Indlæg fra læserne 8. oktober: Juridisk kønsskifte # De gode gamle dage

Juridisk kønsskifte

Af Visti Christensen

 

En voldtægtsdømt 58-årig person med både mandlige og kvindelige kønskarakteristika, har skabt et dilemma i et dansk fængsel, skriver Ritzau. 

 

For 30 år siden fik pågældende en forvaringsdom for særlig grov voldtægt af en kvinde. I forvejen havde vedkommende fået domme for voldtægt og voldtægtsforsøg mod kvinder. 

 

Personen blev i 2009 prøveløsladt, men begik i 2010 et bankrøveri og fik to år efter en ny forvaringsdom, som afsones i Herstedvester fængsels mandsafdeling.

 

I 2015 fik personen foretaget et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde, og vil nu ikke mere kropsvisiteres af mandlige fængselsbetjente. 

 

I 2014 blev CPR-lovgivningen nemlig ændret, så det nu er muligt at foretaget juridisk kønsskifte uden at få en fysisk kønsskifteoperation. 

 

Det betød, at personer der i CPR-registret er opført som mandkøn, men vil være kvinde, kan få et nyt, kvindeligt CPR-nummer, hvis sidste ciffer har et lige tal, mod de mandliges ulige tal.

 

Men Kriminalforsorgen fastholder at behandle ’hende’ som en ’ham’, og vedkommende har nu lagt sag an mod Kriminalforsorgen, skriver Radio24syv.

 

Den daværende radikale indenrigsminister Margrethe Vestager blev i forbindelse med lovens vedtagelse spurgt, hvad det betød for opdelingen i fængslerne. 

 

Hun svarede kun, at der i de enkelte tilfælde skulle findes ”en mindelig løsning under hensyntagen til både den transkønnede og de øvrige indsatte”.

 

I landsforeningen for bøsser og lesbiske m. fl. mener man ikke, at den konkrete sag løser problemet ”i mindelighed”. De finder det absurd, at to statslovgivninger er modsatrettede. 

 

Institut for Menneskerettigheder forklarer, at juraen ikke har klare svar på, hvordan myndigheder skal behandle folk, der har fået juridisk kønsskifte. 

 

Loven herom blev så hastigt vedtaget, at der savnes regler for ageren i eksempelvis en svømmehal, på et plejehjem eller andre steder, hedder det til Radio24syv. 

 

Overordnet er det af sikkerhedshensyn til kvinder, at man har særlige kvindeafsnit, da man ikke kan se bort fra det biologiske køns muligheder.

 

Kriminalforsorgen oplyser derfor, at der i overvejelserne både skal tages hensyn til de medindsatte, til personalet, til ordenen og sikkerheden i fængslerne.

 

Ved afgørelsen af, hvorvidt en indsat skal placeres på en kvinde- eller mandsafdeling, og visiteres af hhv. kvinder og mænd, må der lægges afgørende vægt på den indsattes konkrete biologiske køn.

 

Sagen skal for retten 4. maj 2020. Den indsatte kræver at blive behandlet efter de regler, som gælder for kvinder samt en erstatning på 80.000 kr. Kriminalforsorgen ønsker sig frifundet.

 

Men sådan kan det gå, hvis lovforslag hastes igennem. Sidst det sås, var ved vedtagelsen af loven om Registrerede parforhold. Her måtte man efterfølgende ændre teksten i vistnok 38 andre love.


 

De gode gamle dage

Af Niels V. Casse

 

Jeg er som Pernille Birkler født under besættelsen, og må sige at det ikke kun  var fra himmelen at bomberne faldt dengang, fra 1944 og frem til slutningen af besættelsen blev vi også bombet, af for eksempel Schalburgkorpset og andre tysk venlige terrororganisationer.

 

Odense havde således dens rædselsnat den 19 februar 1945. Det var Otto Bovensipen, som var en slags terrorchef i Danmark, der iværksatte denne kampagne, der ikke kun gik ud over Odense, men også Århus blev ramt af denne terror den 21 februar.

 

Det var den berygtede Petergruppe der stod for terroren, og midlerne til den havde de ’fået’ fra England, der var tale om sprængstof som var blevet kastet ned til de danske undergrunds organisationer, men som tyskerne havde fået fingre i, der blev brugt.

 

Det var handelsgader og aviser der var målene for bomberne, denne februar måned i 1944. Vi boede i Vestergade i Odense dengang, Vestergade var Odenses handelsstrøg sammen med Kongensgade. Der blev ikke sovet meget den nat.

 

Odense fik i december måned 1944 bombet sit vartegen, Odins tårnet, 13 mand fra Petergruppen gennemførte denne handling. Odins tårnet var konstrueret af støberør fra bygningen af Lillebæltsbroen. Det målte 177 m. og var det næsthøjeste tårn i Europa dengang.

 

Odense blev også som den eneste by i Danmark pålagt en bod på én million kroner, for drabet på en tysk underofficer, på hjørnet af Mageløs og Vestergade den 19 september 1943. Checken, udstedt af Diskontokassen i Odense, blev afleveret til Odenses tyske kommandant. Havde man ikke betalt var ordren at der skulle tages gidsler, udvalgt blandt fremtrædende borgere i byen.

 

Checken blev aldrig indløst, og kan i dag ses på Odense rådhus. Gidsler blev der heller ikke taget. Hvorvidt det var en beslutning taget af den stedlige kommandant, eller den kom fra et højere sted ved jeg ikke, men det er antageligt at det er en højere myndighed der har interveneret.

 

Tyskerne var på det tidspunkt på retræten, og dybt afhængig af Danmark. Det er højst sandsynligt, at man ikke har villet provokere danskerne yderligere, det skete jo lige efter folkestrejken. Stemningen blandt befolkningen var på kogepunktet, så det kloge var at holde igen med repressalier. Tyske skibe skulle repareres på værfterne, specielt på B&W, dansk industri arbejdede på højtryk for tyskerne, og det var vigtigere for tyskerne end en underofficer.

 

Petergruppen blev efter krigen dømt til døden ved alle tre instanser, dødsdomme skulle prøves ved alle tre instanser, det var et krav fra justitsministeriet. De dømte kunne som det sidste fremsætte ønske om benådning, der dog blev afslået af justitsministeren. De blev henrettet som gruppe den samme nat på anden redan på Christianshavns vold. Henrettelses stedet kan stadig ses, betonfundamentet  eksistere stadig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…