Morten ville ikke finde sig i fræk indvandrerdreng – men faren spyttede ham bare lige i ansigtet

Vapnagaard (Google Map)

Morten Marinus, der er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, var i maj måned på besøg i det indvandrertætte Varpnagård.

 

Her oplevede han kultursammenstød i fuldt flor.

 

Indvandrerdreng kørte scooter til fare for andre

Vapnagård er et boligområde med mange indvandrere og omfattende problemer i Helsingør Kommune.

 

Ved bebyggelsens store idrætsanlæg, Multiparken oplevede Morten Marinus en groft asocial opførsel.

 

Multiparken er især kendt for en stor skaterpark, som ellers kun er beregnet til skateboard, løbehjul og rulleskøjter.

 

Men her fræsede ikke desto mindre en dreng på bare 11-12 år rundt på en scooter og var til fare for sine omgivelser. Han havde heller ikke hjelm på, fortæller Morten Marinus til Den Korte Avis.

 

Det er ikke første gang, at drengen, der har anden etnisk baggrund, har kørt ræs på stisystemerne i Helsingør og Snekkersten, uden at tage hensyn til folk på gåben og med barnevogne, siger Morten Marinus.

 

Han mente, det var uacceptabelt, og beslutter sig for at opsøge forældrene.

 

Men det gik helt galt.

 

Da Morten Marinus nærmede sig drengens hjem, kom faren løbende ud af opgangen, og han var bestemt ikke indstillet på dialog om sønnens opførsel.

 

Tværtimod.

 

Faren spyttede på Morten Marinus

Morten Marinus fortæller:

 

“Han gik helt hen i hovedet på mig og sagde, at jeg ikke skulle provokere hans søn.”

 

”Jeg prøvede at snakke stille og roligt med ham. Jeg forklarede ham, at det var vildt farligt, det hans søn havde gang i med scooteren.”

 

”Men det ville han ikke tro på. Han blev ved med at kalde mig ‘bøsserøv’ og ’svans’ og opfordrede mig til at slå ham.”

 

”Da jeg ikke ville slå ham, sendte han en spytklat direkte i ansigtet på mig. Han skubbede mig flere gange i brystet, før han til sidst tog hårdt fat i halsen på mig og skubbede mig bagud”, fortæller Morten Marinus.

 

Manden blev meldt til politiet.

 

Han fik en dom ved Helsingør Byret på 20 dages betinget fængsel.

 

Derefter forsøgte drengen et par gange at chikanere Morten Marinus: “Jeg mødte ham to gange efter byretsdommen, begge gange forsørger han at køre helt tæt på mig. Den ene gang var han endda ved at ramme min bonusdatters kørestol.”

 

Faren ankede dommen til Østre Landsret.

 

Men Landsretten stadfæstede den 3. januar Byrettens dom på 20 dages betinget fængsel.

 

Skønmaleri om integration blev udstillet

Morten Marinus handlede resolut, og som en ansvarlig borger, der ikke vil acceptere asocial opførsel.

 

Dermed fik han afsløret nogle sandheder om integration, som politisk korrekte medier og politikere ellers søger at skjule.

 

Mange indvandrere kommer fra ikke-vestlige lande med en helt anden kultur end den danske. Det er samfund, hvor konflikter generelt løses med langt mere vold, end vi er vandt til i Danmark. Dialog og bløde værdier fylder ikke meget i de lande mange indvandrere kommer fra.

 

Denne kultur har mange af dem bragt med sig til Danmark. Og man fristes til at sige, at al snak om dialog preller af som vand på en gås.

 

Det svækker den fredelige omgangsform, der er en del af den danske kultur. Men det hører vi ikke så meget om.

 

Tværtimod får man gang på gang det indtryk, at det er danskernes skyld, at integrationen fungerer dårligt.

 

Problemet er for eksempel, at danskerne ikke inddrage forældrene og indvandrerne noget mere, lyder det.

 

Den påstand fik Morten Marinus afprøvet. Og her holdt den ikke stik.

 

Da Morten Marinus ville tale med faren om sønnens opførsel, reagerede faren med vold og en spytklar.

 

Desuden påstod han, at det ikke var sønnen men Morten Marinus, der havde provokeret.

 

Faren ville aldeles ikke ‘inddrages’ i en dansk dialogkultur.

 

Her var der ikke megen basis for at tale om integration.

 

Og sådan er det med mange indvandrere fra ikke-vestlige lande.

 

Derfor er skønmaleri at påstå at problemerne med dårligt integrerede indvandrerbørn generelt ville forsvinde, hvis bare danskerne var mere imødekommende og talte med deres forældre.

 

Tværtimod er vi nødt til at være meget mere konsekvente, siger Morten Marinus.

 

Han havde gerne set, at dommen var blevet ubetinget fængsel.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…