Indvandrere brugte trusler og hærværk for at presse penge af virksomhed – men de vidste ikke, hvor modig ejeren var

Ringparken i Slagelse

I december skete det igen. Voldsmænd knuste de store ruder til træningscenteret i Næstved og trængte ind for at begå hærværk i lokalerne.

 

Og der var mere i vente, hvis ejeren ikke betalte dem store kontantbeløb til gerningsmændene.

 

Samme besked fik ejeren af træningscenter i Slagelse.

 

Slagelse-ejeren skulle betale »ikke under 150.000 kroner,« hvis han ville undgå repressalier. Sådan står der i et anklageskrift hvor fem mænd var anklaget for afpresning. Det skriver sn.dk

 

Andre krav lød på 80.000 kr og 10.000 kr.

 

Firs tusinde for at din tilværelse er tålelig stod der i en sms, som ejeren modtog i december (“Eighty thousand for make your life reasonable”)

 

Men ejeren af træningscentrene var ikke sådan at få ned med nakken.

 

Den modige mand i Næstved, nægtede at give sig.

 

– Lad mig slå en ting fast. Jeg lukker ikke, jeg kommer aldrig til at bukke under for nogen som helst! Vi har på kort tid fået bygget et fantastisk center op. (Facebook ifølge sn.dk)

 

Og nu er to mænd på 20 og 43 år netop blevet dømt for afpresning ved retten i Næstved. Tre andre blev frifundet.

 

Det er medlemmer af en indvandrergruppering, der nu er dømt, skriver sn.dk.

Ifølge politiet er gerningsmændene fra blandt andet Kierulffsvej i den indvandrertætte bebyggelse Ringparken i Slagelse, der er på regeringens ghettolisten.

 

Det er en vigtig kamp til gavn for hele samfundet, som folkene bag træningscentrene i Næstved og Slagelse udkæmper.

 

Afpresning under trusler og vold var stort set ukendt for nogle årtier siden. Men i kølvandet på den store indvandring er det blevet mere udbredt.

 

Andre små erhvervsdrivende har prøvet det samme. Deres forretninger ofte i indvandrertætte områder bliver udsat for trusler og hærværk, hvis der ikke betales ‘beskyttelsespenge’.

 

For eksempel var der en meget omtalt sag på Nørrebro, hvor Cafe Viking fik en brosten gennem vinduet, men hvor ejeren Jane Pedersen også nægtede at betale beskyttelsespenge.

 

Det er en uhyggelig forråelse af samfundet. Og den kan ikke stoppes af de enkelte erhvervsdrivende alene. Politi og politikere må langt mere kontant på bane med hårdere straffe og opbremsning i tilstrømningen til Danmark.

 

Vi venter spændt på, hvad den ny regering vil gøre ved sådanne problemer.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…