018 i snit mellem 1,3 og 1,6 karakter efter danske unge. Det er én ting.

 

Nu ville man vel tro, at efterkommerne indhenter en hel del af denne afstand, når nu de er født og opvokset i Danmark.

 

Det sker nærmest ikke. Efterkommerne ligger i årene 2010 til og med 2018 med mellem 1,2 og 1,4 i snit efter danske unge i karakter. ”Forbedringen” ligger i syv af de ni år på enten 0,1 eller 0,2 i karakter, i et enkelt år på 0,3 og i et enkelt år på 0,0.

 

Det er ret vildt, at der således nærmest ikke sker nogen forbedring fra 1. og til 2. generation. Mit bedste gæt er, at det faglige stof på gymnasieniveau pr. definition er højere end i grundskolen, og denne stigende faglighed kan efterkommerne stort set ikke leve op til, når vi ser på gruppen som gennemsnit.

 

Det er mærkværdigt, at Danmarks Statistik aldrig af egen drift har bragt denne bedrøvelige information, og at det i stedet skulle koste en privat fond næsten 14.000 kr. at få bragt tallene frem i lyset.

 

Karaktergennemsnittet for erhvervsskoler og videregående uddannelser fortsat ukendt

Det har i øvrigt ikke været muligt – ifølge både Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet – at få karaktererne fra erhvervsskolerne og de videregående uddannelser. Men tallene for færdiggjorte uddannelser og for deltagelsen på arbejdsmarkedet antyder, at der også her er tale om, at efterkommerne ligger betydeligt efter danskerne.

 

Her er det samlede billede af, hvor slemt det står til med børn af indvandrere

Vi ved i dag følgende: Ikke-vestlige efterkommere er fagligt og emotionelt bagud i forhold til danskere allerede i førskolealderen. Det fagligt svage niveau fortsætter i grundskolen og på gymnasieniveau. Derpå har vi et hul i vores viden, fordi vi ikke kan fremskaffe karaktererne fra det videre uddannelsesforløb. Til gengæld kan vi af færdiggjorte uddannelser og deltagelse på arbejdsmarkedet se, at de ikke-vestlige efterkommere halter langt bagefter.

 

Konklusionen kan på den baggrund blive følgende:

 

Alle tilgængelige tal peger i retning af, at den ikke-vestlige indvandring vil føre til et Danmark med lavere vækst, velstand og velfærd. Det er ikke en løs påstand. Det er tallenes tale.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…