Indvandrere på kontanthjælp er kun i aktivering i få timer

En almindelig dag ved et busstoppested på Nørrebro i København (Foto: Privat)

Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp er i gennemsnit i aktivering ca. 12 pct. af den tid, de modtager ydelse. Det svarer til under fem timer om ugen. Den øvrige tid modtager de ingen beskæftigelsesindsats.

 

Som kontanthjælpsmodtager kan du modtage beskæftigelsesrettet aktivering i forskellige former, der alle har til mål at bringe dig tættere på arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsmodtagere kan blive tilbudt ordinær uddannelse så som danskundervisning, virksomhedsrettede tilbud så som virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificeringsforløb så som CV-kurser og projektforløb.

 

Langt størstedelen af tiden modtager ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp imidlertid ikke aktivering. I 2018 blev ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp i gennemsnit aktiveret 12 pct. af tiden på ydelsen. 5 pct. af deres tid på offentlig ydelse bruges på virksomhedsrettede tilbud som for eksempel virksomhedspraktik og løntilskud.

 

Næsten al øvrig aktiveringstid er brugt på de såkaldte øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb, der kan bestå af mange forskellige typer særligt tilrettelagte forløb, herunder coaching og jobsøgningskurser.  Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samling af beskæftigelseseffekter på jobeffekter.dk er der ikke videnskabelig evidens for, at denne type forløb bringer kontanthjælpsmodtagere tættere på beskæftigelse.

 

Tid på kontanthjælp fordelt på aktivering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Disse aktiveringstal dækker over markante forskelle i indsatser over for den enkelte kontanthjælpsmodtager. Nogle kontanthjælpsmodtagere modtager slet ikke nogen aktivering. I 2018 deltog godt 40 pct. af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp ikke i et eneste aktiveringsforløb.

 

4 ud af 10 indvandrere blev ikke aktiveret i 2018

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Jobindsats.dk

 

Disse tal stemmer dårligt overens med det forhold, at kommunerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats er forpligtede til at tilbyde tidlig og vedvarende aktivering. Der må for eksempel maksimalt gå seks måneder for jobparate kontanthjælpsmodtagere og 12 måneder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mellem hvert aktiveringstilbud.

 

Omregnet til en almindelig arbejdsuge bestående af 37 timer får ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp i gennemsnit, hvad der svarer til mellem fire og fem aktiveringstimer om ugen. Det svarer eksempelvis til, at gruppen i gennemsnit får, hvad der svarer til 10 minutters danskundervisning om ugen. Dette på trods af, at der sandsynligvis er mange i denne gruppe, som selvom de har været i Danmark i lang tid, fortsat har manglende sproglige kompetencer.

 

Kun få aktiveringstimer ugentligt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anm.: Beregningerne er foretaget på baggrund af tal for fuldtidsaktiverede samt fuldtidspersoner på kontanthjælp. En uge svarer til 37 timer.

Kilde: Egne beregninger og Jobindsats.dk

 

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…